Annonce
Gear

Sjælden hybrid i populær klasse

Hyundai Kona er en helt simpel hybrid, der ikke kan lades op i stikkontakten. Men bilen er nøjsom med benzinen og meget letkørt. Foto: Hyundai
Efter jul er Hyundais lille SUV, Kona, klar som hybrid med topmoderne udstyr og en rigtig automatisk gearkasse.

Mens stort set alle andre bilfabrikker i verden træder vande og har travlt med at forklare de hungrende forbrugere om, at deres elektrificerede biler er lige på trapperne, så har koreanerne allerede solgt flere end 600.000 elektrificerede køretøjer.

For Hyundais vedkommende har man i 2016 lanceret modellen Ioniq i alle elektrificerede varianter, og nu er turen kommet til den populære Kona. Bilen, der blev nr. 2 til kåringen af Årets Bil sidste år, fås allerede med benzin, diesel og ikke mindst i den populære elbiludgave. Har man ikke mod på en elbil, eller ikke noget sted at lade den op, kan en klassisk hybrid give god mening.

Lige nu sidder jeg derfor i en Kona Hybrid, der med hybrid-teknik skal tage kampen op mod mastodonten Toyota, der siden slutningen af 1990’erne har solgte flere end 12 mio. hybridbiler.

Dengang var Hyundai/Kia blot en parentes i bilindustrien og noget, de store kiggede på med et lidt overbærende smil, men her på kanten til 2020 har koreanerne overhalet de fleste indenom med elektrificeringen og er blandt de førende på brintbiler. Toyota CH-R er en af de få konkurrenter, sammen med Kia Niro.

Annonce

Hyundai Kona hybrid

Pris: Kendes endnu ikke

Prisgæt: Lige under 300.000 kr.

Benzinmotor: 1.6 liters

Forbrug: Ca. 20 km/l, WLTP

Effekt: 141 hk

Moment: 190 Nm

Topfart: 160 km/t.

0-100 km/t: 11,2 sek.

Maks. påhængsvægt: 1.300 kg

Bagagerum: 351 liter

Akselafstand: 260 cm

Masser af muligheder

Hybrid-versionen af Kona er i Danmark efter nytår, så det er begrænset, hvad vi ved om bilen. Hvor langt, den triller på en liter benzin, er officielt ukendt land, men under testen gik vi omkring 20 km/l på bilens instrument.

Mens de normale Konaer benytter syv trin i dobbeltkoblingsgearkassen, har Kona Hybrid blot seks trin, idet bilen har mere moment fra elmotoren, så dermed sparer man omkring syv kilo i gearkassen. Det lyder måske ikke af så meget, men i hybrid-biler gælder det om at spare vægt alle steder. Konas batteri er lille, men vejer alligevel knap 39 kilogram.

Oplevelsen af Kona Hybrid baserer sig på håndbyggede eksemplarer, men bilen virker støjsvag, og automatgearet skiftet blødt.

Batteriet er på blot 1,56 KWh, og benzinmotoren stater helt blødt op relativt hurtigt, når du selv betjener speederen, men det øjeblik, man sætter den adaptive fartpilot til, er det tydeligt, at bilen optimerer alle parametre og kører længere op i fart, før benzinmotoren slår til.

Kun kort på ren el

Elmotoren er på 44 hk, og det er kun nok til, at bilen lige ruller de første meter på strøm fra stilstand. Omvendt er hybrid-driften mere behagelig end en start-stop-løsning på en almindelig benzinbil, for du slipper for, at motoren springer i gang, når du træder på speederen.

I Kona Hybrid triller du lige de første meter helt lydløst på strøm og mærker næsten ikke, at benzinmaskinen starter. Fordelen ved Kona hybrid sammenlignet med de fleste andre hybrider er, at bilen ikke benytter en såkaldt CVT-gearkasse, men en traditionel gearkasse af typen dobbeltkobling. I tilgift har Kona skifteknapper bag rattet, så du selv styrer, hvis du gerne vil have lidt motorbremse ved indgangen til et sving.

Konas adaptive fartpilot er i øvrigt blevet opdateret og virker lige nu som de bedste i klassen. I topudgaven, Premium, er den endvidere udbygget med en selvkørende funktion, så bilen holder sporet fint på motorvejen og bremser blødt, når den forankørende bil gør det. Holder du stille et kort øjeblik, så genoptager bilen naturligvis kørslen, og holder du længere, bliver du på dansk i displayet bedt om enten at give speederen et let tryk eller bruge knappen på rattet.

Prisen er endnu ikke klar, men et gæt er lige under 300.000 kr. Måske helt ned til 270.000 kr., da den teknisk lignende Kia Niro koster fra 280.000 kr.

Avisen var inviteret til Amsterdam af Hyundai.

Batteriet er så småt, at man kun kan køre rent elektrisk, når man sætter i gang, men det er nok til at gøre kørslen yderst behagelig. Foto: Hyundai
Alle udgaver af Kona Hybrid kommer som standard med en adaptiv fartpilot, der holder afstand til forankørende biler. Foto: Hyundai
Interiøret er netop opgraderet i forbindelse med et facelift, og her i hybridudgaven er automatgear standard. Den store skærm er kun med i topversionen, Premium. Foto: Hyundai
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce