Annonce
Sydfyn

Skal ikke ende med kviklån og røde tal: 9. klasser får undervisning i privatøkonomi

Alle 9. klasser på folkeskolerne i Svendborg Kommune får nu undervisning i privatøkonomi. Idéen til det kommer fra Danske Bank i Svendborg. En af idémændene er Jonas Madsen (forrest til venstre). Her er det 9. klassens på Issøskolen i Stenstrup, der står for skud. Foto: Katrine Becher Damkjær
Unge skal lære mere om de private finanser. Derfor har Danske Bank taget initiativ til et undervisningforløb, som Svendborg Kommune og Svendborg Handelsskole er hoppet med på.

Stenstrup: Lønseddel, budgetter, lån og renter. Det lyder tørt, men nødvendigt.

- Jeg møder ofte kunder på 18 år, hvor jeg tænker: Åh nej, hvordan skal det gå dem, indleder Jonas Madsen, der er personlig rådgiver i Danske Bank i Svendborg, sin undervisning for udskolingseleverne.

Han fortsætter.

- Så vi sad i banken og tænkte på, hvordan vi får hjulpet alle jer unge mennesker, så I ikke ender i Luksusfælden.

Det er tirsdag morgen og eleverne i 9. klasse på Issøskolen i Stenstrup har netop skudt gang i undervisningen, der i dag er lidt anderledes end ellers. Danske Bank, Svendborg Handelsskole (HHX) og Svendborg Kommune er nemlig gået sammen i et nyt projekt om at få privatøkonomi på skoleskemaet.

- Prøv at tænke på jeres forældre. Hvad har de af faste udgifter?, spørger Jonas Madsen ud i klassen.

Eleverne er lidt tavse, men så kommer hænderne i vejret.

- Abonnementer, siger Tobias Skovlund på bagerste række.

- Husleje, siger den næste.

- Ejendomsskat, strøm og vand, varme og forsikringer, lyder det rundt omkring.

Annonce

Om projektet "kloge penge"

Danske Bank er kommet på den idé at lave et undervisningsforløb, der hedder "kloge penge". De har indgået et samarbejde med Svendborg Kommune og nogle elever fra Svendborg Handelsskole. 12 elever fra handelsskolen er tilkoblet som undervisere.

Forløbet er til 9. klasser og finder sted henover efteråret. Det bliver permanent, så alle 9. klasser får to lektioner i privatøkonomi.

Indtil videre har Danske Bank og HHX været på besøg i fire 9. klasser på Nymarkskolen i Svendborg og i 9. klasse på Issøskolens afdeling Stenstrup.

Finansrådet har også et forløb, der hedder "pengeugen".

Behov, der efterkommes

Det er Danske Bank i Svendborg, der fik idéen om at skole de unge i hjemmefinanser. Forløbet hedder "kloge penge" og blev til på baggrund af bankens erfaringer med de unge kunder. Det fortæller Flemming Kruse, der er souschef i banken.

- Vi oplever, at de unge i den grad har behov for mere viden om det. Når de kommer ud og skal have lejlighed, aner de ikke, hvad et budget er, eller hvad ATP står for på lønsedlen.

- Skolechef i Svendborg Kommune, Nanna Lohman, var sådan: Den er vi nødt til at tage på os, så kommunen var faktisk ret hurtigt med på den, fortæller Flemming Kruse.

Undervisningen har sidste år kørt som pilotprojekt, men fra dette efterår og de næste mange efterårssæsoner, bliver privatøkonomi fast inventar i 9. klasserne i kommunens folkeskoler.

Men kommunen er ikke de eneste, som Danske Bank har lavet samarbejde med. Flemming Kruse og Jonas Madsen, der er nogle af idémændene bag, mente nemlig, at undervisningen ville blive for kedelig, hvis det bare var bankmænd, der skulle stå ved katederet.

- Det skulle være ung til ung, for det tænkte vi, eleverne ville få mest ud af, mener Flemming Kruse.

Derfor er der lavet aftale med en række elever fra Svendborg Handelsskole (HHX), der skal undervise 9. klasserne.

Grænseoverskridende

En af dem er Oliver Frost på 18 år, der til daglig går i 2.g på HHX i Svendborg.

- Hvilket lån er det bedste, vil I mene?, spørger han ud i klassen.

- Afdragslån, bliver der sagt fra en af eleverne.

- Nah, det var ikke helt den, jeg tænkte på, svarer Oliver Frost, hvorefter klassen kommer frem til, at et forbrugslån eller en kassekredit nok er den bedste og billigste løsning. Derudover er de enige om, at kviklån er den dyreste.

Oliver Frost har skulle sende en motiveret ansøgning og har været igennem et par lektioner i banken, inden han denne tirsdag kunne undervise på Issøskolen.

- Jeg ser det som en mulighed for at lære at formulere mig og videregive min viden. Det er også en god mulighed for at prøve grænser af. Det er jo sjovt at undervise en klasse, men det er også grænseoverskridende, fortæller Oliver Frost, der får hjælp til undervisningen af Jonas Madsen.

Opfordringen fra banken er også, at forældre derhjemme tager ansvar for at deres børn bliver økonomisk ansvarlige.

- Vi kan gøre lidt i skolen, men det kan også kickstartes hjemmefra, siger Flemming Kruse.

Forløbet "kloge penge" kører henover efteråret og er nu et tilbagevendene forløb i kommunens folkeskoler.

Jonas Madsen (forrest t.v.) og Oliver Frost (t.h.) i gang med at undervise 9. klasse på Issøskolen i Stenstrup i privatøkonomi. Foto: Katrine Becher Damkjær
Eleverne i 9. klasse på Issøskolen i Stenstrup lærte tirsdag morgen om budgetter, lån, renter og sikker betaling. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce