Annonce
Assens

Skole/hjem-samarbejde: Familien har også betydning for børns læring

Chefkonsulent Søren Laibach Smidt. Foto: Thomas Arnbo.

Chefkonsulent Søren Laibach Smidt fra UCC var i 2014 med til at udgive rapporten "Forældresamarbejde der virker: Forældreerfaringer med Best Practice".

- Hvorfor er samarbejdet mellem skole og hjem vigtigt?

- En af grundene er, at der i disse år er en øget opmærksomhed på, at familie og hjem betyder meget for børns læring. Undersøgelser viser, hvilke børn der klarer sig godt i uddannelsessystemet. I de hjem, hvor der er en større opbakning til børnene, er forældrene med til at styrke børnenes læring. Der er sket en forandring, som går på, at hvor børn tidligere kun lærte, når de gik i skole eller institution, så ser man i dag på helheden, og det har effekt på børns læring. I forlængelse af det har det også en stor betydning for børns velbefindende og trivsel, at børnenes liv i skolen bliver bakket op derhjemme, og at der skabes en sammenhæng mellem to vigtige livsrum. Når opbakningen ikke er til stede, skal børnene agere i to verdener, som eventuelt kan strides med hinanden.

- Så det handler dybest set om at få forældrene på banen?

- Det er ikke nok at sige, at de skal på banen. Det er en stor og kompliceret opgave for skolen at vise nogle veje, så forældrene reelt kan bidrage. Skolen er lærernes hjemmebane, og de har ansvaret for at skabe en sammenhæng mellem miljøerne, hvor forældrene oplever, at de bliver hørt fra deres vinkel. Ønsket om dialog findes hos alle forældre, både hos de veluddannede og veltalende og hos de forældre, der ikke har så mange ressourcer.

- Hvad er de vigtigste ingredienser i et succesfuldt skole/hjem-samarbejde?

- Først og fremmest at man tænker, at det ikke bare er et barn, der går i skole, men en familie. Man ser ikke bare barnet og barnets færdigheder som sig selv, men som bundet sammen med en familie. Det er meget vigtigt, at forældre føler sig velkomne på skolen, og det er ikke nok, at kommunikation går den ene vej. Det er vigtigt, at lærerne spørger forældrene, hvad der sker derhjemme og give dem nogle anvisninger til, hvordan de kan bidrage.

- Hvordan har skole/hjem-samarbejdet ændret sig over årene?

- Ønsket om at samarbejde og nødvendigheden af et samarbejde er stigende. Der stilles større krav, netop fordi man tænker på barnets hele liv. Hvis man ser lidt firkantet på det, så er det gået fra, at læringen foregik i skolen, og familien tog sig af barnet hjemme. Nu er der en nødvendighed af partnerskab, for det er både forældrene og skolens lærere, der bidrager til børnenes trivsel og læring. Behovet er stigende, og lige nu peger forskningsresultater på, at det er vigtigt.

- På Vissenbjerg Skole har man lavet en forventningsafstemning mellem forældre, medarbejdere og elever og opsat nogle konkrete forventninger til de tre parter. Er det en god idé?

- Det synes jeg. Det er et rigtig godt redskab, som er med til at tydeliggøre for de to parter, hvad man kan forvente af hinanden. Pointen er, at de professionelle har ansvaret for samarbejdet. Det ligger på deres skuldre, og derfor er det vigtigt, at der er en rammesærtning fra skolens side, så skolen tager ansvaret på sig og skaber rammer, hvor forældrene kan bidrage og dialogen kan foregå.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce