Annonce
Danmark

Skelet fundet på Djursland: Meget tyder på, at Lisbet Nielsen endelig er fundet

Lisbet Nielsen forsvandt for ni år siden fra sin bopæl i Risskov. I mange år har politiet forgæves ledt efter hende på Djursland, hvor der søndag blev fundet et skelet i en skov.

AARHUS/DJURSLAND: Efter mere end ni års uvished, kan familien til den forsvundne århusianske kvinde, Lisbet Nielsen, langt om længe formentlig sætte en form for punktum i sagen.

I 2009 forsvandt den på daværende tidspunkt 46-årige Lisbet Nielsen sporløst fra sin bopæl i Risskov. Efter længere tids intens eftersøgning og mediedækning blev hun erklæret død i 2010, selv om det trods talrige forsøg aldrig lykkedes for politiet at lokalisere hendes lig.

Søndag skete så det længe ventede gennembrud i sagen, da de menneskelige rester af en person blev fundet af en gruppe jægere i forbindelse med en jagt i området lige nord for Aarhus Lufthavn.

Østjyllands Politi ønskede onsdag ikke at bekræfte identiteten, men Århus Stiftstidende erfarer fra flere kilder, at der er tale om Lisbet Nielsen.

Annonce

Tæt på lufthavnen

Skelettet blev fundet i skovarealerne omkring lufthavnen i Tirstrup.

Netop de områder har tidligere været grundig undersøgt og ved en lejlighed valgte politiet at tømme en sø, efter at man havde fået et tip i den gamle mordsag, kort tid efter at Århus Stiftstidende havde publiceret en serie om uopklarede mord i Østjylland - heriblandt mordet på Lisbet Nielsen.

Tømningen af søen resulterede dog ikke i noget, og mordsagen var stadig en gåde, lige indtil en flok jægere ved en tilfældighed fandt et skelet i skovbunden et sted på Djursland.

Familien frygtede det værste

Østjyllands Politi fik anmeldelsen om den forsvundne kvinde 27. oktober 2009. Det var familiemedlemmer til den 46-årig Lisbet Nielsen, der henvendte sig til politiet, efter at de i længere tid forgæves har forsøgt at få fat i hende. Hun var sidst set fire dage tidligere - 23. oktober - omkring klokken 19 i området omkring hendes bopæl Engholms Alle i Risskov.

I første omgang lød meldingen fra politiet på, at der ikke var noget, der tydede på, at Lisbet Nielsen havde været udsat for en forbrydelse, men allerede et par dage senere gav pårørende til Lisbet Nielsen her i Århus Stiftstidende udtryk for, at de frygtede, hun havde været offer for en forbrydelse.

Allerede samme dag, som pårørende gav udtryk for deres bekymring i Århus Stiftstidende, anholdt politiet Lisbet Nielsens kæreste den 42-årige Bjarne Østergaard Madsen.

Politiet havde fået oplysninger om, at han dagen efter hendes forsvinden opførte sig meget mærkeligt ved en tankstation i Herning. Her sad han næsten urørlig i tre timer i sin bil, inden han gjorde bilen meget grundigt rent. Manden var to gange tidligere dømt for at kvæle kærester. Kun 16 år gammel kvalte han i jalousi den 15-årige Birthe Simonsen i Kibæk ved Herning tilbage i 1983, og i 1991 kvalte han i en alder af 23 år den 21-årige Vivian Nielsen i Herning. Ved landsretten blev han dømt til anbringelse på et psykiatrisk hospital, idet han blev fundet skizofren.

Han var desuden på et tidspunkt anklaget for endnu et drabsforsøg, hvor en tredje kæreste angiveligt blev forsøgt kvalt. Derudover kunne en fjerde kvinde fortælle, at han havde forsøgt at kvæle hende et år tidligere.

Sigtet tog sit eget liv

En del tydede på, at Bjarne Østergaard Madsen kunne levere de oplysninger, der kunne kaste lys over Lisbet Nielsens forsvinding, men han ønskede ikke at udtale sig forud for det grundlovsforhør, der var planlagt til at finde sted ved Retten i Aarhus. Og en time inden - han skulle have været for dommeren - gjorde den 42-årige mand en ende på sit eget liv, mens han var i politiets varetægt. Derfor fik vi aldrig den dobbelt morddømtes forklaring til Risskov-kvindens forsvinden.

Det selvmord betød i øvrigt, at landsforeningen Krim meldte politiet til statsadvokaten for pligtforsømmelse. En sag, som politiet senere blev pure frifundet i.

Jagten på Lisbet Nielsen fortsatte herefter. Politiet kunne ved hjælp af signaler fra mobilmaster kortlægge Bjarne Østergaard Madsens færden den nat, Lisbet Nielsen var forsvundet. Efterforskerne kunne se, at han havde kørt rundt på Djursland. Derfor var politiet mere end almindeligt interesserede i tip om Djursland.

Frømandskorpset blev sat ind for at undersøge nogle af de mange søer på Djursland, som mobilsignaler viste, at Bjarne Østergaard Madsen havde været i nærheden af, blandt andet Stubbe Sø, Langsø og Øjesø, men uden resultat.

Erklæret død i 2010

Udover diverse søer i området omkring Tirstrup, søgte politiet også i blandt andet et større industrikvarter i Grenaa, det kunstigt anlagte naturreservat ved Egå Engsø blev gennemtrevlet og dykkere fra Forsvarets frømandskorps ledte i underjordiske regnvandsbassiner nær den myrdede kvindes lejlighed på Engholms Allé i Risskov.

Også uden resultat.

I september 2010 - altså næsten et år efter hendes forsvinden - blev Lisbet Nielsen erklæret død. Det skete efter ønske fra hendes to teenagesønner.

Herunder kan du se video fra 2017, da man ledte efter Lisbet Nielsen i en lille sø på Djursland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Annonce