Annonce
Kerteminde

Sjælen skal tilbage i det gamle hus: Høkeren renoveres

I 1980'erne blev der brugt fyrretræ til bindingsværket i Høkeren. Det udskiftes nu med egetræ, som faktisk er genbrugstræ, som Ulrik Løkke fra Viby Bindingsværk har skaffet. Foto: Mette Louise Fasdal
Et vedligeholdesmæssigt efterslæb har gjort, at Høkeren i Trollegade i Kerteminde længe har trængt til en gevaldig renovering. Det sker nu.

Kerteminde: Hvis du går forbi Høkeren i Trollegade i Kerteminde, vil du kunne konstatere, at efterårsvinden sagtens kan komme ind, for lige i øjeblikket er museumsbutikken ved at blive restaureret af Viby Bindingsværk.

Museumsinspektør Kurt Risskov Sørensen fra Østfyns Museer fortæller, at bygningen længe har hvæst i mol. Der har været råd i remmene, og det træ, der tidligere er blevet brugt til at restaurere bindingsværket med, har ikke været det rigtige.

Det kommer der nu styr på, fortæller Kurt Risskov Sørensen.

Høkeren er en gammel 1700-tals bygning, som oprindeligt var en del af forbygningen Langegade 12, hvor der nu er tandlæge.

- På den måde var bygningen tidligere en del af et større gårdanlæg, men i 1900 kom Trollegade, og dermed kom bygningen til at ligge ud til vejen, fortæller museumsinspektøren.

Han fortæller, at bygningen i 1980'erne, før Høkeren blev indrettet, blev restaureret.

- Der fulgte man måske ikke helt forskrifterne for, hvordan man renoverer sådan en fredet bygning, så nogle af det ting, der er blevet lavet dengang, bliver nu skiftet ud, forklarer Kurt Risskov Sørensen og fortæller, det træ, der blev brugt, var fyrretræ, som nu udskiftes med egetræ.

Det er Ulrik Løkke, der driver Viby Bindingsværk, der har skaffet egetræet, som er genbrugstræ.

- Det bliver nu sat ind der, hvor noget af det moderne maskintræ blev sat ind ved den gamle restaurering, fortæller museumsinspektøren.

Annonce
Foto: Mette Louise Fasdal

Ny farvesætning

Når en fredet bygning, som Høkeren skal restaureres, sker det med tilladelse fra Slots - og Kulturstyrelsen.

Lige nu har Østfyns Museer sammen med Vaag Arkitekter, Thomas Hillerup, der også er rådgiver på renoveringen, en ansøgning ude om at ændre farvesætningen på den gamle bygning lidt.

Tidligere har det været overkalket bindingsværk.

- Det var den måde, man gjorde det på i starten af 1800-tallet. Her gjorde man, hvad man kunne for at skjule bindingsværk. Dengang var det ikke fint at bo i bindingsværk. Der skulle det helst være grundmuret byggeri, men Høkeren er jo et forsøg på at vise, hvordan en høker-butik har set ud i starten af 1900-tallet, og dengang var der lidt anden stil, siger Kurt Risskov Sørensen og fortæller, at der dengang blev brugt mere synligt bindingsværk, og tavlerne ind i mellem var kalkede.

- Så det søger vi nu om at få lov til at sætte den tilbage til.

Det ventes der nu på at få en tilladelse til, men Slots - og Kulturstyrelsen behøver ikke at give et prompte svar, for når der er kommet nyt tavl i, og der bliver pudset, skal det stå og tørre, før det kan kalkes igen, og derfor vil det alligevel først være til næste forår.

- Så der er lidt tid til sagsbehandlingen i styrelsen, siger Kurt Risskov Sørensen.

Høkeren har normalt åbent i efterårsferien, og det er stadig håbet, at det kommer til at kunne lade sig gøre i år også.

- Det satser vi stærkt på, så vi kan få kunder i butikken.

Foto: Mette Louise Fasdal
Foto: Mette Louise Fasdal
Foto: Mette Louise Fasdal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce