Annonce
Indland

Sen forårsfrost koster frugtavlerne kassen

Søren Steffen/Ritzau Scanpix

Den ene frostnat efter den anden i maj er gået hårdt ud over landets æble- og pæretræer.

Der bliver langt mellem de saftige danske æbler og pærer på butikshylderne i år.

Ekstremt mange nætter med nattefrost langt hen på foråret har betydet et markant fald i frugtproduktionen. For nogle avlere medfører det endda et katastrofalt ringe høstresultat.

- Frugthøsten i år bliver ikke opløftende. Det ser skidt ud, og det har ramt de fleste frugtavlere over hele landet.

- I gennemsnit ligger vi nok generelt på en tilbagegang på 35 procent i forhold til et normalår, siger Jan Jager.

Han er formand for Æble/Pære Klubben, der organiserer de 80 danske frugtavlere, der står for 95 procent af den danske produktion.

Han driver frugtplantager i blandt andet Nørre Broby mellem Odense og Faaborg og er en af de hårdt ramte.

- For mit eget vedkommende forventer jeg en tilbagegang på op mod 85 procent i høsten.

- Vi skal nærmest rende og lede efter frugterne, og noget af det kan det ikke engang betale sig at lede efter.

Værst ramt er avlere, der - som han gør - ligger inde i landet, mens frugtplantager tættere på kysterne er sluppet lidt billigere på grund af højere temperaturer.

- Skaderne skete i maj. De første 14 dage i maj havde vi otte nætter med nattefrost, og det kan blomsterne slet ikke holde til, siger Jan Jager.

Samtidig betød den varme og meget tørre sommer sidste år, at træerne ikke kunne producere nye knopper, der var robuste nok til at tåle frost.

Han kan dermed se frem til først at få løn for sin indsats efter sin næste høst i 2020.

Til gengæld har jordbæravlerne en god sæson med et udbytte over normalen.

Det fortæller Dan Haunstrup Christensen, bærkonsulent ved rådgivningsfirmaet HortiAdvice.

- Nogle har endda ladet marker stå, fordi de ikke kan følge med i plukningen, eller fordi priserne var i bund. Nogle har også solgt nærmest til plukkeprisen, og det er jo skidt for markedet.

- Så det største problem i år er, om det økonomiske udbytte så står mål med den høje produktion af bær, siger han.

Han venter, at der fortsat vil være frilandsjordbær at få resten af juli og måske ind i starten af august.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];