SF’s afgående byrådsmedlem om Sandbergs 'såkaldte' nye linje

Læserbrev: På valgaftenen begyndte Jeanette Sandberg pludselig at påstå, at SF har arbejdet for meget sammen med Venstre.

Hendes nyopfundne synspunkt var både mærkeligt og overraskende. Sandberg har jo som næstformand i SF-Assens siddet på bestyrelsesmøde efter bestyrelsesmøde og gennemgået samtlige byrådsdagsordner. Hun har aldrig foreslået, at SF skulle have stemt anderledes.

I interviewet den 13/12, fik Sandberg da også følgende spørgsmål: ”Hvor synes du, der er blevet arbejdet for tæt sammen med Venstre?” I stedet for at svare, hævdede hun, at det var mere naturligt at føre blokpolitik sammen med Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Sandbergs udenomssnak giver anledning til følgende spørgsmål: Kan hun give ét eneste konkret eksempel på, at SF i byrådet skulle have stemt for et forslag, der var udtryk for Venstre-politik? Kan hun ligeledes give ét eneste konkret eksempel på, at SF har stemt imod et fornuftigt forslag fra Socialdemokratiet og Enhedslisten?

Sandbergs ønske om at føre blokpolitik sammen med Socialdemokratiet og Enhedslisten rejser et par problemstillinger:

For det første fik de tre partier kun valgt 11 byrådspladser. Har Sandberg slet ikke opdaget, at man skal kunne tælle til 15 for at kunne få indflydelse ved at indgå i et byrådsflertal? Foretrækker hun i virkeligheden kun at fremsætte tomme paradeforslag i stedet for at opnå konkrete resultater?

For det andet har Socialdemokratiet allerede efterladt SF og Enhedslisten tilbage på perronen. Socialdemokratiet har indgået konstitueringsaftale med de borgerlige – uden om SF og Enhedslisten. Hvordan harmonerer Sandbergs påstand om, ”at vi nu modsat tidligere står stærkt sammen i rød blok” med Poul-Erik Svendsens udtalelse om, at Socialdemokratiet ikke ønskede at give en af Socialdemokratiets ØU-pladser (Økonomiudvalg red.) til Jeanette Sandberg, fordi man netop havde aftalt i konstitueringen at holde SF ude?

Kort sagt: Hvad går Sandbergs ”nye” linje ud på?

Svar fra Jeanette Sandberg, byrådsmedlem og bestyrelsesmedlem i SF-Assens, Solvænget 9, Tommerup St:

Flemming skriver, at jeg på valgaftenen pludselig skulle have opfundet min holdning om, at SF har samarbejdet for tæt sammen med Venstre i de seneste år. Her er et citat fra en tekst, jeg skrev i sommers, så kan læserne selv vurdere om mine holdninger pludselig opstod 16. november:

”Når man indgår i forhandlinger og konstitueringer, må man være villig til kompromis, men styret af nogle klare ideologiske pejlemærker. For SF i Assens bør de andre røde partier være de naturlige og tætteste samarbejdspartnere. SF og Socialdemokraterne i Assens har til tider brugt for meget tid på at vende kanonerne mod hinanden i stedet for at stå sammen imod de borgerlige liberalister og nationalister.”

Og jo, vi har haft vores uenigheder i bestyrelsen i SF-Assens. Flemming efterlyser konkrete eksempler, så her er et af de nyeste: Ved budgetforhandlingerne i år foreslog Socialdemokratiet at fremrykke indførelsen af minimumsnormeringer i daginstitutioner. Jeg argumenterede for, at vi burde forholde os konstruktivt til dette forslag. Det blev afvist af Mulle.

Heldigvis har vi også været enige om mange ting i bestyrelsen. For eksempel har Flemming gjort en stor indsats for at mindske kommunens brug af sprøjtegift.

Citatet ovenfor er fra mit opstillingsgrundlag fra vores interne urafstemning, hvor SF’s medlemmer skulle beslutte placeringen af kandidaterne fra nummer 2-4 på stemmesedlen. I denne afstemning fik jeg en meget klar opbakning fra medlemmerne. Valgresultatet den 16. november viste, at en stor del af SF’s vælgere også ønsker en fornyelse af den politiske linje.

Det er altså ikke ”Sandbergs nye linje”, som Flemming skriver, men et bredt ønske blandt mange af SF’s medlemmer og vælgere om at SF justerer den politiske linje. Det skal vi nu drøfte i partiet på en række medlemsmøder. Flemming er meget velkommen. Jeg tror faktisk, det er mere konstruktivt at tage dialogen der end i medierne.