Annonce
Odense

Skoleelever til rådmand: Vi får ikke den bevægelse, vi har krav på

Repræsentanter fra byens elevråd indtog fredag politikernes pladser i byrådssalen for sammen med børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) at vende hverdagen, som den lige nu tager sig ud på byens folkeskoler. Foto: Michael Bager
Folkeskolereformen giver eleverne ret til 45 minutters daglig bevægelse, men langtfra alle Odenses skoler leverer det, fortalte elevrådsrepræsentanter, da de fredag mødte børn- og ungerådmanden. Hun lover at ruske op i skolerne.

- Den eneste motion, vi får, det er, når vi i spisepausen går i Fakta eller Menu.

Sådan blev ordene serveret af en elevrådsrepræsentant fra en af byens folkeskoler, da elevrødderne fredag var samlet i byrådssalen for at tage den årlige drøftelse og diskussion af skolehverdagen med børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).

Det er seks år siden, en ny folkeskolereform gav eleverne ret til gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse i en længere skoledag, men at dømme ud fra elevrådssnakken er det stadig langt fra alle skoler, der lever op til den del af loven.

- Det er et stort problem, at vi ikke får bevæget os overhovedet. Vi sidder bare ned i alle timerne, men det er altså lovpligtigt, at vi skal have den bevægelse, lød det fra flere elever med en understregning af, at det ikke kun er dikteret af loven, men også gør god gavn:

- Det har kæmpe stor indflydelse på mange parametre, at vi får rørt os lidt. Det mindsker støjen og kan også være en god social ting at lave sammen.

Annonce
- Vi har stadig ikke fundet den helt rigtige løsning, erkendte Susanne Crawley Larsen, da hun blev mødt med elevernes kritik af, at de ikke får den lovpligtige bevægelse i løbet af skoledagen. Foto: Michael Bager

Skolerne skal ruskes

Det er imidlertid ikke kun lærernes ansvar, at eleverne bevæger sig de gennemsnitlige 45 minutter i løbet af skoledagen, påpegede et par elever i byrådssalen.

- Vi skal også selv tage ansvar for, hvad vi for eksempel gør i vores pauser. Det handler om, hvordan vi disponerer vores tid, og om vi bare sidder med vores telefoner. Vi skal ikke kun sige til lærerne, de ikke gør det godt nok, mente nogle, mens andre erklærede sig helt uenige.

- Man skal ikke regne med, vi allesammen går ud og spiller fodbold i pausen. Det kommer ikke til at ske. Det er i timerne, det skal ændres, og lærerne skal få det til at ske.

- Vi har foreslået lærerne at lave brainbreaks (hjernepauser ofte med motion, red.), men det bliver ikke til noget. Det handler meget om, at lærerne skal sætte lidt tid af til det, lød det.

Og noget skal ske, erkendte Susanne Crawley Larsen.

- For vi har stadig ikke fundet den helt rigtige løsning.

Egentlig foretrækker hun, at den slags løses lokalt på de enkelte folkeskoler - og gerne inspireret af dem, der er lykkedes med at integrere bevægelsen i fagene - men efter nu i flere år at have lyttet til den præcis samme kritik ved det årlige møde med elevrådene, meldte hun sig fredag klar til også at tage forvaltningsinitiativ.

- Det er nok tid til lige at ruske skolerne lidt, sagde hun.

- For det er rigtigt, at bevægelse ifølge folkeskolereformen er en rettighed, eleverne har, og den vil vi selvfølgelig rigtig gerne give dem.

Absurd forkert

Også elevernes psykiske velbefindende gav børn- og ungerådmanden noget at tænke over. Og arbejde videre med.

Flere af elevrådsrepræsentanterne beskrev, hvordan præstationsangst gør det svært for mange elever at lave fremlæggelser i timerne, ligesom karakterer bliver en usund konkurrence i klasserne. Derfor var anbefalingen tydelig:

- Sæt mere tid af til trivsel i klasserne.

- En trivelsesuge vil for eksempel være en god idé, så vi får respekt for hinanden, lærer hinandens grænser at kende og ikke er bange for at fremlægge i klassen. Det er helt absurd forkert, der ikke er den tryghed i klasserne. Og det handler i den grad om, at vi er så mange i klasserne, at lærerne ikke har tid til at nå rundt til alle, så de bliver trygge, forklarede eleverne.

Og de ord tog Susanne Crawley Larsen til sig.

- Det berører mig, og jeg har lyst til at gøre noget ved det, understregede hun.

- Det handler meget om at have respekt for hinanden. At man anerkender hinanden, som dem man er. Og i den forbindelse kan en idé om en trivselsuge være værd at forfølge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bøder i nøglesagen: Fint, at bøllerne stoppes

Vores demokratiske institutioner skal ikke overgive sig til pøbelvældet. Derfor er det udmærket, at to unge mænd fra Socialistisk Ungdomsfront har fået tilsendt bødeforlæg på flere tusinde kroner, fordi de tidligere på året forstyrrede et byrådsmøde i Odense ved at kaste 1000 stykker papir ned i byrådssalen. Bødestraffen betyder ikke, at de to unge mænd nu har fået mundkurv på eller ikke længere må udøve deres demokratiske ret. Tværtimod: De to må aktionere lige så meget, de har lyst til. De må indkalde til demonstrationer på Flakhaven, de må holde taler, de må svinge med faner og bannere og i det hele taget gøre alt det, de finder politisk rigtigt. Så længe de overholder de demokratiske spilleregler og ikke afbryder en demokratisk valgt forsamling. Byrådsmedlemmerne sidder som bekendt i Odense Byråd, fordi de er blevet valgt af Odenses befolkning. De repræsenterer derfor Odenses borgere. De to ballademagere fra Socialistisk Ungdomsfront er derimod ikke valgt til noget som helst og repræsenterer ingen som helst, og derfor bør de ærlig talt holde mund, når de befinder sig i byrådssalen. Hvis de to gerne vil have taletid i salen, er de velkomne til at stille op til det kommende kommunalvalg og få stemmer nok til at blive valgt. Derpå kan de få taleret – og samtidig være med til at bære det ansvar, der følger med en politisk post. Man kan mene, at nedkastningen af de 1000 ark papir i en byrådssal ikke er så slem, at det kræver en politianmeldelse fra kommunen. Herregud, to tilfældige mænd, der kaster lidt papir ned i en byrådssal kan vel ikke vælte verden; det kan højst give lidt overarbejde til de byrådsbetjente, der skal feje papirstrimlerne sammen efter mødets afslutning. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i vores demokratiske institutioner og deres betydning. Et byråd skal ikke intimideres af tilfældige ballademagere, der ikke vil overholde de demokratiske spilleregler. Derfor er det nødvendigt, at de to får en bøde og dermed en bedre forståelse af, hvordan vores demokrati skal fungere.

Odense For abonnenter

Odense Kommune erkender svigt: Spejlglat vej skulle have været saltet længe inden dødsulykke

Annonce