Annonce
Odense

Shen Yun-arrangør om undersøgelse af Odeon-aflysning: - Det er uartigt, uforskammet og for langt ude

Uartigt og uforskammet er nogle af de ord, Benny Brix bruger om den undersøgelse, advokatfirmaet Tyge Trier har lavet om forløbet med Shen Yuns optræden i Odeon. Foto: PR/Shen Yun
Benny Brix, der er en af de danske arrangører for Shen Yun, giver ikke meget for den advokatundersøgelse, der er lavet i forbindelse med det mildest talt rodede forløb om, hvorfor den kinesiske dansetrup alligevel ikke kunne optræde i Odeon til foråret.

Benny Brix, hvordan opfatter du den her sags udvikling?

- Jeg kan forstå, at advokatfirmaet med den her undersøgelse har haft en indgående samtale med Odeons folk, og det har man taget for pålydende. Men jeg tror, at der er rigtig meget, der ikke siges.

Konklusionen i den her undersøgelse peger på, at kontrakten ikke var tæt på at være indgået, som I ellers har sagt.

- Det er direkte løgn. Advokatfirmaet har spurgt Odeons medarbejdere, om kontrakten var tæt på at være indgået, og de siger nej. Man vurderer, at de er troværdige og kalder det en uafhængig undersøgelse. Det er uforskammet. Jeg er meget, meget skuffet og meget, meget indigneret.

Skal det forstås sådan, at du simpelthen ikke godtager undersøgelsen?

- Advokatfirmaet er jo ikke part i sagen, men de tror ensidigt på Odeon. Virkeligheden er sådan, at vi sad tre mennesker fra Shen Yun sammen med Odeons folk, og vi havde kuglepennen i hånden. Der er ikke nogen fra det advokatfirma, der har talt med mig. Og jeg var til stede, jeg ved, hvad der foregik. Det gør firmaet ikke.

Undersøgelsen konkluderer, at beslutningen ikke - hverken direkte eller indirekte – er blevet påvirket af interessehensyn til Kina. Hvad siger du til det?

- Den konklusion kan i princippet godt være sand. Personligt mener jeg stadig, der er tale om en eller anden form for selvcensur, og det er måske i virkeligheden værre end, hvis der var et regime, der brugte mellemmænd til at diktere, at de ikke må have noget med os at gøre.

Så det preller af på dig, når den her undersøgelse konkluderer, at den reelle grund til aflysningen var, at det var for ressourcekrævende?

- Ja, det gør det. Ressourcespørgsmål er et internt anliggende, så når Odeon siger, de laver et ressourceovertræk, kan ingen sige, at det er forkert. Det er bare en festlig måde at lyve på.

Så når Odeon har talt med Musikhuset i Aarhus, der bekræfter bekymringen om, at det kræver mange ressourcer at samarbejde med denne gruppe, tror du ikke på det?

- Nu har jeg jo været med backstage i en del år og ved, at Shen Yun blandt andet stiller med egne teknikere. Advokatfirmaet ved jo intet om det praktiske og tror ensidigt på det, når Musikhuset Aarhus og Odeon siger det. Det er uartigt. Det er simpelthen for langt ude.

Pression og selvcensur er nogle ret voldsomme anklager at komme med. Giver det her anledning til at kigge indad, inden I råber vagt i gevær en anden gang?

- Selvfølgelig skal man ikke råbe ulven kommer, men hvorfor så mange skiftende forklaringer, og hvorfor overhovedet aflyse arrangementet? Det er rent juristeri. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

OB

Stjernedrys i ovalen i Bolbro

Annonce