Annonce
Odense

Siloøens fremtid er udskudt

Blive stående eller rives ned? Beslutningen om Siloøens fremtid er skubbet 14 dage frem - til næste møde i By- og Kulturudvalget. Her er siloerne fotograferet fra Kanalvejsiden ved sejlklubben Frem. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Politikerne i By- og Kulturudvalget enedes om at drøfte mulighederne for nedrivning eller bevarelse af siloerne på Siloøen på næste møde - den 3. september 2019.

- Der var mange uafklarede spørgsmål, og så er der vel også nogle udvalgsmedlemmer, der gerne vil tilbage i deres politiske gruppe for at drøfte mulighederne, inden de lægger sig fast. Derfor besluttede jeg at udsætte snakken, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V), der tirsdag besluttede at fortsætte drøftelserne om fremtiden for Siloøen på det næste udvalgsmøde om 14 dage.

Selv er Jane Jegind enig med udvalgskollegaen Anders W. Berthelsen (S), der tidligere har talt varmt for en arkitektkonkurrence om et kommende byggeri på den efterladte industrigrund.

- Men inden vi beslutter det, skal deltagerne i sådan en konkurrence netop kende rammerne for nedrivning, og vi skal beslutte os for en af de muligheder, vi har fået fremlagt af forvaltningen, siger hun og afviser, at arkitektkonkurrence er lig med andet end boligbyggeri. På havnen i Aarhus har de for eksempel den prisbelønnede bebyggelse Isbjerget.

- Hvad Siloøen kan bruges til fremgår af Kommuneplanen, og det er ikke det, vi diskuterer - det er alene en eventuel nedrivning, siger rådmanden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce