Annonce
Danmark

Skinhelligheden svider mig i øjnene

Asger Christensen

Usundt: Møgsagerne vælter ind fra øst og vest. Danske Bank har åbnet det helt store vaskeri i Estland, hvor blandt andet Vladimir Putins bror og det aserbajdsjanske regime kommer for at få de helt store sedler vasket hvide. Nordea sætter bagmandspolitiet i samtlige skandinaviske lande på overarbejde, på grund af mistænkelige overførsler for 1,1 mia. kroner gennem 365 forskellige skandinaviske konti. Dertil kommer de 410 mia. kroner, som internationale finansforbrydere har suget ud af de europæiske statskasser. Over 12 mia. kroner er stjålet fra den danske statskasse. Dine og mine dyrt indbetalte skattekroner. Penge, som danskerne har indbetalt, og som skulle gå til Danmark.

Senest har Nykredit meldt sig ind i ræset mod afgrunden, da flere ansatte har erkendt at vide til formålet med Nordea's 17 mia. kroner tunge kapitalfond, som Nykredit administrerede. Formålet var spekulation i refusion af schweizisk udbytteskat. Disse historier er nok usandsynligt de sidste, vi kommer til at høre.

Skinhelligheden svider mig i øjnene, mens harmen står mig ud af ørerne. Vi lever i et tillidssamfund med frihed under ansvar, og finanssektoren har så klart brudt den tillid, den er blevet givet. Vi er alle sammen afhængige af bankerne og den Skat, der bliver betalt. Finanssektoren har udviklet en syg kultur med en forvisning om, at finanssektoren er fredhellig og hævet over loven, som en slags finansmafia.

Selv har jeg drevet landbrugsvirksomhed i 35 år, og har hvert eneste år skulle fremlægge budget, beskrive planer og investeringer for banken - og en gang i mellem med hatten i hånden.

Samtidig har bankernes administrationsbidrag mere end tredobles, så aktionærerne kan forgyldes. Liberaliseringen af finansmarkedet har gjort verden rigere, men den har også medført en konsekvens, som finansinstitutterne ikke kan finde ud af at kontrollere; kapital og transaktioner er blevet europæiseret og globaliseret, og opererer derfor på et europæisk og globalt plan. Samtidig fungerer skattemyndighederne, politiet og politik stadig på nationalt plan. Så når vi i Danmark forsøger at bekæmpe denne svindel, så kæmper vi i virkeligheden mod en fjende, som opererer på et højere niveau.

Det kalder naturligvis på fælles europæiske løsninger og retningslinjer. Bødestraffene skal ganske enkelt være så høje, at ingen vil overveje at gøre det igen. På det her område bliver vi simpelthen nødt til at gøre op med den nationale silotænkning, så vi med fælles europæiske løsninger kan kontrollere og forebygge mistænkelige transaktioner og skatterefusioner. Derfor er jeg også pro-europæisk. Og det betyder ikke, at jeg nødvendigvis ønsker mere EU, men jeg ønsker bestemt et bedre EU.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce