Annonce
Sport

Skanderborg skyder sig ind i det sjove selskab med sejr

Morten Stricker/Ritzau Scanpix
En storsejr over oprykkerne fra Fredericia sendte mandag aften Skanderborg Håndbold op på syvendepladsen.

Håndboldherrerne fra Skanderborg var én sejr fra en plads i semifinalerne i sidste sæsons DM-slutspil.

I øjeblikket kæmper holdet for at holde sig inde i den tætte kamp om top-8 og dermed slutspilspladserne, og mandag kom der to tiltrængte point på kontoen hjemme mod oprykkerne fra Fredericia.

Skanderborg vandt overlegent opgøret med 37-25 og rykkede med sejren op på syvendepladsen, mens Fredericia er nummer ti i Primo Tours Ligaen.

Før mandagens opgør lå Skanderborg og Fredericia ellers side om side med ni point hver, og gæsterne fra trekantområdet bed da også fra sig fra start.

Fredericia fik en formidabel start på kampen med en føring på 4-1, men føringen smuldrede, og i de sidste ti minutter af første halvleg gik Skanderborg fra en føring på 10-8 til 17-10.

Kun et stort comeback efter pausen kunne forhindre en sejr til Skanderborg, men målmand Kristoffer Laursen sørgede med en lang række redninger for, at det aldrig blev et tema.

I den anden ende blev Skanderborgs Marcus Mørk topscorer med syv mål på syv forsøg og var en vigtig brik i hjemmeholdets stensikre sejr.

Der er spillet 10 ud af 26 runder i grundspillet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce