Annonce
forside

Skibsingeniør pudset på Birkholmposten

Den nye bådfører Anders Mosegaard Rasmussen nævner også Birkholmpostens stævn som et problem for manøvredygtigheden.

Støjen skal mindskes - og stævnen skal ændres. Faaborg Værft og Ærø Kommune stadig uenige om ansvaret

ÆRØ: De er stadigvæk uenige om, hvem der skal betale regningen, men kommunen og Faaborg Værft har på et møde besluttet at lade en skibsingeniør gennemgå smertensbarnet Birkholmposten grundigt.

Hensigten er at få udbedret nogle af de fejl og mangler, skibet tilsyneladende er født med.

- I første omgang er værftet og vi i en positiv ånd blevet enige om at få kigget nærmere på støjen og på sejlegenskaberne. Vi vil gerne have udpeget nogle konkrete muligheder for at få gjort noget ved problemerne, siger kommunaldirektør Lars Rud.

Birkholmposten blev leveret fra Faaborg Værft i 2006, og lige fra starten har høj støj, rysten og manglende manøvredygtighed været en del af hverdagen for skiftende bådførere og passagerer. Følgen er, at skibet må sejle langsommere, og Ærø står således med en båd, der dels ikke kan medtage så mange passagerer, som oprindeligt ønsket, og som dels ikke kan holde den lovede hastighed.

Annonce

Blymåtter

I et nyligt afholdt møde med værftet deltog kommunens advokat Jørgen Jørgensen samt skibsingeniør Jens Kristensen fra Marstal. Han skal i de kommende måneder undersøge, hvad der kan gøres.

- Støjen er det altovervejende problem, og her har vi forberedt en tretrinsraket, hvor vi vil afprøve een ting ad gangen - for ikke at forvirre billedet. Båden har i øjeblikket en skrue med fire blade. Måske bliver støjen mindre, hvis vi forøger antallet af blade til for eksempel fem, siger Jens Kristensen.

Hvis det ikke hjælper, vil man ifølge ham forsøge at lægge nogle blymåtter nede i skroget på Birkholmposten - over skruen. Virker det, så vil man erstatte måtten med et blivende, stift dække. Hjælper det ikke, vil man forsøge at isolere undersiden i kahytten.

- Hvad angår bådens manøvredygtighed, så er den ubehagelig at sejle i uroligt vejr. Den er på en eller anden måde for fladbundet, og vi vil se på, om man kan ændre stævnen, så den bliver bedre til at kløve vandet, siger Jens Kristensen.

Det falder meget godt i tråd med den netop ansatte bådfører, Anders Mosegaard Rasmussens opfattelse af skibet. »Som den er nu, egner den sig bedst til sejlads på Silkeborgsøerne«, sagde han for nylig her i avisen.

Kommunaldirektør Lars Rud glæder sig over, »at en proces er sat i gang«, men han må indrømme, at parterne stadig er uenige om, hvis ansvar det er, at båden ikke sejler optimalt, og hvem der skal betale regningerne for de forskellige lappeløsninger. Han regner med, at der vil gå »et par måneder«, før man kan vurdere virkningen - eller manglen på samme - af de forskellige forslag.

Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Assens

Stjal stole og lamper

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Annonce