Annonce
Danmark

SF kalder ministre i samråd tirsdag: Arbejdspres på sygehuse skal ned

Kirsten Normann Andersen er sundshedsordfører for Socialistisk Folkeparti (SF). Pressefoto

Kirsten Normann Andersen (SF) har tirsdag kaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd om arbejdspres på landets sygehuse.

Travlhed: SF har tirsdag kaldt to ministre i samråd om arbejdspres på landets sygehuse. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skal her svare på, hvad vil regeringen vil gøre for at lette presset.

De er samtidig blevet bedt om at redegøre for, om regeringen vil drøfte muligheden for at give Arbejdstilsynet flere beføjelser, så det eksempelvis kan kræve færre senge eller mere personale på landets sygehuse, når problemer med overbelægning opstår gentagne gange.

- I virkeligheden vil jeg gerne udfordre ministrene på det psykiske arbejdsmiljø. Hvis man kan sidde overhørig, at personer fortæller, de går grædende hjem, lader patienter tisse i sengen, glemmer prøvesvar eller ikke får taget de målinger, de skal, vidner det om noget meget alvorligt. Hvis man siger, svaret ikke er flere penge, selv om det er det eneste, der kan løse den akutte situation, bliver jeg bekymret, siger Kirsten Normann Andersen, der står bag spørgsmålene til ministrene.

Hun mener ikke, det stigende pres i sundhedsvæsenet kan løses ved at flytte flere opgaver ud i kommunerne.

- Kommunerne kan heller ikke følge med, og de ældre har krav på en ordentlig behandling. Jeg har indkaldt til samrådet, fordi jeg kan konstatere, sygehusvæsenet er så presset, at det ikke er i stand til at passe patienterne godt nok. Arbejdspresset er så stort, at sygehusvæsenet næsten producerer sine egne patienter lige nu.

Annonce

- Vi har løftet sundhedsvæsenet

Venstres sundhedsordfører, Jane Heidtmann, vil ikke kommentere det samlede antal af ansatte og patienter i sygehusvæsenet i de seneste to år eller muligheden for at give Arbejdstilsynet flere beføjelser inden samrådet. Men hun siger:

- Siden Lars Løkke blev sundhedsminister i 2001, er der hver dag ansat en læge og en sygeplejerske undtagen om søndagen. Det er regionernes ansvar at ansætte tilstrækkeligt personale, og det er ledelsen på den enkelte afdeling, der har ansvar for at sikre den daglige drift. Vi har selvfølgelig et ansvar fra Christiansborg for at sikre gode rammer for danskernes sundhedsvæsen, og det har vi gjort ved at løfte sundhedsvæsenet med 5,5 milliarder kroner siden valget i 2015.

Fra 2015 til 2017, mens Venstre har siddet i regering, er antallet af ansatte i det danske sygehusvæsen imidlertid kun steget med fire personer, mens antallet af patienter er steget med 55.000. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Antallet af læger er steget i perioden, men antallet af ansatte inden for andre faggrupper som sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere er faldet.

Det åbne samråd begynder tirsdag klokken 12.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce