Annonce
Danmark

SF kalder ministre i samråd tirsdag: Arbejdspres på sygehuse skal ned

Kirsten Normann Andersen er sundshedsordfører for Socialistisk Folkeparti (SF). Pressefoto

Kirsten Normann Andersen (SF) har tirsdag kaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd om arbejdspres på landets sygehuse.

Travlhed: SF har tirsdag kaldt to ministre i samråd om arbejdspres på landets sygehuse. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skal her svare på, hvad vil regeringen vil gøre for at lette presset.

De er samtidig blevet bedt om at redegøre for, om regeringen vil drøfte muligheden for at give Arbejdstilsynet flere beføjelser, så det eksempelvis kan kræve færre senge eller mere personale på landets sygehuse, når problemer med overbelægning opstår gentagne gange.

- I virkeligheden vil jeg gerne udfordre ministrene på det psykiske arbejdsmiljø. Hvis man kan sidde overhørig, at personer fortæller, de går grædende hjem, lader patienter tisse i sengen, glemmer prøvesvar eller ikke får taget de målinger, de skal, vidner det om noget meget alvorligt. Hvis man siger, svaret ikke er flere penge, selv om det er det eneste, der kan løse den akutte situation, bliver jeg bekymret, siger Kirsten Normann Andersen, der står bag spørgsmålene til ministrene.

Hun mener ikke, det stigende pres i sundhedsvæsenet kan løses ved at flytte flere opgaver ud i kommunerne.

- Kommunerne kan heller ikke følge med, og de ældre har krav på en ordentlig behandling. Jeg har indkaldt til samrådet, fordi jeg kan konstatere, sygehusvæsenet er så presset, at det ikke er i stand til at passe patienterne godt nok. Arbejdspresset er så stort, at sygehusvæsenet næsten producerer sine egne patienter lige nu.

Annonce

- Vi har løftet sundhedsvæsenet

Venstres sundhedsordfører, Jane Heidtmann, vil ikke kommentere det samlede antal af ansatte og patienter i sygehusvæsenet i de seneste to år eller muligheden for at give Arbejdstilsynet flere beføjelser inden samrådet. Men hun siger:

- Siden Lars Løkke blev sundhedsminister i 2001, er der hver dag ansat en læge og en sygeplejerske undtagen om søndagen. Det er regionernes ansvar at ansætte tilstrækkeligt personale, og det er ledelsen på den enkelte afdeling, der har ansvar for at sikre den daglige drift. Vi har selvfølgelig et ansvar fra Christiansborg for at sikre gode rammer for danskernes sundhedsvæsen, og det har vi gjort ved at løfte sundhedsvæsenet med 5,5 milliarder kroner siden valget i 2015.

Fra 2015 til 2017, mens Venstre har siddet i regering, er antallet af ansatte i det danske sygehusvæsen imidlertid kun steget med fire personer, mens antallet af patienter er steget med 55.000. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Antallet af læger er steget i perioden, men antallet af ansatte inden for andre faggrupper som sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere er faldet.

Det åbne samråd begynder tirsdag klokken 12.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce