Annonce
Indland

Skoleforsker: Elever med mobiltelefoner lærer mindre

Frans Ørsted er skoleforsker på Aarhus Universitet, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Han mener, at det er klare regler og håndhævelse på skolerne, der skal til, og ikke et kommunalt forbud mod mobiltelefoner. Arkivfoto: Vibeke Volder

Et af sommerens helt store samtaleemner har været mobilforbud i skoler. Læs her, hvad skoleforsker Frans Ørsted fra Aarhus Universitet mener om mobiludfordringerne i skolen - og hvordan de skal løses.

Hvad er det, der sker hos børnene, når de har en mobil til rådighed i løbet af skoledagen?

- Man kan se, der er en sammenhæng ved, at elever, der bruger telefonen til private ting i undervisningen, også lærer mindre af det, de skal. Vores opmærksomhed er slet ikke, som vi tror, den er. Vi kan ikke være opmærksomme på mange ting på én gang. Er vi det, bliver opmærksomheden svækket på de enkelte ting. Så man lærer simpelthen mindre, hvis man ikke er fuld opmærksom på læringen. Vi ved også, at stress er forbundet med smartphones, fordi man er på hele tiden. Det gør blandt andet, at man ikke kan koncentrere sig om andre ting og ikke får bevæget sig nok.

Hvilke gavnlige effekter har det at have mobilen til rådighed i skolen?

- Der er mange moderne måder, hvor man kan bruge telefonen under undervisningen. Så er det en styret brug af mobiltelefonen, som jo er en fantastisk teknologi. Der laves mange ting, hvor man kan bruge den, blandt andet QR-koder på løb, naturskoler og museer.

Hvor store er mobilproblemerne hos eleverne i folkeskolen?

- Det er svært at sige, men som meget andet har det en social bagside. De elever, der har sværest ved skolen og behov for at koncentrere sig, rammer det hårdere, for de vil være mere tilbøjelige til at sidde med telefonen. Så problemet er nok størst for nogle bestemte grupper. Og så er det også et pædagogisk problem, for lærerne skal være i stand til at styre det, og det er svært for lærerne at styre den brug.

Hvad mener du, der skal til for at stoppe de mobilproblemer, der er på nogle skoler?

- Det handler om, at man skal snakke om det, og den snak skal føre til regler, som skal håndhæves. Elever og lærere skal være helt klare på, hvad spillereglerne er, og hvad man gør, hvis de overskrides. Og så er det vigtigt, at forældrene inddrages, så de kan bakke op om de regler.

Mener du, et kommunalt forbud vil have en reel effekt?

- Jeg tror, det vil fungere bedre med restriktioner som forældre og elever er med til at bestemme end et konkret forbud. Der er også forskel på, hvor stort et problem det er fra skole til skole, så et reelt forbud er for firkantet.

- Hvis der bliver et kommunalt forbud på en kommunes folkeskoler skal man også gøre sig overvejelser om, hvordan det skal håndhæves. Skal man visiteres eller gennem metaldetektorer, når man kommer? I virkeligheden er det heller ikke særlig dansk. Det vil være meget bedre, hvis de unge lærer at bruge telefonen på en fornuftig måde, ved at skolerne laver og håndhæver nogle gode regler for det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce