Annonce
Debat

Seniorpensionen kan ikke stå alene

Pension: Det er otte år siden, at de borgerlige partier piskede en stemning op mod efterlønnen. På et bagtæppe af golfspillende tandlæger besluttede de – trods af fagbevægelsens protester og advarsler – at ødelægge og i praksis nærmest udfase efterlønnen.

Som optakt til valget har blå blok lavet en aftale om seniorpension, der yder førstehjælp til den kriseramte seniorførtidspension. Men seniorpensionen kan slet, slet ikke stå alene. Derfor har vores flere end 400.000 medlemmer brug for, at et nyvalgt Folketing genskaber en øget tryghed for fair og værdig tilbagetrækning i seniortilværelsen. Ikke langt ude i fremtiden i 2040, men hurtigst muligt. Den fairness og værdighed opnås ikke ved en ”hånden i hatten”-ordning, hvor man skal tigge og argumentere for, at kroppen er slidt gennem mange års fysisk og psykisk hårdt arbejde.

Derfor er der brug for forslaget om differentieret folkepension. At man kan være slidt efter et langt, hårdt arbejdsliv, betvivler kun få. Omkring 30 procent af vores medlemmer gik på efterløn allerede som 60-årig, da det var muligt, selv om det økonomisk var meget fordelagtigt f.eks. at vente, til man var 62 år. I andre, faglige a-kasser kom den tilsvarende andel helt ned under fem procent.

Mange argumenterer i den aktuelle debat for velfærdsaftalen fra 2006 og det aftalte mål for den ”gennemsnitlige” periode på folkepension. Men man ”glemmer”, at en forudsætning for velfærdsaftalen fra 2006 netop var den efterlønsordning, som de borgerlige partier ødelagde i 2011. Det er også kynisk kun at fokusere på gennemsnitslevealder, og dermed se bort fra de meget store forskelle i både levetid og helbredstilstand i de sidste år, når vi sammenligner danskere med de højeste indtægter og længste uddannelser med de laveste indtægter og korteste uddannelser.

Det er hverken administrativt eller fagpolitisk enkelt at etablere en ret til differentieret pension, som skal gælde lønmodtagergrupper, der har arbejdet længe i ekstra nedslidende job. Men man kan dog starte med at hente inspiration i andre, europæiske lande, som har erfaringer med differentieret pensionsalder efter forskellige kriterier – eks. Østrig.

Annonce
Per Christensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce