Annonce
Danmark

Skoleelever griller ministre om mere natur og organdonation

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ungdomsparlament mødte ministre på Christiansborg og fik mulighed for at stille spørgsmål i Folketingssalen.

Hvordan vil regeringen sikre, at man undgår at producere, importere og eksportere flere kødprodukter, end der er behov for? Hvad vil ministeren gøre for at sikre mere biodiversitet i den danske natur?

Sådan lød nogle af de spørgsmål, som elever fra 8. og 9. klasse fra hele landet samt fra Færøerne og Grønland stillede ministrene i Folketingssalen på Ungdomsparlamentsdagen.

- Hvor er jeg glad for, at I er optagede af den dagsorden. Noget af det, som vi har diskuteret meget i Danmark, er, at vi står i en klimakrise, men vi står også i en naturkrise.

- I regeringen arbejder vi også for mere urørt skov, mere vild natur, men også mere sammenhængende natur, lød nogle af svarene fra miljøminister Lea Wermelin (S).

179 skoleelever fra landets 8. og 9. klasser har mandag skiftet klasseværelset ud med en dag i Folketinget på Christiansborg, og de har i løbet af formiddagen debatteret forskellige politiske emner.

I 12 forskellige udvalg har eleverne forberedt spørgsmål til statsminister Mette Frederiksen (S) og seks andre ministre, som også var også til stede under spørgetiden i Folketingssalen.

Der blev spurgt ind til uddannelser til flygtninge, minimering af biltransport og automatisk registrering for alle til eventuel organdonation.

Til sidstnævnte kunne statsministeren blandt andet svare:

- Jeg synes, at det er vigtigt, at man aktivt tager stilling til organdonation. Men jeg kan hverken svare ja eller nej til, om der skal indføres automatisk registrering til organdonation.

Ifølge Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), er det positivt, at eleverne lærer at sætte sig ind i politik.

- Politik handler dybest set om, hvordan vi sammen gør verden til et bedre sted. Når vi skal løse de store samfundsudfordringer, er det vigtigt at have et sæt spilleregler, så alle synspunkter bliver hørt. Det er kernen i vores demokrati.

- De unge skal lære at sætte sig ind i politik og argumentere for deres sag. Og de skal kunne lytte, tænke og tage stilling til, hvad de selv synes, er rigtigt. I skolerne lægges der mange kræfter i at træne eleverne til at engagere sig i den demokratiske samtale, siger Henrik Dam Kristensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce