Annonce
Middelfart

Sigtelse: 52-årig middelfarter havde planlagt knivdrab i Erritsø

58-årige Kim Behrendt Jørgensen blev 5. september sidste år dræbt af adskillige knivstik i sit hjem i Erritsø. Sagen ventes nu at blive fremstillet som en tilståelsessag. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
En 52-årig mand ventes ved et retsmøde i marts at erkende sig skyldig i drab på 58-årig mand i Erritsø.

Det var efter anklagemyndighedens opfattelse planen, at 58-årige Kim Behrendt Jørgensen skulle slås ihjel, da han natten til 5. september i fjor blev opsøgt af en bekendt i sit hjem i Erritsø ved Fredericia.

Annonce

Jørgensen blev dræbt af adskillige knivstik. Han blev fundet død i sit parcelhus på Ekkodalen, et villakvarter tæt ved stranden ud mod Lillebælt, kort før klokken otte om morgenen den 5. september.

En 52-årig mand fra Middelfart er anholdt i sagen, og ifølge sigtelsen mod ham blev drabet begået "efter forudgående planlægning".

Det står i en såkaldt retsmødebegæring, som anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har udarbejdet. Formålet med retsmødebegæringen er at få sagen fremmet som en tilståelsessag. Det skal ske ved et retsmøde i Kolding 16. marts.

Den 52-årige blev sammen med en lidt yngre kvinde anholdt dagen efter drabet. Kvinden blev løsladt, da politiet vurderede, at hun ikke havde noget med drabet at gøre.

Men den 52-årige blev varetægtsfængslet. Politiet oplyste i den forbindelse, at han og Kim Behrendt Jørgensen kendte hinanden - men at de ikke var i familie.

Ved grundlovsforhøret den 6. december nægtede den sigtede sig skyldig. Nu tyder det dog på, at han erkender sig skyldig. Anklagemyndigheden ville ikke forsøge at fremme sagen som tilståelsessag, hvis ikke man mente, at den sigtede vil erkende.

Ved tilståelsessag skal en sigtet over for en dommer tilkendegive, hvorvidt han nu også kan erkende. Dommeren skal vurdere, om tilståelsen holder - på den måde sikrer man sig mod, at folk erkender forhold, de ikke har begået.

Inden retsmødet den 16. marts vil der blive afholdt endnu et retsmøde i sagen. Det kommer til at ske 5. marts.

Den 52-årige vil nemlig beskyttes af et navneforbud. Et sådant forbud vil gøre det forbudt, at offentliggøre oplysninger, som vil kunne identificere manden. Forbuddet vil gælde indtil skyldsspørgsmålet er endeligt afgjort.

Straffen for forsætligt at dræbe et andet menneske er i udgangspunktet 12 års fængsel.

/ritzau/

58-årige Kim Behrendt Jørgensen blev 5. september sidste år dræbt af adskillige knivstik i sit hjem i Erritsø. Sagen ventes nu at blive fremstillet som en tilståelsessag. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
58-årige Kim Behrendt Jørgensen blev 5. september sidste år dræbt af adskillige knivstik i sit hjem i Erritsø. Sagen ventes nu at blive fremstillet som en tilståelsessag. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce