Annonce
Nyborg

Refsvindinge: Skål for et flot regnskab

Bryggerparret John og Ellen Rasmussen ved ølhanen. De har grund til at snuppe et ekstra glas oven på det flotte regnskab for Refsvindinge Bryggeri. Arkivfoto: Jens Wognsen.
Refsvindinge Bryggeri holder dampen flot oppe og lander et million-overskud.

Refsvindinge: Ind imellem siges det, at brusen er ved at gå af den danske ølrevolution.

Men det har de ikke opdaget på Refsvindinge Bryggeri, der netop har offentliggjort sit regnskab for 2018/2019.

Regnskabet viser et resultat på 1,1 millioner kroner før skat - en smule bedre end året før.

I det hele taget viser tallene, at den 134 år gamle virksomhed kører stabilt og uden de store udsving.

I regnskabet nøjedes ledelsen - det vil sige brygger og direktør John Rasmussen og hans hustru Ellen med at skrive: "Årets resultat er tilfredsstillende".

Men mon ikke der været anledning til en ekstra skål i Ale no 16 med de seks medarbejdere i anledning af det flotte regnskab.

Ikke mindst på baggrund af bryggeriets historie, hvor alt så meget sort ud, indtil John Rasmussen i overtog bryggeriet efter sin far og gik i gang med at udvikle nye øltyper. Især var Ale no 16 fra 1997 med til at sætte fut i både den spirende ølrevolution og ikke mindst i det hensygnende bryggeri ved landevejen mellem Nyborg og Ørbæk.

Refsvindinge Bryggeri brygger selv en del af sit sortiment, mens Vestfyens Bryggeri i Assens hjælper med nogle de af de mest populære øl. I Refsvindinge har bryggeriet ølsalg, der har åbent hver dag, og de senere år har man også haft succes med konceptet Beer, Bed and Breakfast - altså ølsmagning med overnatning i hytter bag bryggeriet, der ligger smukt på kanten af en bakke ned mod Ørbæk Å og området ved Lillemølle.

Annonce

Bryggeriet Refsvindinge aps

Bruttofortjeneste: 3,10 millioner kroner (3,11)

Resultat før skat: 1,17 millioner kroner (0,98)

Egenkapital: 4,14 millioner kroner (3,76)

Antal ansatte: 6 (5)

Tallene i parentes gælder regnskabet for 2017/18

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce