Annonce
Odense

Skolebørn giver en hånd med letbanens sikkerhed

Selvom Sofia Thorup (venstre) og Ida Lystlund (højre) ikke fik vækket en skjult interesse for teknologi, havde de en hyggelig og lærerig dag som del af Future Innovators. I øvrigt er de ifølge personlighedstesten henholdsvis "den sociale" og "den analytiske" type. Foto: Michael Bager

Omkring 1200 skoleelever arbejder henover fire dage med at udtænke letbanesikkerhed. Tiltaget hedder Future Innovators, og det introducerer de unge til blandt andet programmering og idéudvikling.

Odense:- Vi gjorde det! Hvor er det fedt!

Begejstringen kommer fra to drenge, lige inden deres lille, tohjulede robot farer to meter hen ad gulvet og kolliderer med en anden robot, der ligner den til forveksling. Det gør de i tjeneste for den kommende letbanes sikkerhed.

Drengene er to af de i alt lige knap 1200 unge fra 8. og 9. klasser, der henover fire dage vrider hjernen i Videnbyen ved SDU, der til daglig udlejer kontorplads til virksomheder. Det er tredje gang, at arrangementet, der hedder Future Innovators, bliver afholdt. Denne gang med en sikker letbane som det overordnede tema.

- Jeg tænker, at det er spændende for de unge at komme ud af klasselokalerne og hen, hvor virksomhederne bor, siger Helle Thylkjær Henriksen, der er direktør for Syddanske Forskerparker, som står bag Future Innovators.

- Omvendt giver de unge et frisk pust, fordi de kommer med et helt andet perspektiv på tingene. Jeg håber, at de løfter blikket og bliver klar over, hvordan de kan bidrage til samfundet gennem nye teknologier, fortsætter hun.

Annonce

Future Innovators

Future Innovators blev afholdt for første gang i 2017 af Syddanske Forskerparker.Allerede det første år deltog 800 grundskoleelever, hvilket var mange flere end forventet. Derfor var Odense Kommune og Møllerens Fond allerede med som samarbejdspartnere året efter. I år deltog knap 1.200 elever.

I alt 54 klasser fra 29 skoler deltager i løbet af de fire dage. De fleste af skolerne har hjemme i Odense, men der deltager skoler fra resten af Fyn samt en enkelt fra Kolding.

Arrangementet spiller ind i den større vision for Odense som Danmarks fremmeste robotby ved at introducere de unge for teknologi.

I den ene workshop skulle eleverne prøve at finde idéer til, hvordan man kan forbedre trafiksikkerheden mellem letbane og trafikanter. Foto: Michael Bager

Ud af klasseværelset

I alt har 28 fynske skoler og en enkelt skole fra Kolding sendt 54 forskellige klasser ud af klasselokalerne. En af de klasser er 8. a fra Højby Skole, som Sofia Thorup og Ida Lystlund på 14 år går i.

- Da vi hørte om, at vi skulle til det her, tænkte vi bare, at det var noget med computere. Det lød ret svært, siger Sofia Thorup.

- Men det har været sjovt at prøve noget nyt, og vi har haft ret frie rammer til at løse opgaverne, fortsætter Ida Lystlund.

I alt skal de unge igennem fire workshops på en dag, hvor de da også har fingrene på computertasterne i to af dem. Der skal de blandt andet programmere de førnævnte kørende robotter, så de følger letbanens rute på et kort og bliver i stand til at snakke sammen med andre robotter, og i en anden workshop får de en lille programmerbar computer til blandt andet at måle temperatur og hjerterytme.

Eleverne skal også lære at finde forslag til, hvordan man øger sikkerheden omkring letbanen, og så skal de lære dem selv lidt bedre at kende.

- Vi har lavet de her personlighedstest, der fortæller lidt om, hvordan vi bedst arbejder sammen med andre. Det har også været sjovt at komme her og møde nye mennesker, mener Ida Lystlund.

Mange af eleverne kommer til selv at skulle bruge letbanen, hvis strækning kommer til at være mellem Tarup og Hjallese. Foto: Michael Bager

Arbejder med virkeligheden

De to piger har arbejdet med letbanen i skolen, så de er helt med på dagens tema. De sætter pris på, temaet handler om noget, man kan tage at føle på.

- Det er spændende, at det er konkret. Vi arbejder med noget, der rent faktisk findes i virkeligheden, siger Sofia Thorup.

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) var også forbi Future Innovators. Hun kan se en klar idé med arrangementet i forhold til Odense som robotby.

- Det her giver de unge teknologisk forståelse både digitalt og i forhold til robotter. De tager herfra med nogle nye kompetencer og en digital dannelse, der gør, at de kan forholde sig mere kritisk til teknologien, siger hun.

- For eleverne er det en anderledes og spændende dag, hvor også piger får en interesse for, hvad teknologien kan. Det, tror jeg, i høj grad skyldes, at det er så konkret i forhold til deres egen virkelighed, tilføjer hun.

Blandt elevernes idéer var robotter, der kan køre et stykke foran vognene for at gøre folk opmærksomme på, at letbanen er på vej. Andre foreslog at bruge telefonernes GPS til at advare, når letbanen er i nærheden. Der var også plads til mere lavpraktiske forslag med fliser, der gradvist skifter overflade, jo tættere man kommer på skinnerne.

De bedste og mest realistiske idéer bliver udvalgt og sendt videre til Odense Letbane.

Eleverne prøvede også kræfter med at kode en minicomputer med sensorer, der for eksempel kan måle temperatur eller afstand til den forholdvis lydløse letbane. Foto: Michael Bager
Eleverne fik hjælp til at løse opgaver af studerende og ansatte fra de virksomheder, der stod for de forskellige workshops. Foto: Michael Bager
1200 elever innoverer på letbanesikkerhed over fire dage i SDU's forskerpark. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce