Annonce
Kultur

Skamstøtten har gjort fynske Jens Galschiøt verdensberømt: - Balladen i Hongkong har gjort mig til verdens mest omtalte kunster i 2021

- Der er planer om at placere mindre kopier af Skamstøtten rundt omkring på prominente universiteter i hele verden. Blandt andet Harvard og Berkeley, siger Jens Galschiøt. Foto: Simon Staun
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den talemåde holder stik inden for kunstens verden, hvor de seneste måneders postyr i Hongkong om Jens Galschiøts skulptur Skamstøtten har resulteret i flere tusinde artikler og tv-indslag. Den fynske kunstner midt i hele verdens mediesøgelys er blandt de fem nominerede til Årets Fynbo 2021.

Kunst: Det er faktisk et scoop, at Fyens Stiftstidende får et interview med Jens Galschiøt i disse dage. Kampen om at få den 67-årige kunstner - der er blandt de fem nominerede til Årets Fynbo 2021 - i tale er historisk.

CNN, BBC, Al Jazeera, Reuters, Associated Press og asiatiske medier med millioner af læsere, lyttere og seere bejler til Næsby-kunstneren om at få ham til at forholde sig til situationen i Hongkong, hvor hans skulptur Skamstøtten før jul blev pillet ned efter længere tids røre om dens placering og fremtid.

Alene i juledagene blev der skrevet flere end 500 artikler om Skamstøtten. Samtlige artikler printes ud og gemmes i mapper, som dokumenterer, hvordan hans forskellige kunstværker omtales.

Annonce

Sådan findes Årets Fynbo 2021

Jens Galschiøt er den anden af fem nominerede som Årets Fynbo. Den første, ildsjælen Aysel Hagi fra Vollsmose, bragte vi interview med i avisen søndag den 26. december.

Dommerkomiteen har blandt alle foreslåede nomineret de fem, blandt hvilke Årets Fynbo udpeges. De tre øvrige nominerede præsenteres de næste tre søndage.

De tre i dommerkomiteen er: Festivalleder Birgitte Weinberger, Odense Film Festival, direktør Herik Neelmeyer, Egeskov, og dekan Simon Møberg Torp, SDU.

Årets Fynbo har været kåret siden 1976. Personerne i dommerkomiteen udskiftes løbende.

Kåringen finder sted den 29. januar 2022. Det er på grund af coronasituationen endnu uafklaret, hvordan det praktisk kommer til at ske.

- Da vi stillede Skamstøtten op i 1997, dækkede CNN det, fordi det var interessant i sammenhæng med, at Hongkong overgik fra Storbritannien til Kina 1. juli 1997. Dengang synes jeg, det var vildt at komme i CNN og dele sendetid med OJ Simpson. Men det blegner fuldstændig mod interessen i dag. Der er skrevet flere end 5000 artikler om Skamstøtten siden oktober, siger Jens Galschiøt ved et spisebord midt i det store værksted i Næsby.

Verdens dyreste maleri kostede omkring tre milliard kroner. Det er i teorien et stykke lærred med nogle klatter maling. Det er aldrig kvaliteten af at værk, der bestemmer prisen. Det er omtalen og historien omkring det. Og måske navnet bag. I den sammenhæng kan Skamstøtten være et af verdens dyre kunstværker netop nu, og denne artikel er måske med til at hæve prisen

Jens Galschiøt, kunstner

Medieinteressen eksploderede allerede i begyndelsen af oktober, hvor det blev meldt ud, at Skamstøtten ville blive fjernet 13. oktober.

- Vi fik besked fire dage før, da The University of Hong Kong sendte et brev til vores venner fra Demokratibevægelsen i Hongkong. Mange af dem sidder i fængsel og kunne intet stille op. Jeg besluttede at udsende en pressemeddelelse om, at jeg ejede skulpturen. Det gav myndighederne et problem og fik mange medier til at dække dilemmaet, siger Jens Galschiøt.

Det stoppede i første omgang, at Skamstøtten blev nedtaget. Men det var en stakket frist. Skamstøtten blev pillet ned natten mellem 22. og 23. december. En dato og tidspunkt, der ikke var tilfældig.

Blå bog

Jens Galschiøt blev født i Frederikssund i 1954. Han voksede op i Frederikssund og forlod skolen i 8. klasse og undgik dermed at blive smidt ud.

Han er gift med psykoterapeut Colette Markus Galschiøt. Sammen har de tre voksne drenge og tre børnebørn.

Han flyttede til Fyn i 1974 og blev uddannet som plade- og konstruktionssmed på Lindøværftet i 1978.

Han er selvlært sølvsmed og skulptør med eget værksted i Odense siden 1985. Fra 1994 i Næsby.

Blandt hans mest berømte værker er ”Svinehunden”, ”Skamstøtten” og ”Unbearable”, en 12 meter lang og fem meter høj isbjørne-skulptur skabt til klimatopmødet COP21 i Paris i 2015.

Jens Galschiøts atelier i Odense indeholder bronzestøberi, udstillingshal, værksted samt en skulpturpark.

- De fleste studerende var hjemme på juleferie, og myndighederne skammede sig sikkert så meget, at de var nødt til at gøre det i ly af natten. Jeg fik sendt billeder og videoer, hvor man kunne høre, de var i gang med trykluftbor. Heldigvis er skulpturen meget stærk, så forhåbentlig har den overlevet uden alvorlige skrammer, siger Jens Galschiøt.

Hele verdens bevågenhed

Jens Galschiøts virke handler om at symbolfortolke verden. Om at skabe kunstværker andre bruger som symboler, der giver mening for dem i en given kontekst.

- Skamstøtten var mit forsøg på at skabe et symbol på en forbrydelse. En skulptur, der kunne fungere som et internationalt symbol og et mindesmærke over et overgreb mod menneskeheden. Det er helt åndssvagt, at den skulptur er blevet midtpunkt i en krise, der har hele verdens bevågenhed, siger Jens Galschiøt.

Han går ud i køkkenet og henter kaffe. Han skænker op og sætter sig igen i en slidt køkkenstol, der matcher hans lilla lærredsbukser med kaffepletter og rester af det lilla, stearinlignende voksmateriale, hans skulpturer fødes i.

- Jeg ved godt, al snakken om udenlandske medier og omtale i hele verden får mig til at lyde som en megaloman. Men der er intet storhedsvanvid over mig. Så havde jeg ikke haft mit værksted i Næsby, siger Jens Galschiøt og griner.

Han havde ikke fantasi til at forestille sig, at en skulptur, som er skabt i det, han kalder et udkantsområde af Odense i et udkantsområde af Danmark, ville skabe så megen postyr.

- Jeg kan kun komme i tanke om britiske Banksy, der har fået lige så megen omtale de seneste år. Han fik den geniale idé at køre et kunstværk gennem en makulator, lige da det var blevet solgt på auktion. Vi er faktisk ret beslægtede i vores måde at bruge kunsten som rambuk, siger Jens Galschiøt.

Annonce

Mindede om lig i gasovne

På værkstedet er der flere udgaver af Skamstøtten. En af dem er i voks og ligger i et stort kar og er ved at blive støbt i kobber. Udenfor står en anden på to ton og syv meter, der skal placeres foran parlamentet i Oslo i januar.

Jens Galschiøt trykker på en knap på en fjernbetjening og får nogle jernkæder til at trække skulpturen indenfor op af vandet.

- Skamstøtten er faktisk meget udansk, fordi den er så teatralsk og naturalistisk. En af dens forcer er, at det kan tolkes på mange forskellige måder. Det oplevede jeg i Rom i 1995, hvor den blev udstillet for første gang, siger Jens Galschiøt.

- Det er efterhånden sjældent, at man får lov til at sidde og grave en tyk dame i skridtet, uden at det giver ballade, siger Jens Galschiøt med et smil, mens han arbejder på en ny skulptur af en buttet kvinde. Foto: Simon Staun

En ældre kvinde kom hen til ham og spurgte, om han var jøde. Det måtte han svare nej til.

- Det vidste sig, at hun var jøde og havde været i Auschwitz. Hun havde været med til at rydde gaskamrene for døde, og hun fortalte mig, at min skulptur lignede det scenarie, de gik ind til. Med et bjerg af nøgne, forvredne kroppe, som desperat havde forsøgt at komme op til huller i loftet for at få luft. Jeg var rystet. Men det understregede også, at skulpturen kan tolkes på vidt forskellige måder, siger Jens Galschiøt.

Han havde også planer om, at Skamstøtten skulle stå i Oklahoma, der i 1995 blev ramt af et terrorangreb. Men det blev Demokratibevægelsen i Hongkong, som trak det længste strå.

- Det var umuligt at komme i kontakt med Demokratibevægelsen til at begynde med. Det var først, da vi allierede os med en svensk-kinesisk journalist, at vi fik hul igennem. Han fik forklaret dem tanken med, at Skamstøtten ville blive et symbol på et overgreb, hvilket passede som fod i hose med massakren på Den Himmelske Freds Plads 4. juni 1989, siger Jens Galschiøt.

Demokratibevægelsen blev samlet efter massakren for at hjælpe systemkritikere ud af Kina. De stod bag gigantiske demonstrationer i Hongkong med flere millioner mennesker og understøttede forsøget på at opbygge retfærdige retssystemer samt fagbevægelsen i Kina.

Skamstøtten blev sat op blot to uger før, at Hongkong efter 156 år som britisk koloni igen blev kinesisk. Det var ikke uden problemer.

- Der var en udtalt frygt for at træde Kina over tæerne. Vores shippingfirma besluttede blandt andet, at de ikke ville losse skulpturen. De var blevet truet med, at samtlige kinesiske havne ville være lukket land. Vi var nødt til at gå til pressen med historien om, at første gang et vestligt firma skulle forsvare vestlige rettigheder, så dukkede de sig. Det endte med, at shippingfirmaet måtte lukke deres kontor i Hongkong, siger Jens Galschiøt og gnider sig fornøjet i skægstubbene.

Annonce

100.000 til fernisering

Han kan muligvis også skrive sig ind i historie- og rekordbøger med den mest besøgte fernisering. Da Skamstøtten blev offentliggjort i Hongkongs største park, Victoria Park, dukkede flere end 100.000 op.

- Det var faktisk på min fødselsdag 4. juni, så jeg kan også prale af 100.000 fødselsdagsgæster, siger Jens Galschiøt og ler.

På det tidspunkt vidste han ikke, hvor Skamstøtten skulle placeres. Men det havde en række studerende på Hongkongs universitet en idé om.

- De gik op på en scene i parken og proklamerede, at de gerne ville tage mod skulpturen. Derefter kørte vi gennem byen med politieskorte, fordi de var bange for, at vi stillede den foran parlamentet, siger Jens Galschiøt.

Det forløb ikke roligt at placere Skamstøtten. De studerende endte i gadekampe mod politiet, og på et tidspunkt så det ud til, at det kunne ende i en massakre som den, skulpturen skulle minde om.

- Jeg kunne ikke stoppe noget som helst, men heldigvis fik de fat på Hongkongs sidste guvernør, Chris Patten, der befandt sig i London. Han beordrede alle politimænd til at pakke deres våben sammen og tage hjem. Derefter kørte jeg sammen med studenterne ind på universitet, mens de sang: ”We shall overcome”. Det var ubegribeligt. Fra den aften var Skamstøtten på én og samme tid blevet et symbol på både ytringsfrihed og massakre.

Annonce

Mange venner er fængslet

I 2008 spillede Skamstøtten også en rolle i De Olympiske Lege i Beijing. Skulpturen blev malet orange som en del af en større kunsthappening.

- Vi fik lavet orange armbånd, som vi delte ud til flere af deltagerne. Usain Bolt fra Jamaica løb blandt andet med et, hvilket skabte en del omtale. Jeg blev inviteret til Hongkong for at hjælpe med at male Skamstøtten, men fik ikke lov at rejse ind i landet. Så sendte jeg mine sønner i stedet. Det vakte stor respekt, siger Jens Galschiøt.

Jens Galschiøt elsker sit enorme værksted og galleri i Næsby. Når corona ikke lukker ned, er der ofte guidede ture og besøg af skoleklasser. Foto: Simon Staun

Siden 2008 har Kina presset mere og mere på for at kinaficere Hongkong. I begyndelsen af 2021 blev der indført en ny sikkerhedslov, der blandt andet gør det lettere at straffe demonstranter. De seneste måneder har loven resulteret i tvangslukninger af pro-demokratiske eller Kina-kritiske medier.

- Hvis denne samtale foregik i Hongkong, ville jeg ryge i fængsel. Du ville måske kunne undgå det, hvis du blot refererede mine ord. Hvis du på nogen måde bifaldt mine holdninger, ville du også blive arresteret, siger Jens Galschiøt.

De fleste af hans venner i Hongkong er blevet fængslet i år. Mennesker der har arbejdet i årtier for Amnesty International eller kæmpet for bedre menneskerettigheder i Hongkong.

- Det er eskaleret helt vanvittigt, og midt i det hele står Skamstøtten, der formodentlig er gemt i en stor container et sted på universitet og måske bliver der for tid og evighed. Selv om jeg har tilbudt at hente den, hvis jeg kan få immunitet, siger Jens Galschiøt.

Annonce

Omtalen bestemmer prisen

Af alle hans kunstværker er der ingen, der kan matche omtalen af Skamstøtten. Kultureliten, politikere, medier, studenterbevægelsen, fagbevægelsen og den almindelige borger i Hongkong kender skulpturen, der siden 1997 er blevet et ikon, man mødes ved, lægger blomster ved og reflekterer ved.

- Når et kunstværk bliver et symbol, stiger det i værdi. Opmærksomheden og kendskabet til værket er på en måde en del af kunsten. Uden en reaktion og en historie kan et kunstværk reelt blive værdiløst. Kunst eksisterer og fungerer i konflikten og interaktionen, siger Jens Galschiøt.

Han understreger, at hans mål med kunsten aldrig har været at tjene mange penge. Men alligevel er det fascinerende at spekulere på, hvad Skamstøtten er værd anno 2021.

Han vil dog ikke sælge skulpturen, og hvis han får erstatning for ødelæggelsen af skulpturen, vil han give pengene til folk, der arbejder for menneskerettighederne i Kina.

- Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg efterhånden har været nomineret til Årets Fynbo. Men hvis jeg nogensinde skal have den, bør det være nu, siger Jens Galschiøt. Foto: Simon Staun

- Alle, der går op i kunst, kender Skamstøtten. Det betyder, at nogle af verdens største kunstsamlere reelt kunne finde på at købe den, hvis den altså kunne komme tilbage til Europa eller til USA. I princippet kan den koste alt fra fem til 50 millioner dollars. Altså mellem 30 og 300 millioner kroner, siger Jens Galschiøt.

Han forklarer, at det netop er omtalen af et kunstværk, der afgør dets værdi.

- Verdens dyreste maleri kostede omkring tre milliarder kroner. Det er i teorien et stykke lærred med nogle klatter maling. Det er aldrig kvaliteten af at værk, der bestemmer prisen. Det er omtalen og historien omkring det. Og måske navnet bag. I den sammenhæng kan Skamstøtten være et af verdens dyre kunstværker netop nu, og denne artikel er måske med til at hæve prisen, siger Jens Galschiøt.

Spørgsmålet er, om manden bag et af verdens mest omtalte kunstværker endelig får prisen som Årets Fynbo efter at have været nomineret et hav af gange.

- Hvis jeg nogensinde skal have prisen, skal det være i år. Men spørgsmålet er, om en by med et nyt HCA-museum, der skal tiltrække millioner af kinesiske turister, tør at give prisen til en mand, der åbenlyst er mod det kinesiske styre.

Inde hos Radio4 Morgen var de også så heldige at få et interview med Jens Galschiøt, kunsteren bag skupturen "Skamstøtten". Her fortalte han, hvordan han nu har opgivet sine copyright-rettigheder, i håbet om flere vil lave kopier, som kan bidrage til hele Kina-diskussionen. Lyt med her.  

Annonce
Nordfyn For abonnenter

Trafiksikring blev droppet, da butikkerne strittede imod: Onsdag skete der et uheld

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Betonklodssag griber om sig: Endnu en mindreårig er sigtet - og flere hændelser er dukket op

Fyn For abonnenter

Gerts elregning eksploderede: Han tror ikke på regeringens håndsrækning - Det batter ikke

Odense

- Vi står jo tilbage med en masse spørgsmål: Borgere skal smide kilovis af kød ud, men det har ikke været farligt at spise det, siger myndighederne

Assens For abonnenter

Efter 15 år er politimanden Preben vendt tilbage til genkendelige kriminelle ansigter: - Det er pudsigt hvordan de samme navne går igen

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Kerteminde For abonnenter

Morten blev meget overrasket i vejkryds: Nu leder Fyns Politi efter en bil

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Odense Bulldogs

Ingen Bulldogs-spillere til OL - nederlag i tæt kamp mod Esbjerg

OB

Garvet OB-stopper roser 16-årigs mentalitet, men Bashkim Kadrii gik ud med en knæskade i OB's første træningskamp

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

Nordfyn For abonnenter

Fik sin mors nyre for et år siden: Nu er Stefan ved at starte eget firma

Erhverv For abonnenter

Elbiler skal give Odense-fabrik kraftig vækst: Jorgensen vil være dobbelt så stor

Odense

Lidt af en overraskelse: I årevis troede zoos dyrepassere, det var en han - pludselig fik 'han' en unge

Annonce