Annonce
Erhverv

Sidste års tørke får jordbruget til at holde på pengene

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tørke og lave priser på animalske produkter er skyld i, at jordbrugets investeringer faldt markant i 2018.

Tørken gjorde ondt på landmændene sidste år, og den har heller ikke ligefrem sat fut i jordbrugets købelyst.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, hvori det fremgår, at jordbrugets investeringer faldt markant i 2018.

I forhold til året før - 2017 - faldt investeringerne med 15 procent målt i faste priser, altså priser der er renset for inflation.

Faldet skyldes blandt andet, at 2018 var et "skidt år" for landbruget økonomisk set med tørke og lave priser på animalske produkter.

- Derfor kan mange landmænd have været nødt til i 2018 at udskyde ellers påtrængende forbedringer til senere, skriver Danmarks Statistik.

Faldet rammer både investeringer i bygninger og maskiner, hvor eksempelvis investeringerne i svinestalde faldt med 17 procent.

Udviklingen er i tråd med en tendens, som begyndte i 2014. Bortset fra en lille stigning i investeringer fra 2016 til 2017 har kurven været nedadgående.

Sammenlignet med 2013 var jordbrugets investeringer sidste år faldet med over en tredjedel.

Sommeren 2018 var varm, solrig og tør. Tørken var værst i vækstperioden fra maj til juli. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) var det i den periode med stor sandsynlighed den tørreste i 99 år.

Den varme og frem for alt meget tørre sommer resulterede i, at høstudbytterne faldt. På grund af efterspørgslen steg salgspriserne på afgrøderne til gengæld og kompenserede dermed for en del af tabet.

Desuden måtte landmændene konstatere faldende priser på animalske produkter, dog var en stigende produktion medvirkende til, at indtægterne ikke faldt tilsvarende.

Jordbrug dækker over landbrug, skovbrug og gartneri.

/ritzau/

Annonce
"Jordbrugets investeringer styrtdykker i 2018" fra Danmarks Statistik
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce