Annonce
Assens

Skole/hjem-samarbejde: Familien har også betydning for børns læring

Chefkonsulent Søren Laibach Smidt. Foto: Thomas Arnbo.

Chefkonsulent Søren Laibach Smidt fra UCC var i 2014 med til at udgive rapporten "Forældresamarbejde der virker: Forældreerfaringer med Best Practice".

- Hvorfor er samarbejdet mellem skole og hjem vigtigt?

- En af grundene er, at der i disse år er en øget opmærksomhed på, at familie og hjem betyder meget for børns læring. Undersøgelser viser, hvilke børn der klarer sig godt i uddannelsessystemet. I de hjem, hvor der er en større opbakning til børnene, er forældrene med til at styrke børnenes læring. Der er sket en forandring, som går på, at hvor børn tidligere kun lærte, når de gik i skole eller institution, så ser man i dag på helheden, og det har effekt på børns læring. I forlængelse af det har det også en stor betydning for børns velbefindende og trivsel, at børnenes liv i skolen bliver bakket op derhjemme, og at der skabes en sammenhæng mellem to vigtige livsrum. Når opbakningen ikke er til stede, skal børnene agere i to verdener, som eventuelt kan strides med hinanden.

- Så det handler dybest set om at få forældrene på banen?

- Det er ikke nok at sige, at de skal på banen. Det er en stor og kompliceret opgave for skolen at vise nogle veje, så forældrene reelt kan bidrage. Skolen er lærernes hjemmebane, og de har ansvaret for at skabe en sammenhæng mellem miljøerne, hvor forældrene oplever, at de bliver hørt fra deres vinkel. Ønsket om dialog findes hos alle forældre, både hos de veluddannede og veltalende og hos de forældre, der ikke har så mange ressourcer.

- Hvad er de vigtigste ingredienser i et succesfuldt skole/hjem-samarbejde?

- Først og fremmest at man tænker, at det ikke bare er et barn, der går i skole, men en familie. Man ser ikke bare barnet og barnets færdigheder som sig selv, men som bundet sammen med en familie. Det er meget vigtigt, at forældre føler sig velkomne på skolen, og det er ikke nok, at kommunikation går den ene vej. Det er vigtigt, at lærerne spørger forældrene, hvad der sker derhjemme og give dem nogle anvisninger til, hvordan de kan bidrage.

- Hvordan har skole/hjem-samarbejdet ændret sig over årene?

- Ønsket om at samarbejde og nødvendigheden af et samarbejde er stigende. Der stilles større krav, netop fordi man tænker på barnets hele liv. Hvis man ser lidt firkantet på det, så er det gået fra, at læringen foregik i skolen, og familien tog sig af barnet hjemme. Nu er der en nødvendighed af partnerskab, for det er både forældrene og skolens lærere, der bidrager til børnenes trivsel og læring. Behovet er stigende, og lige nu peger forskningsresultater på, at det er vigtigt.

- På Vissenbjerg Skole har man lavet en forventningsafstemning mellem forældre, medarbejdere og elever og opsat nogle konkrete forventninger til de tre parter. Er det en god idé?

- Det synes jeg. Det er et rigtig godt redskab, som er med til at tydeliggøre for de to parter, hvad man kan forvente af hinanden. Pointen er, at de professionelle har ansvaret for samarbejdet. Det ligger på deres skuldre, og derfor er det vigtigt, at der er en rammesærtning fra skolens side, så skolen tager ansvaret på sig og skaber rammer, hvor forældrene kan bidrage og dialogen kan foregå.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce