Annonce
Indland

Sen forårsfrost koster frugtavlerne kassen

Søren Steffen/Ritzau Scanpix

Den ene frostnat efter den anden i maj er gået hårdt ud over landets æble- og pæretræer.

Der bliver langt mellem de saftige danske æbler og pærer på butikshylderne i år.

Ekstremt mange nætter med nattefrost langt hen på foråret har betydet et markant fald i frugtproduktionen. For nogle avlere medfører det endda et katastrofalt ringe høstresultat.

- Frugthøsten i år bliver ikke opløftende. Det ser skidt ud, og det har ramt de fleste frugtavlere over hele landet.

- I gennemsnit ligger vi nok generelt på en tilbagegang på 35 procent i forhold til et normalår, siger Jan Jager.

Han er formand for Æble/Pære Klubben, der organiserer de 80 danske frugtavlere, der står for 95 procent af den danske produktion.

Han driver frugtplantager i blandt andet Nørre Broby mellem Odense og Faaborg og er en af de hårdt ramte.

- For mit eget vedkommende forventer jeg en tilbagegang på op mod 85 procent i høsten.

- Vi skal nærmest rende og lede efter frugterne, og noget af det kan det ikke engang betale sig at lede efter.

Værst ramt er avlere, der - som han gør - ligger inde i landet, mens frugtplantager tættere på kysterne er sluppet lidt billigere på grund af højere temperaturer.

- Skaderne skete i maj. De første 14 dage i maj havde vi otte nætter med nattefrost, og det kan blomsterne slet ikke holde til, siger Jan Jager.

Samtidig betød den varme og meget tørre sommer sidste år, at træerne ikke kunne producere nye knopper, der var robuste nok til at tåle frost.

Han kan dermed se frem til først at få løn for sin indsats efter sin næste høst i 2020.

Til gengæld har jordbæravlerne en god sæson med et udbytte over normalen.

Det fortæller Dan Haunstrup Christensen, bærkonsulent ved rådgivningsfirmaet HortiAdvice.

- Nogle har endda ladet marker stå, fordi de ikke kan følge med i plukningen, eller fordi priserne var i bund. Nogle har også solgt nærmest til plukkeprisen, og det er jo skidt for markedet.

- Så det største problem i år er, om det økonomiske udbytte så står mål med den høje produktion af bær, siger han.

Han venter, at der fortsat vil være frilandsjordbær at få resten af juli og måske ind i starten af august.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce