Annonce
Danmark

'Skammens dag' i USA: Tre centrale spørgsmål der står tilbage

Flere Trump-tilhængere kom ind i Kongressen, inden sikkerhedsstyrker fik kontrol over bygningen. Foto: Roberto Schmidt/AFP/Ritzau Scanpix
Hvordan kunne det ske? Hvilken rolle spillede konspirationsteorierne om den dybe stat i angrebet? Og hvad kommer der til at ske med Donald Trump nu? Avisen Danmark søger svar hos tre af landets fremmeste USA-eksperter.
Annonce

Hvordan kunne det ske?

På nogle af onsdagens videooptagelser så det ud, som om politiet flyttede sig for demonstranterne. Mens hele verden ventede på en reaktion fra Nationalgarden, blev betjente fanget i selfies med demonstranter.

Jørn Brøndal – professor og leder af Center for Amerikanske Studier på SDU – undrede sig også:

- Jeg spekulerer over hudfarven på pøblen, der angreb Kongressen. De var alle hvide. Havde demonstranterne været afroamerikanere, så tror jeg, det havde udviklet sig langt mere dramatisk.

- Jeg ved godt, at det er ren spekulation. Men når man sammenligner det med reaktionerne på Black Lives Matter-demonstrationerne i sommer, hvor Trump gik ud og erklærede, at han var præsident for ”lov og orden”, så er det tankevækkende. I går (onsdag, red.) var Trumps udmelding, at han ”elskede demonstranterne, men at de burde gå hjem”.

- Da Nationalgarden endelig kom, var det ikke Trump, som indkaldte dem. Det var vicepræsident Mike Pence.

Hvilken rolle spillede konspirationsteorierne?

Det var ikke bare, fordi de kedede sig en onsdag eftermiddag, at hundredvis af mennesker besluttede sig for at storme den amerikanske Kongres. De involverede følte, at de handlede i en højere sags tjeneste – at de som patrioter kæmpede for selve USA’s frihed. Side om side med Donald Trump.

Sådan siger Kasper Grotle Rasmussen, som er lektor på SDU og har forsket i Trumps konspirationsteorier om den dybe stat.

- Idéen om den dybe stat har ligget og ulmet under overfladen siden Watergate. Men Trump er den første præsident, som har undsagt hele regeringsmagten og sagt, at han kæmper på folkets side mod den dybe stat.

- I virkeligheden er konspirationsteorierne et udtryk for den kulturkamp, som den radikale højrefløj kæmper; det handler om tab af privilegier. Og her bliver konspirationsteorierne om valgsnyd en forklaringsmodel.

- På højreradikale sociale medier går snakken nu på, at ”onsdag var begyndelsen”. Hvor mange højreekstremister der er, ved vi ikke. Ligesom det også er svært at sige, hvad der ville få dem til at droppe deres konspirationsteorier. Men en god start ville klart være, hvis Trump mistede sin stemme.

Hvad sker der nu med Trump?

Facebook, Instagram og Twitter slukkede alle for Trumps profil natten til torsdag dansk tid, fordi de mente, at han opildnede til mere ballade. Men stadig er han præsident i USA. Endnu.

Om højst 12 dage erstattes han af Joe Biden, men ifølge Dereck Beach - professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i USA –er det ikke usandsynligt, at han bliver kylet ud inden da.

- Hvis han ikke holder meget lav profil, så tror jeg, at endnu flere folk omkring ham vil undsige ham, og at han vil blive fjernet.

- Men hvis man fjerner ham, højner man også risikoen for, at det går helt galt. Jeg er ikke så bange for borgerkrig, for jeg tror ikke, at USA’s militser er organiserede nok til at være en trussel. Men jeg er bange for, at vi vil opleve voldsommere optøjer, end det vi så onsdag.

- På lidt længere sigt er Trump færdig. Det her bliver en skamplet på hans brand. Mange Republikanere vil tage afstand fra ham, og uden præsidentembedet som talerør, er hans magt betydeligt mindsket. Han satsede på at kaste rødt kød til de mest rabiate, men politisk set, har han været en fiasko.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

Tanja blev meldt til politiet for at holde sin salon åben: - Det er aldrig sjovt at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort

Debat

Debat: Vi vil have rent vand i hanerne

Coronavirus

Live:  Danmark finder første tilfælde af sydafrikansk virusvariant

Fyn For abonnenter

Snørklet vej til livreddende stik: 99-årige Gerda og Asta på 102 har meget svært ved at få bestilt tid til Covid-19 vaccine

Annonce