Annonce
Odense

Skattestigning har betalt for 868 medarbejdere: Nu vil Rahbæk Juel hæve skatten et sidste nøk

Børnehuset Østre i Odenses centrum er blandt dem, der har fortalt, hvordan skattestigningen har leveret ekstra voksne blandt børnene. Nu kan Odense Kommune igen søge om at hæve skatten. Arkivfoto: Nils Mogensen Svalebøg
Det røde flertals skattestigning har foreløbig givet 245 millioner kroner til velfærd og købt 868 medarbejdere. Nu sikrer regeringen igen en pulje til kommunale skattestigninger, og Rahbæk Juel håber derfor på næste års budget at nå i mål med sidste del af den såkaldte velfærdsprocent.

Sidste år var der ingen pulje at søge, og borgmester Peter Rahbæk Juel (S) måtte droppe at hæve skatten de sidste 0,2 procentpoint for at nå den endelige ambition om en skattestigning på et helt procentpoint - den blandt røde partier såkaldte velfærdsprocent.

Men med den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er der igen en pengepulje til skattestigninger, og den vil et byrådsflertal ansøge om at få del i, fortæller Rahbæk Juel.

- Jeg er glad for, at vi nu får muligheden for at søge om at komme op på den hele velfærdsprocent, siger han.

Det vil betyde, at Odense skal have omkring 45 millioner af den 200 millioner kroner store pulje.

Annonce

245 ekstra millioner

Den foreløbige skattestigning på 0,8 procentpoint har leveret 245 millioner ekstra skattekroner, som er blevet vekslet til 868 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, lærere, pædagoger og socialrådgivere hos Odenses børn og ældre.

Det viser en kommunal opgørelse over effekten at skattestigningen, som et rødt flertal - nu også med støtte fra Dansk Folkeparti - har gennemført i i 2017 og 2018.

De 868 medarbejdere er enten nyansatte, sat op i tid eller har undgået en fyring, og samlet set svarer det til 504 årsværk, fremgår det af oversigten.

Og ikke overraskende blev den genstand for ideologiske diskussioner, da tallene i denne uge blev lagt frem i byrådssalen.

- Velfærdsprocenten løser ikke alle udfordringer, men det er et nødvendigt vendepunkt, sagde Rahbæk Juel.

- Vi ser ind i en fremtid med flere børn og ældre, og uden velfærdsprocenten ville det pres være endnu større, påpegede han.

Politisk bestillingsarbejde

Både Venstre og Konservative var i byrådssalen imidlertid stærkt kritiske over for opgørelsen - og fortsat også selve skattestigningen.

Kristian Guldfeldt (K) sagde:

- Jeg bliver en smule stødt på vegne af borgerne, der må ekstra til lommerne. Vi anerkender, der kommer flere penge ind, når man hæver skatten, men der ryger jo også penge op af lommen hos borgerne. Hvad har det af konsekvenser for de familier, der har færre penge hver måned? Det er man ligeglad med. Vi vil gerne have den komplette fortælling om skattestigningen.

Han efterlyste især de konkrete tal på den samlede mængde medarbejdere over de seneste år i henholdsvis Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen. For mens skattestigningen har lagt nye medarbejdere til, har for eksempel tidligere vedtagne besparelser trukket medarbejdere fra.

- Hvorfor er man ikke blandt andet fra Socialdemokratiets side interesseret i at opfylde vores ønske om en samlet oversigt over udviklingen i antallet af medarbejdere, altså de varme hænder, som der er ført valgkampagne på, spurgte han:

- Jeg står her ikke for at lave politisk drilleri. Mit ærinde er faktisk, at vi synes, vi skal have en oplyst debat. Erkend dog, at det her er en gang politisk bestillingsarbejde.

Gedigen saltvandsindsprøjtning

Sådan en erkendelse leverede Peter Rahbæk Juel ikke. I stedet understregede han, at tallene efterfølgende elektronisk er delt med alle byrådsmedlemmer.

- Så ingen tal er hemmelige, konstaterede borgmesteren.

Men Venstres Christoffer Lilleholt holdt fast.

- Ja, tallene ligger på vores byrådssite, men hvorfor er de ikke med i dagsordenen til byrådsmødet? Hvorfor skal det ligge på et hemmeligt byrådssite? Hvorfor skal vi spørge efter det?

Det gav Brian Dybro fra SF svar på:

- Fordi det er vores (det røde flertal, red.) budgetforlig. Og i øvrigt viser tallene jo, at der samlet set er kommet flere medarbejdere i både Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen. Hvorfor skulle vi gemme det? Det forstår jeg ikke. Det her er en gedigen saltvandsindsprøjtning til de mindste børn, til skolebørn, udsatte børn og ældre og handicappede.

Løbsk økonomi

Ifølge kommunens regnestykker er der fra 2016 til 2018 ansat 239 flere årsværk i Børn- og Ungeforvaltningen, mens der i samme periode er kommet 48 flere i Ældre- og Handicapforvaltningen.

Rådmanden fra selv samme forvaltning, Konservatives Søren Windell, havde imidlertid de nyeste tal med fra juni i år, og de viste et minus i udviklingen af antal medarbejdere siden 2016.

Og hos Venstre langede Jane Jegind ud efter det faktum, at nogle af skattestigningens millioner har fyldt huller ud i skrantende budgetter frem for at betale løn til nye medarbejdere.

Det gælder blandt andet på anbringelsesområdet, hvor et underskud på knap 28 millioner er dækket af skattepengene.

- Der er overforbrug, og økonomien får lov at løbe løbsk, kritiserede Jegind.

Det var Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, der oprindelig stod bag skattestigningerne. Siden har Dansk Folkeparti og Alternativet sluttet sig til, mens kun Venstre og Konservative står uden for forliget.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce