Annonce
Nyborg

Seniorråd om ældrebesparelser: Løbet er kørt

Kommunens udgifter til ældrepleje er vokset mere end forventet. Vælger politikerne ikke at gøre noget, vil det resultere i et merforbrug på op mod 15 millioner kroner ved årets udgang, forudser forvaltningen. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Nyborg Kommune skal spare op mod 15 millioner kroner på ældreplejen midt i et budgetår. Forleden var de ældres eget talerør, Seniorrådet, indkaldt til høring. Men politikerne har allerede besluttet sig, lyder vurderingen fra rådets formand, Ebbe Hajslund.

Nyborg: Seniorrådets formand, Ebbe Hajslund, var både chokeret og rystet, da han tidligere på måneden blev informeret om, at Nyborg Kommune skal spare helt op mod 15 millioner kroner på ældreplejen midt i et budgetår, fordi udgifterne er løbet løbsk.

Og reaktionen er den samme fra rådet som helhed, efter at man forleden var indkaldt til høring i sagen med deltagelse af medlemmer fra Ældreudvalget og Økonomiudvalget. Rådets formand havde på forhånd tilkendegivet, at man ville sætte sig grundigt ind i hver enkelt spareforslag for at kunne give politikerne modspil.

Men det har ikke været muligt at samle rådets medlemmer med så kort varsel, fortæller Ebbe Hajslund, der gerne havde set, at man var blevet inddraget på et tidligere tidspunkt.

På mødet fik Seniorrådet da også lovning på, at det vil ske fremover, konstaterer formanden med tilfredshed. Til gengæld forholder han og resten af rådet sig skeptisk til meldingen om, at de foreslåede besparelser ikke vil betyde serviceforringelser for kommunens ældre borgere.

På listen over spareforslag finder man blandt andet en reduktion i ekstra rengøring, besparelser på klargøring af kold mad, bortfald af gratis varmtvandstræning, nedskæringer på både demensområdet og på rehabiliteringsindsatsen samt en generel reduktion af plejecenter Egevangs budget.

"Det kan ikke undgå at give mærkbare konsekvenser for borgerne," skriver Seniorrådet i et officielt høringssvar, der er udformet efter mødet. Her stiller man sig også tvivlende overfor, at der kan spares yderligere 3,5 millioner kroner reduktion af sygefravær, vikarforbrug og ferieudbetaling.

Kritikken kommer dog næppe til at påvirke det endelige resultat, erkender Ebbe Hajslund.

- Vi må erkende, at løbet er kørt. Politikerne har besluttet sig, og borgmesteren har allerede meldt ud, at der ikke bliver tale om at genåbne budgettet. Derfor vil vi forsøge at se fremad for at sikre, at vi ikke bliver taget på sengen næste gang.

- Føler I, at er blevet taget på sengen denne gang?

- Ja, det gør jeg. Men som sagt er vi blevet lovet at blive inddraget tidligere fremover, og det har vi tillid til. Men du kan tro, at vi vil holde øje med, om de besparelser, der nu er lagt op til, vil føre til dårligere service, bemærker han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce