Annonce
Indland

Skattestyrelsen vinder ny sejr i sag om svindel med udbytteskat

Det er den syvende ud af syv prøvesager, som Skattestyrelsen fik medhold i mod pensionsfonde.

Skattestyrelsen vandt tirsdag en ny sejr i sagen om formodet svindel med udbytteskat. Det skriver Politiken og TV2.

Landsskatteretten gav tirsdag Skattestyrelsen medhold i en sag mod pensionsfonden KK Law Retirement Plan Trust, som var en af mange pensionsfonde, der fik udbetalt flere millioner kroner i udbytte.

Det var den syvende ud af syv prøvesager, som Skattestyrelsen fik medhold i.

Bag de syv prøvesager er 180 lignende sager, hvor pensionsfonde klager over, at Skattestyrelsen i 2018 annullerede alle afgørelser om udbetaling af refusion af udbytteskat fra 2012 til 2015.

Det er samme tidsrum, hvor det formodes, at Skat har mistet 12,7 milliarder kroner gennem svindel.

Retten kom tirsdag frem til, at der ikke var bevis for, at pensionsfonden ejede de aktier, der gav udbytte.

Det er afgørende, siger Søren Friis Hansen, juraprofessor på Copenhagen Business School, til TV2.

- Det er rigtig godt for Skat. Hvis man var gået ned i det materielle om ejerskabet af aktier, kunne man risikere, at de amerikanske sager blev afvist, siger Søren Friis Hansen.

/ritzau/

Annonce
TV2s artikel
Politikens artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce