Annonce
Indland

Skoleforsker: Elever med mobiltelefoner lærer mindre

Frans Ørsted er skoleforsker på Aarhus Universitet, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Han mener, at det er klare regler og håndhævelse på skolerne, der skal til, og ikke et kommunalt forbud mod mobiltelefoner. Arkivfoto: Vibeke Volder

Et af sommerens helt store samtaleemner har været mobilforbud i skoler. Læs her, hvad skoleforsker Frans Ørsted fra Aarhus Universitet mener om mobiludfordringerne i skolen - og hvordan de skal løses.

Hvad er det, der sker hos børnene, når de har en mobil til rådighed i løbet af skoledagen?

- Man kan se, der er en sammenhæng ved, at elever, der bruger telefonen til private ting i undervisningen, også lærer mindre af det, de skal. Vores opmærksomhed er slet ikke, som vi tror, den er. Vi kan ikke være opmærksomme på mange ting på én gang. Er vi det, bliver opmærksomheden svækket på de enkelte ting. Så man lærer simpelthen mindre, hvis man ikke er fuld opmærksom på læringen. Vi ved også, at stress er forbundet med smartphones, fordi man er på hele tiden. Det gør blandt andet, at man ikke kan koncentrere sig om andre ting og ikke får bevæget sig nok.

Hvilke gavnlige effekter har det at have mobilen til rådighed i skolen?

- Der er mange moderne måder, hvor man kan bruge telefonen under undervisningen. Så er det en styret brug af mobiltelefonen, som jo er en fantastisk teknologi. Der laves mange ting, hvor man kan bruge den, blandt andet QR-koder på løb, naturskoler og museer.

Hvor store er mobilproblemerne hos eleverne i folkeskolen?

- Det er svært at sige, men som meget andet har det en social bagside. De elever, der har sværest ved skolen og behov for at koncentrere sig, rammer det hårdere, for de vil være mere tilbøjelige til at sidde med telefonen. Så problemet er nok størst for nogle bestemte grupper. Og så er det også et pædagogisk problem, for lærerne skal være i stand til at styre det, og det er svært for lærerne at styre den brug.

Hvad mener du, der skal til for at stoppe de mobilproblemer, der er på nogle skoler?

- Det handler om, at man skal snakke om det, og den snak skal føre til regler, som skal håndhæves. Elever og lærere skal være helt klare på, hvad spillereglerne er, og hvad man gør, hvis de overskrides. Og så er det vigtigt, at forældrene inddrages, så de kan bakke op om de regler.

Mener du, et kommunalt forbud vil have en reel effekt?

- Jeg tror, det vil fungere bedre med restriktioner som forældre og elever er med til at bestemme end et konkret forbud. Der er også forskel på, hvor stort et problem det er fra skole til skole, så et reelt forbud er for firkantet.

- Hvis der bliver et kommunalt forbud på en kommunes folkeskoler skal man også gøre sig overvejelser om, hvordan det skal håndhæves. Skal man visiteres eller gennem metaldetektorer, når man kommer? I virkeligheden er det heller ikke særlig dansk. Det vil være meget bedre, hvis de unge lærer at bruge telefonen på en fornuftig måde, ved at skolerne laver og håndhæver nogle gode regler for det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce