Annonce
Odense

Skole vil give eleverne internationalt udsyn

Når elevernes resolutioner skal vedtages, bliver de fremlagt i det store plenum - generalforsamlingen. Foto: Michael Bager
Med rollespil udformet som en FN-konference og resolutioner med alvorlige emner, der skal stemmes hjem, leger lærere og elever på Odense International School sig hvert år til viden om verden. Og nu har den årlige uge fået vokseværk.

Hvis du tror, at urbefolkningsrettigheder, menneskehandel eller fri presse er emner, der ikke interesserer børn eller som er for komplekse til børn, skulle du have været forbi, da Odense International School forleden for tredje gang arrangerede rollespil udformet som en FN delegation.

145 engagerede 13-17-årige elever argumenterede sig gennem tre skoledage inden for samme regelsæt som voksne i lignende forhandlingssituationer. Med en dresscode der hedder hvid overdel og mørke bukser eller nederdel mødte eleverne frem for i mindre grupper at skulle repræsentere et land i FN-familien. Hvilket land, de hver især havde fået tildelt, havde læreren forinden besluttet. Så havde eleverne nogle dage til at researche sig frem til hvilke råstoffer, landet er rigt på, og om det har en høj befolkningstilvækst eller har skrevet under på Paris-aftalen.

- Det handler om at sikre eleverne demokratisk dannelse og at lære dem, hvad fællesskab betyder. Når vi sætter sådan et rollespil op, oplever vi engagerede elever, som fortsætter debatterne i frikvartererne, og som hurtigt lærer sig det politiske spils regler. Og vi er de eneste i Danmark, der har bragt denne undervisningsform ned på folkeskoleniveau, siger skolens leder Johanne Skaanes-Allo.

Næste skridt er at lave en landsdækkende konference for danske internationale skolers afgangselever.

- De andre internationale skoler vil altid gerne, at det bliver i Odense, vi mødes - lige midt i Danmark. Jeg håber, at det bliver næste år, siger hun.

Annonce

Det handler om at sikre eleverne demokratisk dannelse og at lære dem, hvad fællesskab betyder. Når vi sætter sådan et rollespil op, oplever vi engagerede elever, som fortsætter debatterne i frikvartererne.

Johanne Skaanes-Allo, skoleleder på Odense International School

Internationalt udsyn

At Odense International School har taget MUN op ligger lige til højrebenet, for rundt i verden har internationale skoler i snart 100 år drevet lignende former for undervisning. Johanne Skaanes-Allo fortæller, at rollespil i den form først fandt sted i USA i 1920, men at det siden 1949 - og FN's etablering - er blevet en fast årlig del i mange lande. I Danmark begyndte internationale gymnasier at indføre konferencerne i 2003, og nu har det så også indtaget den internationale folkeskole.

- For os er det ikke uvant at drøfte klimamæssige og politiske udfordringer, for fra 7. klasse har eleverne faget "Global Perspective" (oversat: internationalt perspektiv, red.), hvor vi ser på forskellige emner ud fra et lokalt, nationalt og globalt synspunkt, siger Johanne Skaanes-Allo og fortsætter:

- Som skole kan vi ikke ændre verden, men vi kan ændre elevernes mindset.

Alting foregår på engelsk

Johanne Skaanes-Allo erkender, at skolen qva sin diversitet og familiernes grundlæggende internationale udsyn har en fordel frem for andre skoler. Og fordi en del af undervisningen foregår på tværs af klasserne, og skolen sætter samarbejde og fællesskabet på dagsorden, kan det være lettere at få elever og lærere til at tage ja-hatten på.

- Selv om det er lærerstyrede debatter, er det vigtigt, at det er virkelighedsnært - både i forhold til form og indhold. Vi sørger for at overholde formalia og talemåder, men det er meget naturligt, at der er regler i et rollespil, og det kan også gøre det nemmere for de lidt generte elever, når de har en rolle - et land - at tale fra, siger hun.

Til dagligt foregår undervisningen på OIS på engelsk, og det gør MUN-rollespillet også. Eleverne fra Henriette Hørlücks Skole, der deltager, kan godt følge med, selv om dansk er deres førstesprog, siger Johanne Skaanes-Allo:

- De har haft engelsk siden 0. klasse, så de har ingen problemer med at deltage i debatterne. Det gode ved opbygningen af MUN er, at eleverne finder ud af, hvad deres force er - om de er bedst til at debattere, skrive eller forhandle. Der er behov for alle tre dele, siger hun.

FN som rollespil

MUN er en forkortelse for rollespil, hvor deltagerne har roller som FN-delegerede. "Modeling United Nations" står bogstaverne for.

På Odense International School (OIS) finder rollespillet sted én gang om året i udskolingsklasserne fra 8.-11. klassetrin og sammen med elever fra Henriette Hørlück Skoles 8. og 9. klasser.

Rollespillet varer tre dage og består dels af debatter, forhandlinger og udfærdigelse af resolutioner, der så skal besluttes på den endelige generalforsamling.

Det er tredje år, OIS arrangerer det for sine elever sammen med Henriette Hørlücks Skole, og i år deltog 145 elever.

Det er OIS' ambition at samle de øvrige internationale skoler i Danmark om en fælles MUN-konference, akkurat som de internationale gymnasier (kaldet IB) allerede gør.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce