Annonce
Odense

Skattebygning rives ned næste år: Erstattes måske af ottetal i træ

Skattebygningen i Lerchesgade er fra 1970’erne og ikke i nogen god stand, oplyser Bygningsstyrelsen. Næste år rives den ned og erstattes af et stort byggeri på 31.000 kvadratmeter til 1600 statslige medarbejdere. Foto: Michael Bager
De færdige arkitekttegninger er endnu ikke klar, men der ligger indledende tanker omkring det store byggeri, der skal samle 1600 statslige medarbejdere i Lerchesgade ved havnen.

Et firkantet ottetal sat sammen af bygninger i forskellige højder. Og med konstruktioner skabt af træ.

Sådan kan det komme til at tage sig ud, det for 800 millioner kroner store nybyggeri, der i Lerchesgade ved havnen skal rumme 1600 statslige medarbejdere.

Som beskrevet i tirsdagens udgave af Fyens Stiftstidende vil staten investere i det enorme kontorbyggeri for at samle de ansatte fra 10 statslige institutioner, der allerede har hjemme i Odense.

Og selv om der endnu ikke ligger nogen færdige arkitekttegninger af det, der i Transport- og Boligministeriet kaldes for et kontorknudepunkt, så fortæller projektchef i Bygningsstyrelsen Martin Sanderhoff her om de indledende tanker og den foreløbige proces.

- Vi tager udgangspunkt i Odense Kommunes udviklingsplan for Nørrebro, og med den i hånden har vi en ekstern arkitekt - det er Nord Architects - på. Sammen med Odense Kommune er de kommet frem til et koncept for det her hus, og det skal fremlægges for By- og Kulturudvalget 3. marts, hvor der vil være en tegning klar, forklarer projektchefen.

- Vi ved, vi skal have 31.000 kvadratmeter kontorer, og nu skal vi finde ud af, hvordan vi bedst udnytter matriklen, hvor højt vi går op, og hvordan forholder vi os til kravet om parkeringspladser og cykelstativer.

Selve grunden er på lidt over 11.000 kvadratmeter.

Udviklingsplanen for Nørrebro handler med borgmester Peter Rahbæk Juels tidligere ord om at "omdanne området fra et lidt slidt og blandet område med industri og uddannelsesinstitutioner til et mere sammenhængende område", der samtidig skal være med til at binde byen og havnen sammen.

Og det er altså i den plan, at den firkantede ottetals-bygning, som Bygningsstyrelsen nu vil tage udgangspunkt i, optræder.

Annonce

De flytter ind på Nørrebro

Det er hovedparten af de statslige arbejdspladser i Odense, der nu samles i et stort fælleskontor i Lerchesgade 35 - der, hvor Skat i dag har adresse. De 10 statslige arbejdspladser er:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Familieretshuset (tidl. Statsforvaltningen), Skatteankestyrelsen, Danmarks Frie Forskningsfond, Skatteforvaltningen, Socialstyrelsen, Miljøstyrelsen, Spillemyndigheden, Studenterrådgivningen og Studievalg Fyn og Danmark.

Træ er en mulighed

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har fremhævet, at han håber, det nye Odense-kontor bliver den førende statslige bygning, når det gælder bæredygtighed og klimaneutralitet:

- Det er vigtigt, vi som stat går foran og måske kan være med til at inspirere andre til også at bygge bæredygtigt.

I den forbindelse er der tanker om at bygge i træ.

- Vi overvejer træ ud fra den bæredygtige dagsorden, fortæller Martin Sanderhoff.

- Men vi er usikre på prisen på træ, og derfor er vi foreløbig ved at undersøge mulighederne.

Uanset prisen vil træet blive brugt i de mere skjulte konstruktioner og ikke i den synlige facade. Hvordan den vil se ud, er der endnu ikke taget stilling til.

Ifølge boligministeren er det enorme nybyggeri en cementering af flytningen af statslige arbejdspladser til Odense og en mere langsigtet løsning end de mange lejemål, blandt andet Socialstyrelsen, Miljøstyrelsen og Spillemyndigheden i dag bor i.

Mindre CO2-udledning

De nye 31.000 kontorkvadratmeter skal bygges på den grund, hvor Skat i dag har adresse, og det betyder, at den eksisterende bygning på omkring 5.500 kvadratmeter skal rives ned.

Det har fået flere - blandt andre Sharon Fisher, formand for Byforeningen for Odense - til at placere et kritisk spørgsmålstegn ved det bæredygtige og fornuftige i at rive ned for at bygge nyt op.

Men Martin Sanderhoff fastholder, at det er den rigtige vej at gå.

- Det er rigtigt, at vi bruger mere CO2 på at bygge nyt end ved at renovere de nuværende bygninger. Men det er ikke muligt at bygge ovenpå den eksisterende bygning, og på sigt vil vi udlede mindre CO2 per medarbejder med et nyt byggeri end med en renoveringssag. Vi flytter medarbejdere fra kontorer, der ligger mellem E- og B-energimærke over i en bygning med A2020, der er den fineste energiklasse, påpeger han.

Desuden er skattebygningen ikke i nogen god stand, fortæller Martin Sanderhoff, og det vil derfor kræve omfattende og ikke rentable renoveringer fortsat at bruge den, ligesom en påkrævet parkeringskælder er for dyr at etablere under den nuværende bygning.

Skattebygningen er fra 1970'erne, og det er planen, at nedrivningen af den begynder i første halvdel af næste år. Går det meste efter planen, kan de 1600 statslige ansatte flytte arbejdsdagen ind i Lerchesgade i 2024.

Med et budget på 800 millioner kroner bliver byggeriet et af de større i Odense - til sammenligning har byomdannelsen af Thomas B. Thriges Gade et samlet budget på 972 millioner.

Når Bygningsstyrelsen sammen med eksterne arkitekter skal tegne den nye og store kontorbygning i Lerchesgade, tager de udgangspunkt i den udviklingsplan, der ligger for Nørrebro-området. I den plan optræder en ottetals-formet bygning på adressen. Kort: Udsnit af oversigt fra Odense Kommunes udviklingsplan for Nørrebro
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Brandvæsenet måtte rykke ud: Brand i lade

Leder For abonnenter

Trods corona tæt på danskerne: Der er ingen grund til at gå i panik

Endnu er ingen danskere diagnosticeret med coronavirus, men lægernes vurdering er, at det kun er et spørgsmål om tid. Det er derfor sandsynligt, at OUH som et af de seks danske modtagehospitaler snart tager imod en eller flere patienter, der er smittet med coronavirus. Det vil være en nyhed, som både fynske og landsdækkende medier vil bringe, og nyheden vil uden tvivl øge nervøsiteten og bekymringen hos mange danskere. Men er der reel grund til at være bekymret, hvis forudsigelserne om smittede danskere holder stik? Ikke ifølge læger med speciale i infektionssydomme - hvis man vel at mærke følger lægernes råd om hygiejne og omgang med andre mennesker. Og disse lægelige anvisninger kan man finde snart sagt alle steder, både på nettet og i de trykte medier. Et ekstra middel til at dæmpe nervøsiteten kan være at få nogle proportioner om sygdommen på plads. Fra Hubei-provinsen i Kina har coronavirus bredt sig til Iran og en række europæiske lande. Værst ramt i Europa er det nordlige Italien med over 300 smittede og 11 dødsfald. Det er slemt og trist, og sundhedsmyndighederne skal ønskes held og lykke med at inddæmme sygdommen. Men over for det og overført til hjemlige forhold står imidlertid, at der i vinteren 2017-2018 døde 1644 danskere af influenza. Med andre ord har især ældre, svækkede mennesker mangefold større grund til at frygte en vinterinfluenza end coronaen. De kinesiske tal for smittede og døde af sygdommen kan forekomme voldsomme, men dels er Kina som bekendt et stort land med et enormt indbyggertal, dels er det et faktum, at den generelle hygiejne i Kina ikke er på europæisk niveau. Desuden kan man have tillid til, at det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere situationen, ligesom man kan stole på informationerne. Coronavirus skal bekæmpes på tværs af landegrænser, og de begrænsninger, som er en del af bekæmpelsen, må folk tage i stiv arm. Der er grund til fornuftig adfærd efter fagkundskabens vejledninger. Men der er ingen grund til panik.

Kerteminde For abonnenter

Gense hele borgermødet: Er byggeriet på Nordre Havnekaj en rigmands-ghetto eller en gave til byen?

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Annonce