Skal Folketinget sende klimamillioner til Aalborg, men ikke til Odense? Ja, siger Venstremand fra Odense

Odense: Det sorte, forurenende kul skal ud af ovnene på landets kraftvarmeværker, så CO2-udledningen formindskes - for eksempel på Fynsværket i Odense.

Det er der bred enighed om på Christiansborg, men der er ikke enighed om, hvorvidt landets kommuner, som ejer kraftvarmeværkerne, skal have penge fra den store statskasse til opgaven.

Venstre på Christiansborg foreslog før årsskiftet, at staten sender millioner til Aalborg Kommune, så kullet kan skovles væk fra Nordjyllandsværket i 2025 frem for i 2028. Et forslag, som skal debatteres i folketingssalen 21. januar.

Men hverken Venstre eller andre partier har planer om at sende penge til Odense, hvor byrådet i foråret 2020 besluttede at brænde de sidste kul på Fynsværket af i sommeren 2022 - frem for i 2025 som oprindeligt planlagt.

- Jeg synes, det er ærgerligt, hvis klimaet skal tabe i en lighedskamp mellem værkerne, siger Venstres klimaordfører Marie Bjerre, der står bag forslaget sammen med blandt andre Mark Grossmann (V), som er Venstres klimaordfører i Odense Byråd og sad i Folketinget i oktober, november og december.

- Vi bliver nødt til at finde steder, hvor vi kan finde CO2-reduktioner. Klimarådet peger på Nordjyllandsværket som et sted at finde hurtige CO2-reduktioner, og vi vil gerne have flest CO2-reduktioner for pengene. Hvis man ikke vil det, må man pege på andre steder, for ellers kan det jo være lige meget med 2025-klimadelmål, siger Marie Bjerre.

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) undrer sig dog over Venstres forslag. For hvis Aalborg skal have penge til at udfase kul, hvorfor skal Odense så ikke, spørger han.

- Da vi tog fat på hele vores proces om at udfase kul, havde Venstre regeringsmagten. Vi havde fat i den daværende klimaminister (Venstres Lars Christian Lilleholt, red.) for at få statsstøtte, så det ikke er varmeforbrugerne og alle gartnerierne, der alene skal bære omkostningerne. Der var svaret klart, at det kunne ikke lade sig gøre. Så vi gik selv i gang med vores plan ud fra troen på, at støtte fra staten var et no go, siger han.

Nu er omstillingen hos Fjernvarme Fyn jo i fuld gang, og der er lavet en finansieringsplan. Hvorfor så efterlyse penge fra Christiansborg?

- Fordi Fjernvarme Fyn selv finansierer omstillingen med indtægter fra varmeforbrugerne – det er os som privatpersoner og gartnerierne. Jeg har intet at udsætte på nordjydernes ønske om at få statsstøtte, men Venstre vil give en fribillet til Aalborg og omegn, og man må som minimum have et ligebehandlingsprincip mellem kommunerne. Hvis man giver en gave det ene sted, må man også give andre steder, siger Peter Rahbæk Juel.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at Venstre kan samle opbakning til sit forslag trods forventet støtte fra blandt andet SF og Enhedslisten. Både regeringen og Radikale Venstre har erklæret sig skeptiske og sætter deres lid til, at blandt andet en grøn skattereform og nye CO2-afgifter kan speede udfasningen af kul på Nordjyllandsværket op.

I Venstres forslag lyder det:

"Aalborg Forsyning har selv estimeret, at en fremrykning af udfasningen til 2025 vil koste omkring 400 mio. kroner i engangsudgift til omstillingen (…) Venstre er villig til at drøfte statslig medfinansiering af en fremrykning af kuludfasningen, så vi undgår en ekstraregning til forbrugerne."

Venstres Mark Grossmann sidder i Odense Byråd og var med til at stille forslaget om millioner til Nordjyllandsværket, da han sidste år sad i Folketinget som stedfortræder for Lars Christian Lilleholt. I et skriftligt svar pointerer han, at Venstre ønsker en dialog om finansieringen af udfasningen af kul på Nordjyllandsværket, men at Venstre ikke nødvendigvis ønsker at finde samtlige 400 millioner kroner.

- Udfasningen af kul i Nordjylland handler ikke om at støtte Nordjyllandsværket, men om at finde CO2-reduktioner. Forslaget er udtryk for, at vi tager klimadagsordenen meget seriøst i Venstre. Det betyder noget, hvor meget CO2 vi udleder år for år, og ikke bare, at vi når et 2030-mål, skriver han.

Mark Grossmann afviser, at han som byrådsmedlem i Odense forsømmer at varetage odenseanernes interesse med forslaget om millioner til Nordjyllandsværket, men ikke til Fynsværket.

- Nordjyllandsværket er i en særlig situation, fordi kullet først står til at blive udfaset i 2028. Det er heldigvis ikke situationen på Fyn, hvor det har været muligt at lave en plan for tidligere udfasning.

- Som lokalpolitiker vil jeg naturligvis arbejde for, at Fyn også kan få statsstøtte til de kommende projekter, vi har, der kan gavne klimaet. Helt konkret vil jeg skubbe på, at Odense får del i de penge, som staten afsætter til CO2-fangst. Der er indgået et forlig (i december sidste år, red.), og her holder jeg godt øje, skriver Mark Grossmann.

Da de nye kulplaner for Odense blev præsenteret for foden af Fynsværkets høje skorstene på et pressemøde i maj 2020, roste klimaminister Dan Jørgensen (S) Odense Kommune for at komme ud af startblokken.

- Det viser et enormt visionært engagement i den grønne omstilling, der vil kunne aflæses i Danmarks nationale CO2-regnskab. Kul er noget af det værste for klimaet, så det er beslutninger som denne, der gør en forskel, sagde han.

Venstres klimaordfører Marie Bjerre afviser, at Odense bliver "straffet" for at være hurtigere til at udfase kul end Aalborg.

Marie Bjerre, I Odense har man sat tidligere gang i at udfase kul. Hvis man ikke havde det, kunne Klimarådet oplagt også have peget på Fynsværket som et sted at hente CO2-reduktioner. Skal der ikke være lighed for kommunerne?

- Jo, hvis Fynsværket havde samme udfordringer som Nordjyllandsværket – men der er ikke de samme udfordringer. På Nordjyllandsværket kan det ikke lade sig gøre at udfase tidligere end 2028, fordi de har andre afskrivninger (Nordjyllandsværket er nyere end Fynsværket, red.). Vi bliver nødt til at finde CO2-reduktioner, Nordjyllandsværket udleder meget CO2, og derfor er det fornuftigt at støtte udfasningen der.