Annonce
forside

Skolekunst med historie

Mads Aabo Møller gennemgår på sin 30 meter lange frise både verdens og Danmarks historie, her 1970’erne med fredsmarcher, kampagner mod atomkraft, oliekrise og bilfrie søndage.

Hver af de tre afdelinger, der til-sammen udgør den nye Ørstedskolen, får kunstnerisk udsmykning med historie eller sagn som tema

Rudkøbing: Konsortiet bag opførelsen af Ørstedskolen har efter aftale med Langeland Kommune afsat 750.000 kroner til kunstnerisk udsmykning. Hver af de tre bygninger, der tilsammen udgør den nye skole, får et tema:

I overbygningen er temaet verdenshistorien parallelt med Danmarks historie. Kunstneren Mads Aabo Møller, der bor i København, er i gang med at lave en næsten 30 meter lang frise i tegneseriestil, som ventes at appellere meget til de ældste klasser.

Frisen, der bliver meget farverig og får et anstrøg af humor, er rigt forsynet med historiske begivenheder, tidsperioder og årstal, og den vil indeholde alle elementer fra Undervisningsministeriets historiekanon. Tanken er, at kunstværket skal kunne bruges i undervisningen.

Mads Aabo Møller, der er inspireret af den nu afdøde tegneserieskaber Claus Deleuran, har tidligere lavet et lignende projekt til Korsager Skole i Brønshøj, men her malede han direkte på væggene. Hans kunstværk til Ørstedskolen er lavet på plader, som rammes op på væggene.

Mellemtrinnet udsmykkes af en gammel Rudkøbing-dreng, den i London bosatte historiker og skulptør Bjørn Okholm Skaarup, der er søn af Lulu Okholm, forhenværende lærer på Rudkøbing Skole, og tidligere museumsinspektør Jørgen Skaarup.

Temaet er her Langelands historie, og det illustrerer Bjørn Okholm Skaarup gennem ti keramiske relieffer.

Både Mads Aabo Møller og Bjørn Okholm Skaarup regner med at blive færdige med deres kunstværker, så de er på plads, når Ørstedskolen skal indvies lørdag den 14. august på H.C. Ørsteds fødselsdag.

Annonce

14 lokale kunstnere

Derimod varer det nogen tid, før der kommer kunst på væggene i indskolingens afdeling, og det skyldes ikke mindst, at der her er mange om opgaven. 14 langelandske kunstnere skal komme med hver deres bud på langelandske sagn og røverhistorier.

Langeland Kommune vil invitere en udvalgt skare til at være med til at udsmykke den nye skole, og det bliver ikke udelukkende malere.

Ørstedskolen får fra 1. august godt 900 elever, og de har alle sammen været med til at lave en del af et kunstværk, der skal hænges op ved læringscentret (skolebiblioteket). Lærer Margaret Fuhr er koordinator, og hun har hen over foråret uddelegeret opgaver til samtlige klasser.

Hver elev har fået besked på at farvelægge en geometrisk form i en bestemt farveskala og forsyne den med deres egen signatur i graffiti-stil.

Udendørs bliver der også et kunstnerisk monument.

I forbindelse med byggeriet af den nye skole og de tilhørende idrætshaller er der dukket en del store sten op af den langelandske muld, og de er blevet gemt med henblik på et land-art projekt, som kunstneren Alfio Bonanno, Rudkøbing, skal lave på et senere tidspunkt i samarbejde med nogle af eleverne.

Endelig er der også fundet en sten i mandshøjde, der foreløbig står som et kunstværk i sig selv ved en lille sø.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Fyn For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce