Annonce
Danmark

Skadedyr skaber problemer i Tyskland: Larven fra helvede har kurs mod Danmark

Larvernes fimrehår er så giftige, at de reelt kan gøre store områder utilgængelige for mennesker. Kleuske/Wikimedia.
Ege-processionsspindere er nu nået til Slesvig-Holsten. Dyrets larver har giftige fimrehår, der driver med vinden og udløse ekstreme, allergiske reaktioner hos mennesker.

LAUENBURG: Ege-processionsspindere med det latinske navn thaumetopoea processionea har de færreste danskere uden for biologernes kreds nok nogensinde hørt om.

Men vi kan komme i kontakt med fænomenet inden længe. Kræet er en slags larve fra helvede. Og den er på vej mod nord.

- Ege-processionsspinderens og andre skadedyrs ankomst til Slesvig-Holsten har vi måttet forvente i årevis, fortæller Hans Casper zu Rantzau, der er formand for sammenslutningen af skovbesiddere i Slesvig-Holsten til fagmediet forstprazis.de.

Foreløbig er dyret kun konstateret i det sydligste Slesvig-Holsten. Men i Hamborg er arten et så stort problem, at dele af vejnettet i denne uge er blevet afspærret, så myndighederne kunne bekæmpe plagen med sprøjtemidler.

Annonce

Disse kortsynede regler kan ødelægge det, vi skovejere har skabt til gavn for befolkningen samt vores børn og børnebørn.

Hans Casper zu Rantzau

Ekstremt udslæt

Larven er forstadiet til en harmløs natsværmer. Før forvandlingen til flyvende væsen er dyret i larvestadiet forsynes med utallige fimrehår, der er stærkt giftige. Kommer mennesker i kontakt med fimrehårene, udløser giften reaktionen dermatitis, der er ekstremt kløende udslæt med blærer og røde plamager. Er kontakten med larverne vedvarende, kan der opstå varige allergier.

Nuvel, så kan man vel blot lade være med at røre larverne? Svaret på det spørgsmål er desværre negativt. Fimrehårene bliver nemlig ført med af vinden og daler derefter ned på ofrene. Og de afstødte pupper er fortsat beklædt med hår, der kan udgøre en trussel i årevis.

Ege-processionsspinderne er en fænomen, der tidligere kun plagede befolkningerne i det sydlige Europa. Men dyrenes vandring mod nord kan muligvis skyldes klimaforandringer.

Hans Casper zu Rantzau mener dog, de slesvig-holstenske myndigheder har et medansvar. De pålægger skovejerne at plante træer, der risikerer at blive angrebet af ege-processionsspindere. Samtidig er der snævre grænser for anvendelsen af de midler, som kan udrydde larverne.

Uansvarlige regler

- Disse kortsynede regler kan ødelægge det, vi skovejere har skabt til gavn for befolkningen samt vores børn og børnebørn, mener Hans Casper zu Rantzau ifølge forstprazis.de.

Den invasive art kan bekæmpes med insektgift eller med biologiske midler som bakterier. En fuldstændig udryddelse har dog vist sig umulig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce