Annonce
Erhverv

Seniorer fravælger efterløn og bidrager stort til jobvæksten

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Flere på 60 år eller derover vælger at blive på arbejdsmarkedet. Ifølge Dansk Erhverv kan det give god mening.

Når der ansættes en ny medarbejder, er der efterhånden en god sandsynlighed for, at vedkommende er 60 år eller derover.

Annonce

Fra 2013 til 2018 er denne gruppe af lønmodtagere steget med 82.500. Det vil sige, at de har tegnet sig for en tredjedel af den samlede jobvækst i perioden.

Det oplyser Dansk Erhverv med henvisning til data fra jobindsats.dk, som hører under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ifølge arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv Peter Halkjær er der to væsentlige årsager til, at seniorerne sætter sig på så mange job på arbejdsmarkedet.

- Det skyldes uden tvivl, at efterlønsalderen er blevet sat op i perioden.

- Samtidig er der en større del af gruppen end tidligere, som har valgt helt at droppe muligheden for at gå på efterløn, siger Peter Halkjær.

Efterlønsordningen er en frivillig ordning, man kan tilmelde sig, mens man er aktiv lønmodtager.

Når man indbetaler til ordningen, er der mulighed for at gå på efterløn og trække sig ud af arbejdsmarkedet tre til fem år før folkepensionsalderen.

Men et stigende antal ser ud til at foretrække at blive på arbejdsmarkedet frem for at benytte sig af ordningen. Og det kan skyldes flere ting, vurderer Peter Halkjær.

- Først og fremmest giver det økonomisk set mere mening end at trække sig ud af arbejdsmarkedet, eksempelvis ved at bruge efterlønsordningen.

- Derudover tror jeg også, at det fylder mere, at et job kan være en måde at holde sig selv i god gænge og holde hovedet skarpt på.

- Der er mange positive effekter ved at gå på arbejde, og det tror jeg, der er kommet større bevidsthed om, end der har været tidligere, siger han.

I to ud af tre af de tilfælde, hvor en ansøger i alderen 60 år eller derover starter i et nyt job, sker det i den private sektor.

Med til historien hører det, at antallet af job er større i den private sektor end i den offentlige sektor.

Derudover er der i den private sektor også flere tilfælde med personer, der starter i et nyt job.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce