Annonce
Faaborg-Midtfyn

Skal der fjernvarme til Ryslinge?: Borgere har tre måneder til at bestemme sig

Tidligere borgmester Gunnar Landtved er formand for Ryslinge Udviklingsselskab, der har indgået et samarbejde med Midtfyns Energi og Dansk Fjernvarmes Projektselskab. Målet er at få fjernvarme til Ryslinge. Arkivfoto: Jørgen Outzen
Ryslinge Udviklingsselskab opnåede kun halvdelen af den nødvendige tilslutning til fjernvarme, inden tilmeldelsesfristen udløb ved årsskiftet. Nu bliver fristen forlænget med tre måneder, i håb om at man kan lykkes med at få fjernvarme til Ryslinge. Byens borgere er dog splittede over, hvorvidt planen skal føres ud i livet.

Ryslinge: Borgerne i Ryslinge har siden september haft mulighed for at tilmelde sig et nyt fjernevarmeprojekt, der muligvis kommer til byen. Projektet afhænger dog af, om der er nok, der melder sig til. Og da tilmeldingsfristen udløb ved årsskiftet, var man endnu langt fra målet om at have forhåndstilmeldinger svarende til minimum 65 procent af varmegrundlaget i Ryslinge.

- Vi har fået tilmeldinger fra private husstande, og de kommunale bygninger også givet tilsagn på, at man også vil kobles op på fjernvarmenettet. Alt i alt svarer det dog kun til knap en tredjedel af varmegrundlaget i byen, siger formanden for Ryslinge Udviklingsselskab, Gunnar Landtved, der er initiativtager på projektet.

Cirka 100 private husstande har tilsluttet sig projektet, men der skal væsentlig flere til, hvis man skal nå målet. Ryslinge Udviklingsselskab er dog ikke klar til at opgive projektet. Man tror stadig på, at der er opbakning blandt de godt 850 hustande, der får muligheden for fjernvarme. Derfor forlænger man nu tilmeldingsperioden indtil april, i håb om at flere vil melde sig på banen.

- Langt størstedelen af dem, jeg taler med, er positive. Jeg tror bare, det handler om at få gjort folk opmærksomme på projektet og på fordelene ved at få installeret fjernvarme, siger Gunnar Landtved.

Annonce

Nemmere og billigere

En af dem, der har sagt "ja tak" til fjernvarme, er Fin Kristensen på 46 år. Han bor i udkanten af Ryslinge med sin familie, og for ham er det især bekvemmeligheden ved fjernvarme frem for eget fyr, der er afgørende for hans valg.

- Jeg fyrer med træpiller, og det er en smule besværligt. Hvis huset engang skal sælges, så tænker jeg også, det vil være nemmere, hvis der er fjernvarme, frem for at man selv skal bakse med træpiller. Derudover har jeg et par udlejningsejendomme i byen, hvor der er henholdsvis naturgas- og oliefyr, og det vil være både billigere og nemmere med fjernvarme, siger Fin Kristensen.

Der er selvfølgelig også et klimamæssigt argument for fjernvarmen, fordi leverandøren er Midtfyns Energi, hvor man bryster sig af 99 procent grøn energi. Derfor undrer det Fin Kristensen, at man endnu ikke har fået nok forhåndstilmeldinger, for der er mange "grønne mennesker" i Ryslinge, som han siger.

- Det vil være godt for alle, hvis der kom fjernvarme til byen. Og med mindre man lige har investeret i et nyt fyr, så vil det være nemt at skifte over. Jeg synes, at folk skal melde sig til, siger Fin Kristensen.

- Ingen gang på jord

Det er dog ikke alle, der lige positive over fjernvarme-perspektivet. Leif Hammer, 72 år, er en af dem, der har valgt fjernvarmen fra, fordi han ikke mener, det kan betale sig.

- Jeg bor i et hus, der er opvarmet med brændeovn og elradiatorer. Hvis jeg skal have fjernvarme, så skal jeg have installeret et komplet centralvarmeanlæg. Det, mener jeg ikke, er rentabelt, siger Leif Hammer.

Leif Hammer påpeger, at han er en ældre herre, og at det vil tage mange år, før investeringen er tjent hjem. Men selv hvis han var ti år yngre, så havde han ikke tilmeldt sig, for ifølge ham er tiden løbet fra idéen om fjernvarme i Ryslinge.

- Jeg mener, at teknologien er nået så langt, at det simpelthen ikke giver mening at grave hele byen op på kryds og tværs, fordi man gerne vil lave fjernvarmenet. Det er alt for omkostningsfuldt, når man bare kan installere varmepumper i stedet. De bruger jo el, som også skulle forestille at være grønt, siger Leif Hammer og understreger, at han ikke er imod fjernvarme.

- Jeg kan udmærket forstå, hvorfor man har det inde i byerne. Men herude på bøh-landet - det har ingen gang på jord, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce