Annonce
Debat

Skal dåbsattesten afgøre kreditten?

Bolig: Mange problemer for ældre boligejere kunne afhjælpes, hvis banker og kreditforeninger åbnede mere op for långivning af friværdien i de ældres boliger.

Dåbsattesten er desværre i mange tilfælde blevet afgørende for kreditgivning til trods for, at der ofte er rigeligt med sikkerhed i ejendommene. Ikke alene er det diskriminerende, men også nedværdigende for ældre medborgere at skulle stå med hatten i hånden for at kunne låne penge, fordi de kun har deres folkepension at leve af.

Et samfund, hvor man siger længst muligt i eget hjem og samtidig afskærer ældre boligejere fra mulighederne for at kunne blive boende i deres bolig længst muligt, er et samfund, der er ældrefjendske, uanset at man siger det modsatte. Mange ældre boligejere elsker deres ejerbolig og mange også den have, der har været en vigtig del af deres liv, og hvor mange af dem har givet afkald på andre goder for at få deres egen bolig og være herre i eget hus.

Udgifter til vedligeholdelse kommer løbende samtidig med, at haven måske vokser til, fordi der ikke er råd til havehjælp.

Alternativet for disse boligejere er at søge en bolig i et almennyttigt boligselskab, hvor der ydes boligstøtte til huslejen, og hvor det er boligselskabet, der vedligeholder boligen, udenoms arealer og sørger for snerydning. Men man skal være skrevet op på boligselskabernes lister som boligsøgende og som hovedregel i mange år for at komme i betragtning til en bolig, der passer til økonomien, indkomst og boligudgifter. Det belaster samfundsøkonomien og skaber en urimelig skævvridning.

Og der er slet ikke bygget ældreboliger nok. Mange kunne blive i egen ejerbolig, hvis de kunne bruge af friværdien de sidste leveår til at få renoveret boligen, så den blev mere ældrevenlig, få ændret toilet og bad, fjernet dørtrin og meget mere. Og evt. få omlagt haven, så den blev lettere at holde. De ældre boligejere kan ofte betale selv, hvis de kan belåne husets friværdi, men dåbsattesten er ofte afgørende for god långivning, som unge mennesker kan få lån i boligen.

Mange ældre har ikke meget at takke samfundet for, når de får svært ved at klare dig selv og har behov for forskellig hjælp. 60 procent af den danske befolkning bor i ejerbolig, og de fleste har igennem et langt liv været arbejdsomme og har selv sørget for en bolig. Nu står de som ældre med et stort problem, har fået det svært og må hutle sig igennem den sidste del af deres tilværelse.

Den demografiske udvikling viser, at der de kommende år bliver flere og flere ældre, der får behov for hjælp, men hvor mange gerne vil gøre det yderste for at kunne blive boende i egen bolig så længe som muligt. Det er deres hjem, og herfra skabes deres livskvalitet Problemet er stort, for mange siger: Hvad skal vi gøre? Hvad er udsigten til en værdig alderdom med mindst mulig indblanding fra det offentliges side. De vil gerne kunne klare sig selv så længe som muligt og helst blive i eget hjem.

Vi må se differentieret og opfindsomt på, hvordan vi udvikler mulighederne for de ældre til at få en værdig alderdom. Så vidt vi ved, har den store private landsorganisation, Ældre Sagen, som vi også er medlemmer af, ikke gjort noget ved denne problematik, som melder sig mere og mere i takt med, at der bliver flere ældre i ejerboliger.

Annonce
Flemming Westergaard
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Dagen i dag: Det var mit livs sværeste skilsmisse, fortæller Helle Virkner

1994 Det var mit livs sværeste skilsmisse, bekender Helle Virkner langt henne i sin meget langstrakte erindringsbog ”Hils fra mig og kongen”, der udkommer i dag. Talen er om opbruddet i 1973 fra ægteskabet med Jens Otto Krag. Der havde været for mange kvinder i hans liv sammen med hende. Beviserne forelå. Han bekræftede dem selv, samtidig med at han holdt fast ved, at hun stadig var hans elskede Helle, genstanden for de varmeste kærlighedserklæringer i gengivne breve. Disse private ytringer til indehaveren af vekslende kælenavne er trykt med fremhævet skrift. Det gælder også digte, han skrev til sin Helle: ” ..thi dagens glæde skal kappes med længslen efter næste nats lidenskabelige hvile”. 1969 Samtidig med, at flere jyske byer undersøger mulighederne for flyforbindelse til Hamborg, foregår der for tiden en række undersøgelser om flyvning mellem Odense og Aalborg. Tanken om en flyrute mellem Odense og Aalborg er ikke af ny dato. Den har været drøftet adskillige gange, og hovedårsagen til, at spørgsmålet er rejst, er Statsbanernes stædige vægring ved at lade de to hurtigste lyntog i forbindelsen til og fra Aalborg, ”Limfjorden” og ”Nordjyden”, standse i Odense. Flere fynske industrivirksomheder har forhandlet med flyselskabet Bel Air i Odense om muligheden for at få etableret en fast rute til Aalborg, og selskabet har ansøgt om tilladelse til flyruten med foreløbig tre ugentlige dobbeltture. 1944 Generaldirektoratet for statsbanerne meddeler, at der indtil videre kun bliver sejlet to daglige færgeture over Storebælt i hver retning. Det betyder, at der kun vil være to togforbindelser fra Odense til Sjælland kl. 6.10 og kl. 11.50. Under hensyn til indskrænkelserne i tog- og færgedriften henstiller generaldirektoratet meget indtrængende til befolkningen om kun at foretage de allernødvendigste rejser mellem landsdelene. Forbindelserne mellem Odense og Jylland bliver indtil videre uændrede. Men indskrænkelserne i færgedriften vil formentlig betyde, at adskillige rejsende fra Jylland mod København vil foretrække at overnatte i Odense og rejse videre med det tidlige morgentog.

Annonce