Annonce
Danmark

Skal man grine eller græde?

Allan Christensen, fagkonsulent i SKAT's kundecenter, Ribe.

"Er du stolt over at arbejde i SKAT?", blev jeg spurgt for ikke så længe siden. Og jeg måtte da lige vende spørgsmålet et par gange, inden jeg svarede, for ind i mellem kan jeg da godt føle mig lidt ramt på stoltheden efter de skandaler, den mistillid og den mediestorm, der har været omkring SKAT. Selvom jeg ikke har beskæftiget mig med de skandaleramte opgaver, er jeg jo en del af en organisation, der er plettet - og det er jeg da ikke stolt af.

Som medarbejder i SKAT er man efterhånden vant til at få en del bemærkninger i kølvandet på mediestormen:

I en mail til SKAT:

"Jeg kan ikke få dannet resultatet af min selvangivelse med det samme i tastselv, men får oplyst, at jeg skal tage kontakt til jer - Det skyldes vel en af jeres evindeligt mange systemfejl.....".

I en telefoniske henvendelse til Skat indledes samtalen af borgeren med:

"Du kan sikkert ikke hjælpe mig - i har jo ikke styr på en skid i SKAT.....".

Ved en 50 års fødselsdag.

En af de andre gæster læner sig lidt hen over bordet og hvæser: "nå så du er ansat ved SKAT, så kan du måske give mig forklaringen på, hvad der skete med de 12,3 mia. kr."

I radioen - Dagens top 3 over hvad man kan få for 12,3 mia kr.


  1. pladsen: 4.920.000 danskere kan komme til Rolling Stones-koncert på de bedste pladser til en pris af 2.500 kr./stk.

Reaktionerne på mediestormen mod SKAT har ikke lagt sig endnu. Ovenstående 4 eksempler er produktet af min og en enkelt kollegas 2 minutters brainstorm over oplevelser inden for den seneste måned, der relaterer sig til "skandalerne i SKAT".

Som medarbejder i SKAT kan det være svært at fortælle om, hvordan det er at stå midt i mediestormen uden at komme til at fremstå ynkelig. Efterhånden som jeg var kommet godt i gang med denne kronik, stod det i hvert fald mere og mere klart for mig, hvor ynkeligt, det jeg havde skrevet, fremstod. Og egentlig tror jeg ikke, det er med den ynkelige vinkel, man som medarbejder bliver træt af at høre om skandalerne i SKAT. For mit eget vedkommende er det mere den irriterende og utålmodige vinkel. Man hører det samme igen og igen, og man gentager selv de samme forklaringer igen og igen.

Vi kender det jo alle sammen. En joke eller en sjov historie er sjov første og anden gang, man hører den, måske også tredje og fjerde gang, hvis den er rigtig god. Men gradvist, som man hører den igen og igen, bliver den mere og mere irriterende end sjov at høre på.

Inspireret af Tue og Tony har jeg nu valgt at fortælle objektivt om oplevelserne samt de tanker, jeg gør mig omkring det. Og så er det op til læseren at reflektere yderligere. Personligt synes jeg nemlig, det er befriende, at P3's Tony Scott og Tue Blædel joker med de tabte 12,3 mia. kr. Sket er sket, vi kan ikke ændre på det. Men alligevel er det så alvorligt, at det fortjener offentlig opmærksomhed. Tue og Tony leverer opmærksomheden og lader det være op til lytteren at reflektere. Efter min mening sobert og harmløst. Men når man som min kollega må tage imod personlig kritik i telefonen, eller bliver afkrævet forklaring ved private sammenkomster, tænker jeg, det må være noget sværere at bevare tålmodigheden. Det må være frustrerende, når man ikke har haft noget med skandalerne at gøre, ikke har noget ansvar og ikke ved noget konkret om det.

Fakta er nemlig, at 95 pct. af medarbejderne i SKAT arbejder på områder, der fungerer. Fakta er også, at ansvaret for skandalerne skal placeres i direktionen og på politisk niveau. Og sidst, men ikke mindst er det fakta, at de fleste medarbejdere i SKAT ikke bliver informeret internt om skandalerne, da de ikke har noget med det at gøre - så de ved i realiteten ikke mere end resten af befolkningen i Danmark.

Der er sikkert delte meninger om, hvor belastende det er, men uomtvisteligt at det, at den enkelte medarbejder i højere grad end tidligere skal forholde sig til at blive mødt fordomsfuldt af borgere og virksomheder. Det er jo næsten umuligt ikke at have en eller flere dårlige historier om SKAT i frisk erindring. Og ingen kan fortænkes i at have bare en lille skepsis overfor den medarbejder, man nu møder, når man kommer i kontakt med SKAT - ja det kan måske ligefrem være svært at lægge de skeptiske tanker fra sig. Det i sig selv kan jo besværliggøre arbejdet, da der ofte skal nedbrydes en del barrierer, inden man kan komme i gang med selve arbejdet. Men det må også være en svær balancegang at give en god forklaring, som man selv kan stå inde for - samtidig med, at man som medarbejder i SKAT skal bevare loyaliteten over for SKAT. Det kan nemt blive til rygsvømning - og det er ikke rart.

Efter jeg var startet på kronikken, var jeg en aften til festlig komsammen i nabolaget og selvfølgelig - nogle af de andre gæster kom ind på emnet om de 12,3 mia. Nu, da jeg var i gang med kronikken, var jeg selvfølgelig særlig opmærksom på forløbet. Jeg jokede lidt med det, som jeg plejer for at lette stemningen. Heldigvis var de med på mine jokes, og det kørte lidt frem og tilbage en kort stund, hvorefter samtalen hurtigt gled over i andre emner. Men bagefter kunne jeg alligevel ikke lade være med at tænke, om der mon var nogen, der inderst inde synes, det var forargeligt, at jeg som skattemedarbejder kunne joke med noget, der dybest set er meget alvorligt. Men havde jeg taget den alvorlige tone frem, ville jeg formentlig være blevet opfattet som fornærmet over de andre gæsters jokes.

Jeg kan huske en anden situation, hvor jeg ikke var helt så heldig med at finde den rette balance i mine ord i forhold til den anden part i samtalen. Vedkommende var virkelig forarget over det med de 12,3 mia. Der skulle jeg nok have fundet en mere alvorlig tone frem, hvis jeg ville undgå en konflikt.

Man vil jo gerne være loyal over for sin arbejdsgiver, undgå konflikter eller undgå at fremstå som fornærmet, når man som medarbejder i SKAT bliver konfronteret med skandalerne i SKAT. Samtidig vil man også gerne være tro mod sig selv. Men det er ikke altid muligt at tilgodese alle hensyn. Og sommetider ved man ikke helt, om man skal grine eller græde.....

Annonce
Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense

Fra sceneskræk til sanger: Odenseanske Aksel er med i X Factor

Fyn

Magnus & Aksel sang tårerne frem i X Factor: - Når I står der og sprudler, så tænker man WAUW!

Fyn

Meteorologer: Ingen tegn på vinter - lavtryk med mere regn nærmer sig

Annonce