Annonce
Sydfyn

Sendes i byrådet: Politisk strid om penge til nyt kvindekrisecenter i Svendborg

Mette Gregersen og Rico Busk vil have et kvindekrisecenter i Svendborg og har søgt om 650.000 kroner af kommunen til etablering af centeret. De søger også fonde, står der på deres facebookside. Foto: Katrine Becher Damkjær
Foreningen Sydfyns Krisecenter vil gerne etablere sig i Svendborg og har søgt om 650.000 kroner fra kommunekassen. Socialdemokratiet og Enhedslisten mener, kassen skal være lukket - Radikale og Venstre at, den skal være åben. Nu ender sagen i byrådet.

Svendborg: 650.000 kroner. Det er det beløb, foreningen Sydfyns Krisecenter efterspørger hos politikerne i Svendborg.

I en ansøgning anmoder centret, der har Rico Busk og Mette Gregersen i spidsen, om penge til at etablere et center, der tager sig af voldsramte kvinder.

Men i Social- og Sundhedsudvalget er man uenige om, hvorvidt det er kommunens opgave at spytte penge i et privatfinansieret tilbud.

Socialdemokratiets Hanne Klit, der er formand i udvalget, mener ikke, at Svendborg Kommune skal finansiere centrets etablering - altså til bygninger, leje og inventar.

Et mindretal i udvalget - Socialdemokraterne og Enhedshedslisten - har derfor valgt at gøre brug af standsningsretten og bedt om at få sagen i byrådet.

- Vi mener ikke, det er en kommunal opgave at støtte et privat, takstfinansieret institution. Det vil i så fald være borgerene i Svendborg, der skulle betale det her, men borgerne får ikke andel i et eventuelt overskud, siger Hanne Klit og tilføjer, at det i ansøgning fremgår, at centret ikke kun vil drive krisecenter, men også have blandt andet ambulant behandling.

- Vi hilser virksomheden velkommen, og hjælper gerne med at finde mulige steder, de kan være, og vi vil gerne lave driftoverenskomst, men vi vil ikke give tilskud, siger Hanne Klit, der ser sagen her som en principiel afgørelse.

Annonce

- Det er en svær situation, når kommunen mangler penge. Alt er prioriteringer. Men jeg synes Sydfyns Krisecenter er en god sag for Svendborg.

Hanne Ringgaard Møller, Radikale Venstre.

R undrer sig

Hanne Ringgaard Møller (R), medlem i Social- og Sundhedsudvalget, er dog ikke af samme overbevisning.

- Det er en svær situation, når kommunen mangler penge. Alt er prioriteringer. Men jeg synes Sydfyns Krisecenter er en god sag for Svendborg. Vi har fået en ansøgning fra nogle ildsjæle, som også tidligere har stået for nogle gode projekter, og jeg tror på, det er et godt skib at søsætte, siger Hanne Ringgaard Møller, der sammen med Venstre ønsker at sende sagen til budgetforhandlingerne senere på året.

Hanne Ringgaard Møller undrer sig også over, at det lige netop er Socialdemokratiet og Enhedslisten, der vælger at gå imod et tiltag som dette.

- Man kan altid sige, at man ikke har råd, og det er fair nok. Men ved at bruge standsningsretten siger de jo, at det her vil de slet ikke. De kunne jo vælge at lade det gå til budgetforhandlingerne og lade det beslutte der, siger Hanne Ringgaard Møller.

Hun har svært ved at se logikken i deres beslutning.

- Jeg kunne da godt blive bange for, om det er noget personligt - noget partipolitisk, som giver det her udfald, siger Hanne Ringgaard Møller og henviser til, at krisecentrets frontfigur, Mette Gregersen, er medlem af Venstre.

Hanne Klit fortæller, at det slet ikke har noget med sagen at gøre.

- Det, synes jeg, er motivsøgning, der vil noget. Jeg er lidt chokeret over den udmelding. Hvilket parti Gregersen tilhører, har jeg ikke skænket en tanke. Så vil man da også kunne vende den om og sige, hvorfor Venstre er så opsat på at støtte etableringen af centeret, lyder det fra Hanne Klit.

Embedsværket i Socialafdelingen afventer dog svar fra Social- og Indenrigsministeriet om, hvorvidt det overhovedet er lovligt, at en kommune støtter en privat virksomhed økonomisk.

- Vi ved ikke om det er tilladt at give penge til private virksomheder, så det skal vi først have afklaret, siger Hanne Klit.

Hanne Ringgaard Møller er dog sikker på, at det er lovligt. Hun har været ude og afsøge terrænet og fortæller, at hun har fundet en kommune i Sønderjylland, der har støttet en selvejende institution.

Savner opbakning

1. april åbnede et andet kvindecenter i det gamle fængsel i Stenstrup uden midler fra kommunen. Hanne Klit mener ikke, man kan støtte det ene krisecenter og så ikke det andet.

- Det er jo ikke fair, at den ene får og den anden ikke gør. Det er konkurrenceforvridende, mener Hanne Klit.

Krisecentret i Stenstrup har dog aldrig haft sendt en ansøgning om at få midler, fortæller Hanne Ringgaard Møller.

- For mit vedkommende er det slet ikke et problem. Hvis centret i Stenstrup havde sendt en ansøgning, vil det være oplagt med den her diskussion, men de anmodede os ikke om nogen penge. Derfor ser jeg ikke et problem ved at føre nogle midler ind i Sydfyns Krisecenter, forklarer Hanne Ringgaard Møller, der mener sagen er blevet politisk.

- Jeg synes, vi bør gøre, hvad vi kan for at bakke op om Sydfyns Krisecenter og den idé, de har. Og jeg savner nok mere opbakning til projektet, endnu mere end jeg savner penge, lyder det fra Hanne Ringgaard Møller.

Udvalget afventer svar fra Social- og Indenrigsministeriet og sagen skal derefter i byrådet.

- Sagen har kørt længe nu, og det er heller ikke sjovt for Sydfyns Krisecenter, der står og venter på afgørelse. Sagen skal afsluttes, og det er også en af grundene til, at vi har begæret sagen i byrådet, fortæller Hanne Klit.

Foreningen for Sydfyns Krisecenter har anmodet kommunen om 650.000 kroner til at etablere et krisecenter. Hanne Ringgard Møller (R) vil gerne støtte projektet, eventuelt også bare med et tilskud for at vise kommunens opbakning til tiltaget. Socialdemokratiet og Enhedslisten vil ikke støtte og har sendt sagen i byrådet. Foto: Katrine Becher Damkjær
Formand for Social- og Sundhedsudvalget Hanne Klit (S) fortæller, at Socialdemokratiet og Enhedslisten ikke ønsker at give penge til foreningen for Sydfyns Krisecenter, da man ikke mener, det er kommunens opgave at give midler til en privat virksomhed. Virksomheden er velkommen, siger hun, men borgerne skal ikke betale for etableringen af det, lyder det. S og E har nu brugt standsningsretten og sendt sagen i byrådet. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce