Annonce
Assens

Sene busafgange i fare for at forsvinde

De busafgange, der risikerer at blive ramt, har kun ganske få passagerer. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Flere busafgange til de yngste skoleelever koster penge, og besparelsen skal findes andre steder på den kollektive trafik. Fire afgange er i fare for at blive sløjfet.

Assens Kommune har pligt til at sørge for skolebusser til elever, der går på deres distriktsskole, og som er berettiget til transport, fordi de enten har lang eller farlig skolevej.

Det kommer i 2020 til at koste ekstra 500.000 kroner at leve op til det, og de penge skal findes andre steder inden for den kollektive transport.

200.000 kroner er fundet ved at vælge den højeste af tre mulige takster for kørsel med teletaxa. Spørgsmålet er, hvor de sidste 300.000 kroner skal findes.

Annonce

Pengene skal findes

Forvaltningen har forhørt sig hos Fynbus og foreslår, at man simpelthen dropper de sene eftermiddagsafgange på fire lokalruter, 261 (Ebberup- Saltofte-Torøhuse), 262 (Ebberup-Kirke Søby-Gamtofte), 471 (Haarby-Skallebjerg-Jordløse-Haarby) og 692 (Vissenbjerg-Magtenbølle-Skovsby-Skallebølle).

Det sker med begrundelse i, at de kun bruges lidt.

I første halvdel af 2019 med 111 skoledage blev de tilsammen brugt til i alt 118 rejser, og der er 320.000 kroner at spare på årsbasis. Det vurderes, at alle folkeskoleelever vil kunne nå hjem med en tidligere bus. Nogle gymnasieelever kan derimod få problemer med at nå helt hjem med offentlig transport.

Miljø-, Teknik- og Planudvalget har besluttet, at sende forslaget i høring hos alle skoler frem til 15. januar, før det beslutter sig.

- Der er også muligheder ud over de ruter, der er nævnt, vi mener at kunne finde de 300.000 kroner på den kollektive trafik, der har et budget på 18 mio. kroner, og vi er nødt til at se i øjnene, at det kan blive nødvendigt at lukke sene afgange eller hele ruter. Vi skal have fundet pengene, siger udvalgsformand Dan Gørtz (V).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce