Annonce
Odense

Seniorbofællesskab på vej: Her vil vi bo sammen

Der er længe til, at arbejdsgruppen kan flytte ind i deres drømmeboliger på Bellinge Fælled, men det bobler allerede af ideer til, hvad det nye seniorbofællesskab skal have af aktiviteter. Foto: Stine Jessen Jensen
Et nyt seniorbofællesskab på Bellinge Fælled står formentlig færdigbygget i efteråret 2021. De kommende beboere er allerede i gang med at organisere det, de alle håber bliver et hyggeligt og uforpligtende fællesskab.

Tessa, Anett, Jytthe og Birgit ser det allerede for sig: De sidder under halvtaget foran deres nybyggede rækkehuse og følger livets gang i seniorbofællesskabet. De forestiller sig, hvordan deres nye bofæller kommer forbi og slår en sludder af og måske sætter sig og får en kop kaffe.

Drømmen om et seniorbofællesskab er i den grad i live hos en lille gruppe fynboer, der har skrevet sig op til et rækkehus i det kommende seniorbofællesskab på Bellinge Fælled.

Endnu er der ikke sat spade i jorden til byggeriet, som Arbejdernes Boligforening skal stå for, men det bremser ikke interessegruppen, der har fået til opgave at organisere fællesskabet. De skal blandt andet lave værdigrundlag og retningslinjer for, hvordan man er sammen i det nye fællesskab.

Gruppen består af 25 til 30 personer, der mødes jævnligt for at snakke om, hvordan projektet skrider frem. De er alle sikret en bolig i byggeriet, der kommer til at bestå af 35 boliger i forskellige størrelser.

Tessa Johansen, der er formand for Arbejdernes Boligforening i Odense, er med i interessegruppen og hun glæder sig meget til at flytte ud på Bellinge Fælled.

- Jeg vil gerne blive gammel sammen med andre. Jeg er enlig og vil ikke være alene resten af mit liv. Det nye seniorbofællesskab bliver min nye familie, forudser Tessa Johansen, der også håber, at fællesskabet vil skabe nærhed og tryghed.

Annonce

Seniorbofællesskaber

Et seniorbofællesskab er ikke at forveksle med et gammeldags kollektiv. Ved et seniorbofællesskab forstås en gruppe selvstændige boliger/lejligheder, hvortil der hører fælles arealer og lokaler, og hvor det sociale fællesskab styrkes gennem forskellige aktiviteter.

Et seniorbofællesskab er en boform, der typisk består af 15 til 20 boliger med en fælles bestyrelse og er beboet af seniorer fra 50 år uden hjemmeboende børn.

I et seniorbofællesskab i den almene sektor er det bestyrelsen, der bestemmer, hvem der kan flytte ind.

I forbindelse med budget 2018 vedtog Odense Byråd at målrette en tredjedel af budgettet til grundkapitalindskud på godt 15 millioner kroner til seniorboliger, ungdomsboliger og familieboliger i 2019, 2020 og 2021. Desuden støttede man ekstraordinært seniorbofællesskaber med fire millioner kroner i 2018.

Ikke altid en værtindegave

At finde noget at snakke om, når det en dag bliver tid til kaffe under halvtaget ved de nye boliger i Bellinge, bliver efter alt at dømme ikke noget problem.

En mindre arbejdsgruppe mødes oftere end den store gruppe for at tale om fremtiden i seniorbofællesskabet, og til det seneste møde i gruppen var avisen inviteret med. Her gik snakken så ivrigt, at det nærmest kneb med at komme igennem punkterne på dagsordenen.

Gruppen er netop blevet færdig med arbejdet med seniorbofællesskabets værdigrundlag, og det var ikke nemt.

- Ikke fordi vi var uenige om, hvad værdigrundlaget skulle være, men vi skulle lige finde ud af, hvordan vi formulerede det og satte det op, forklarer Anett Thulin.

Selv om der er længe til indflytningsdatoen, går snakken til gruppens møder blandt andet om helt konkrete detaljer som ordensregler. Spørgsmål som "må man have en trailer parkeret", "hvem skal passe de grønne områder", "hvad med kæledyr og parabolantenner," bliver ivrigt diskuteret.

Vigtigst af alt er det at afstemme forventningerne til fællesskabet, og her er medlemmerne af den lille gruppe allerede meget enige.

- Alle ønsker at have sit eget hjem og et uforpligtende fællesskab, men vi drømmer også om nærhed og ikke at stå alene. Jeg har en meget lille familie og bor alene med min hund. Som det er nu, har jeg mange bekendtskaber, men jeg spekulerer på, hvordan det bliver i fremtiden, når vi måske får sværere ved at besøge hinanden. Jeg håber, at seniorbofællesskabet bliver et tæt, men uforpligtende fællesskab, siger Jytthe Poulsen.

Flere nævner det uforpligtende fællesskab som en overskrift for deres fremtidige boform.

- Vores samvær med venner er altid så planlagt og med fine middage og værtindegaver. Vi kommer ikke hos hinanden uanmeldt, og det savner jeg lidt. Jeg glæder mig til et mere uforpligtende fællesskab, hvor man bare kan mødes, uden noget er aftalt i forvejen, tilføjer Anett Thulin, der også glæder sig til at få mindre plads og en bolig uden trapper.

- Mindre plads giver større frihed, siger hun.

Indflydelse på udformningen

Interessegruppen har fået en del indflydelse på tegningerne af byggeriet, og de har mødt stor imødekommenhed hos boligselskabet og arkitekterne, der har tegnet projektet.

Der bliver tre størrelser boliger på 63, 77 og 95 kvadratmeter. Desuden vil byggeriet få et 210 kvadratmeter stort fælleshus med køkken og et gæstehus med to værelser og bad.

- Vi har været heldige med arkitekterne. De er meget nemme at tale med. Det er lykkes at flytte en væg, lave en dør om til et vindue, få et halvtag foran hoveddøren, få ovenlys i badeværelset og et større areal med fliser i entreen, opremser Jan Thulin.

Han har ikke noget problem med, at der går så lang tid, inden det bliver tid til at flytte ind i de nye boliger.

- Så bliver der god tid til at sælge huset og skille os af med nogle af alle vores ting. Det er jo begrænset, hvad vi skal have med til det nye, som han siger.

Det generer heller ikke Kaj Bøgebjerg, at der går en rum tid, inden flyttebilerne skal bestilles.

Han er egentlig glad for sit og hustruens hjem i Villestofte, men forudser, at haven bliver et problem med tiden.

- Jeg glæder mig også meget til alle de ting, vi kan arrangere sammen i det nye bofællesskab. Jeg vil gerne have et gymnastikhold for eksempel, smiler han.

De andre supplerer med ideer til aktiviteter, fællesskabet skal have sammen. Madlavning, havearbejde, vandrelav for eksempel.

En sommereftermiddag tager gruppen sammen på tur til grunden på Bellinge Fælled. Maskinerne arbejder i området, hvor andet byggeri skyder op, men seniorbofællesskabet er endnu kun en tomt med langt græs og ukrudt. Gruppen har kompas og kort med og forsøger præcist at slå fast, hvor "deres" grund er.

- Når jeg kommer her ud og ser mig omkring, kan jeg næsten ikke vente, udbryder Tessa Johansen.

- Det bliver så godt, siger hun.

De andre nikker medgivende.

Det er stadig muligt at blive skrevet op til en bolig på Bellinge Fælles hos Arbejdernes Boligselskab Odense. Du kan også møde Tessa Johansen på Fyens Stiftstidendes folkemøde 7. september i seniorbofællesskabslokalet på anden sal.

Hvor er det nu helt præcist på grunden, bofællesskabet skal bygges? Birgit Borre har tage sit kompas med, så gruppen kan være helt sikker. Foto: Stine Jessen Jensen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce