Annonce
Erhverv

Skibsfirma er årets vækstskaber

En af havnens gamle bygninger huser i da Odense Maritime Technology. Det gamle pakhus i Sverigesgade 4 har oprindeligt været brugt til opbevaring af korn, men i dag er det hele bygningen lavet om til kontorlokaler.

På et år voksede Odense Maritime Technology fra 31 medarbejdere til knap 80 ansatte og øgede overskuddet fra 2,1 mio. kr. til 16,1 - en bedrift som torsdag aften sikrede firmaet prisen som Entrepreneur of the year på Fyn

Fra 2013 til 2014 voksede medarbejderstaben fra 31 til næsten 80 medarbejdere, bruttoresultatet blev løftet fra 30 millioner kroner til 86 - og bundlinjen steg fra 2,1 mio. kroner til 16,1 mio. kroner.

Det var nogle af de helt væsentlige argumenter, da dommerjuryen i årets fynske udgave af Entrepreneur of the year valgte Odense Maritime Technology som årets fynske vækstvirksomhed.

Torsdag aften fik direktør Kåre Groes Christiansen prisen, da revisionsfirmaet Ernst & Young afslørede vinderen i Trefor Park i Odense.

På under fire år er Odense Maritime Technology, som bygger på resterne af Lindø-værftets designafdeling, vokset ud af skyggerne fra Fyns gamle værft til en topmoderne videnvirksomhed.

OTM designer i dag nye skibe, som andre bygger, men firmaet hjælper også rederier med at renovere deres ældre skibe og skibsværfter med at optimere deres drift.

Derudover har firmaet skabt en del vækst ved at overtage ingeniørfirmaet Grontmijs afdeling for skibsdesign - et køb, som gjorde at OTM i dag har afdelinger i Odense, København og Kina.

Annonce
Torben Andersen, tv., var en af de oprindelige medarbejdere fra Lindøværftet, som gik med, da Odense Maritime Technology blev etableret i august 2010. Arkivfoto: Jørgen Hansen

Fire år

Skibsbyggerne har kun eksisteret fire år eller et mere, end der kræves for at være med i konkurrencen, og da de samtidigt kan fremvise voldsomme væksttal, var det dem, juryformand Søren Skovbølling kaldte frem torsdag aften i Odense.

Odenses nye skibsfirma har formået at løfte en gammel industri ind i en ny tidsalder og samtidigt levere væksttal, som gør, at de løber med prisen, siger Brian Skovhus Jakobsen fra EY, som er regionsansvarlig for konkurrencen.

- Virksomheden bygger på en arv og en industrihistorie, men evnen til at drive en profitabel forretning - den må man tilskrive virksomheden og godt entreprenørskab. Fyn og hele Danmark kan være glade for og stolte af, at det kan lade sig gøre at omstille og udvikle industriproduktion til ny viden, der kan sælges globalt, siger Brian Skovhus Jakobsen, partner i EY og regionsansvarlig i EY Entrepreneur Of The Year for Fyn.

Sidste år vandt møbelproducenten Carl Hansen & Søn og de var også med i hatten som en de fem nominerede i år men endte altså med at måtte overdrage titlen til skibsdesignerne fra Odense. Som man kan se på de forrige sider i denne avis fortsætter Carl Hansen dog sine imponerende vækstrater.

Ud over møbelbyggerne fra Vestfyn var Odense Maritime Technology oppe imod andre stærker fynske kræfter i Orskov Foods A/S, Scangrip A/S og Trade Point A/S.

Med sejren er Odense Maritime Technology A/S klar til landskåringen, som finder sted i Bella Center den 26. november. Her bliver det afgjort, hvilken af de seks regionsvindere, der skal re-præsentere Danmark ved EY World Entrepreneur Of The Year i Monaco til næste år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce