Annonce
Danmark

Skatteminister er overrasket og ærgerlig over it-kaos

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fortsatte store it-problemer udskyder igen nye boligskatter med flere år. Skatteministeren er ærgerlig.

I 2013 slog Rigsrevisionen fast, at Skattevæsnets ejendomsvurderinger var så uigennemskuelige og fulde af fejl, at der skulle et nyt system til. Allerede år før det, var problemerne kendt. Men tidligst i 2024 vil de nye boligskatter træde i kraft.

Det står klart, efter at Skatteministeriet har lavet en gennemgang af arbejdet med at få det nye system om at køre. For Skattevæsnets it-problemer er fortsat store.

- Jeg må sige, at jeg er både ærgerlig og overrasket over, hvor store problemer vores gennemgang har vist. For problemerne, vi kigger ned i, er store.

- Vi skal have dem løst, og jeg håber, at vi i Folketinget kan mødes og løse dem, siger skatteminister Morten Bødskov (S) efter et pressemøde onsdag.

På pressemødet fortalte ministeren, at systemet og implementeringen af dets vurderinger er så meget bagud, at man først reelt kan indføre de nye boligskatter i 2024 og ikke 2021 som tidligere meldt ud.

- Det er klart, at der ikke har været styr på det. Og at de aftaler, der er lavet, ikke har holdt. Nu skal vi have skabt den nødvendige tryghed for boligejerne, siger Morten Bødskov.

Det er dog ikke kun inden for ejendomsvurderinger, at it-systemerne ikke bliver udrullet som planlagt.

Også inden for den meget omtalte gældsinddrivelse, er der fortsat problemer. Inddrivelse af gæld blev centraliseret for år siden, men systemerne er ikke på plads.

Det har fået borgernes gæld til det offentlige til at eksploderer. Den er nu på omkring 120 milliarder kroner. Og det tal vil blive større, fordi systemet ikke er på plads.

- Hvis det bare var de næste par år, der var udfordringen, så var det til at håndtere. Men vi kommer til at kigge på mange år, hvor hele Skattevæsnets it-område er præget af udfordringer, sagde Morten Bødskov, der efter flere spørgsmål erkendte, at gælden må forventes at blive større i perioden.

Regering vil i 2020 tilføre Skattevæsnet en milliard kroner og aflyse planlagte besparelser for 650 millioner kroner. Samtidig indkaldes partierne i Folketinget, for at lave en plan for hvordan man får rettet op.

- Det kommer til at kræve store summer, men det er nødvendigt. For et effektivt skattevæsen er det kit, der binder Velfærdsdanmark sammen, siger Morten Bødskov.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce