Annonce
Nyborg

Simone er bidt af boksning

Simone Mørch tager sig et velfortjent hvil, mens 36-årige René Luxhøj Hansen ser på. Foto: Kasper Riggelsen
29-årige Simone Mørch blev en del af "Fighterne", et særlig boksehold for handicappede, fordi hun ønskede at tabe sig. Men hun fik hurtigt smag for den hårdtslående sport. Allerhelst ville hun slå en drømmeseng op i træningslokalet. Hvis hun altså fik lov.

Bemærk: Følgende artikel bygger på interviews foretaget i august. Et par uger senere afgik Simone Mørch på tragisk vis ved døden i en alder af blot 29 år. Fyens Stiftstidende har været i kontakt med hendes nærmeste familie, der har udtrykt ønske om, at artiklen bliver bragt i sin oprindelige form. Det ønske har avisen valgt at efterkomme.

Nyborg: Hun smiler over hele femøren, som hun står der i døråbningen med sine nyindkøbte boksehandsker og en lyserød drikkedunk med plads til lidt over to liter.

Der er stadig cirka 15 minutter til, at gongongen lyder for "Fighterne" - et særligt boksehold for personer med fysiske og psykiske handicaps, der træner hver mandag i Kampsportens Hus.

Men 29-årige Simone Mørch kan næsten ikke vente. Sådan har hun det hver gang, hun tager turen fra hjemmet i Gudme til træningslokalet i Nyborg for at mødes med de 13 andre deltagere og fire instruktører på holdet.

- Mange ser måske mandagen som en rigtig øv-dag, hvor de skal på arbejde igen. Jeg tænker altid: Yes, det er mandag, så skal jeg til boksning. Det er simpelt hen det bedste, jeg ved. Uanset hvilket humør jeg er i, kommer jeg altid glad hjem igen. Også selv om det har været en rigtig lortedag, hvor man intet overskud har og bare har lyst til at ligge i sengen. Lige så snart, træningen går i gang, glemmer man alt det, man var ked af, fortæller hun.

Annonce
Så går det løs igen. For Simone Mørch er boksetræningen en god måde at komme af med agressioner på. Bagefter er hun træt, men glad og tilfreds. Foto: Kasper Riggelsen

Parat til hvad som helst

Da Simone Mørch begyndte på sin første bokselektion tilbage i foråret 2019, havde hun et klart mål om at tabe sig.

- Mine store "kasser" har plaget mig, lige siden jeg var 14 år. Det har altid været dem, der kommer med mig i stedet for omvendt. På et tidspunkt vejede jeg 116 kilo og døjede med smerter i både lænden, i skulderen og i nakken. Jeg var allerede begyndt at gå lange ture, men tænkte, at det måske kunne hjælpe lidt, hvis jeg også startede til boksning. Normalt er træning ellers ikke mig. Det lyder alt for meget som noget, man skal. Men jeg var træt af de kilo, jeg manglede at smide og var parat til næsten hvad som helst. Så det var ikke meningen, at jeg skulle kunne lide at bokse, men sådan endte det, fortæller hun efter dagens træning, der blandt andet har budt på masser af sparring med små pauser undervejs.

I dag vejer Simone Mørch 84 kilo, men vil gerne tabe sig yderligere 16 kilo. Derfor er hun begyndt at selvtræne ved siden af det ugentlige møde med de andre "fightere".

- Jeg ville gerne træne endnu mere. Hvis det stod til mig, købte jeg en drømmeseng og slog den op i træningslokalet. Så glad er jeg blevet for det. Ellers havde jeg heller ikke købt handsker, drikkedunk og træningstaske for mine egne penge. Jeg tror, jeg vil fortsætte med at bokse til den dag, jeg ikke er her mere, bemærker hun.

Og smiler over hele femøren.

Den velvoksne drikkedunk har hun selv investeret i sammen med boksehandskerne og en taske. Foto: Kasper Riggelsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce