Annonce
Kultur

Selv på en kold, regnfuld sommerdag: I Botanisk Have kan du komme til Middelhavet, ørkenen og troperne

Kom hele verden rundt i Botanisk Haves fire væksthuse. Foto: Birgitte Carol Heiberg / Collage: Anja Limkilde
Man behøver ikke forlade Aarhus for at rejse verden rundt. I Botanisk Haves væksthuse kommer man hurtigt både til troperne, tågeskove i bjergene, ørkenen og til Middelhavet.

Der er blomstrende lotusser, flagrende sommerfugle og duftende pelargonier, men også klimakonsekvenser og et håb om, at vi lærer at passe bedre på kloden.

1 Middelhavet

Varmen stiger let, og luften bliver tørrere, når man træder ind ad dørene til Middelhavshuset. Planterne er velkendte. En kæmpe rosmarin breder sig ud over bedet, oliventræer står side om side med mandeltræer, og granatæbler hænger og lyser rødt i andre grene. Her vokser planter, der trives i middelhavsklima, det vil sige omkring Middelhavet, en del af Australien, Californien, Sydamerika og på Kap Horn. Eller alle de steder, hvor man kan få god vin, som biolog Birgitte Bergmann siger det.

- Det er steder, hvor vintrene er kølige og fugtige, og somrene er varme og tørre, siger hun.

Og klimaet sætter sit tydelige præg på de planter, der vokser i Middelhavshuset. Selv om her er blomster, træer og urter, der umiddelbart ser ret forskellige ud, har de nogle fælles træk. Tilpasninger, som biologerne kalder det.

- Det er nærmest tørke hele sommeren i de her områder. Det er jo også derfor, at vi tager ned og holder sommerferie ved Middelhavet, for så ved vi, at vi ikke får regnvejr. Det betyder, at planterne skal tilpasse sig de tørre somre, og det har givet planterne mange små og hårde blade, siger Birgitte Bergmann og plukker et par blade af den store rosmarin.

- Den er et godt eksempel på en middelhavsklima-plante. Den har nogle meget små blade, som er helt tørre og har en masse styrkevæv. Var de bløde og fyldt med vand, ville de klappe sammen i varmen. I det hele taget gælder det om at holde på vandet, siger hun.

Når man først får øjnene op for det, kan man se, hvordan laurbærbladene også er tørre og hårde. Og hvordan korktræet beskytter sig mod skovbrande med det tykke lag af netop kork rundt om stammen. Sådan et træ lever måske 250 år og vil opleve omkring 5-6 skovbrande i sit liv. Derfor har det udviklet det tykke, beskyttende lag, som gør, at træet overlever flammerne, og i resterne af aske og gode næringsstoffer vokser det frem igen.

I Middelhavshuset er der også bede, der viser forskelligheden mellem verdensdelene. Nogle planter vokser kun på De Kanariske Øer, andre er specifikke for Australien, og fra den vestlige del af Kap Horn i Sydafrika er der også en helt unik samling af planter.

- Det er mange af de planter, vi kan købe som potteplanter, fordi de har det fint i vores somre, og om vinteren kan man tage dem indenfor. En mild vinter kan de måske også klare, men de kan ikke holde til, at der bliver minus 18 grader. Det sker bare ikke der, hvor de vokser naturligt. De er heller ikke vant til, at varmen først kommer hen i maj. Der er simpelthen for lang en periode i den danske vinter og forår, hvor de ville blive for trætte af livet. Derfor vil de heller aldrig kunne vokse frit i Danmark, siger Botanisk Haves væksthusgartner Bjørn Bjerre Lang.

Besøger man Middelhavshuset om foråret eller efteråret er der størst chance for at se planterne blomstre.

2 Ørkenen

I Ørkenhuset står en 50 år gammel agave imponerende stor, som den første plante, man møder i det varme, knastørre rum. Den er usædvanligt gammel, og langsomt nærmer den sig sit livs eneste blomstring. På et tidspunkt vil den skyde en stængel op fra midten med en blomst i toppen, der formentlig vil blive så høj, at gartneren må fjerne et glas i loftet. Derfor håber de, at det sker om sommeren, fortæller biologen. Den vil så smide en masse frø og dø.

Det er for resten det, der er formålet med alle planter: at formere sig. Men selv i ørkenen giver planterne også næring til mennesker og dyr. Kulturplanterne kommer vi tilbage til om lidt.

En anden spændende blomstring i Ørkenhuset foregår, når alle besøgende er gået hjem. Nattens dronnings blomster folder sig kun ud, når mørket falder på. For at gæsterne kan få et kig på de smukke blomster, der hænger tørt og vissent på planten nu, har Bjørn Bjerre Lang optaget en video, som man kan se via museumsappen Useum. Små diskrete skilte med tal ved udvalgte planter viser, at der er mere viden at hente om dem i appen.

I det hele taget prøver ørkenplanter, kaktusser og sukkulenter at passe på og holde på vandet - i endnu højere grad end i Middelhavet. De har indrettet sig sådan, at de laver forskudt fotosyntese, åbner deres spalteåbninger om natten og suger CO2, lukker dem om dagen og laver fotosyntese i solen, for at formindske fordampningen så vidt muligt. De fleste har overfladiske rødder, så de hurtigt og effektivt kan suge regnvandet, når det endelig kommer. Undtagen akacietræet, der sender sine rødder voldsomt langt ned i jorden.

- Der er guldgravere, der har fundet rødder i deres miner helt ned til et par hundrede meter under jordens overflade, siger Birgitte Bergmann, der også viser nogle nærmest usynlige kaktusser frem.

Helt tæt ved den sandede jord breder de stenlignende planter sig med to undseelige blade. De er specielt tilpasset til at modstå sandstorm, der kan hvirvle henover uden at skade de flade sukkulenter. En anden fællesnævner blandt kaktusser, sukkulenter og ørkenplanter er behovet for at beskytte sig mod dyr og mennesker.

I ørkenen er der langt mellem vandhullerne og regnskyllene, til gengæld indeholder planterne vand, så de beskytter sig med lange torne eller giftige væsker.

Alligevel har dadelpalmen med det enorme sukkerindhold været vigtig mad for beduiner. Agaven kan man lave sirup af. Tequila kommer også fra ørkenen, og det sammen gør sisal-fibrene, der bliver til naturlige og moderne tæpper.

3 Bjergskov

Der bliver mere fugtigt og køligt, da vi gennem en enkelt dør bevæger os fra ørkenen og op i de frodige tropiske bjergskove. Her vokser kaffe- og teplanter. Citrusfrugter og kartofler. Den sidste kan man dog ikke opleve i væksthuset, da Botanisk Have har fået nej af myndighederne til at indføre knoldene fra Andesbjergene på grund af frygten for sygdomme, der kan sprede sig til de danske kartoffelmarker. 

I det hele taget er der kommet mange restriktioner på at hjemføre planter fra andre egne. Det var der ikke, da plantesamlingen blev oprettet i 1960’erne. Det er derfor, væksthusene i Botanisk Have har så omfattende en samling: mere end 2000 forskellige planter, der alle er her for formidlingens skyld.

Forskningen foregår i højere og højere grad der, hvor planterne vokser. For eksempel i Ecuadors tågeskov, hvor forskere fra Aarhus Universitet i 2004 opdagede træet Clusia nubium. Clusia, fordi den tilhører planteslægten Clusia. Nubium betyder ”fra skyerne” og hentyder til de drivende skyer i tågeskoven. Træet fra skyerne fik de lov til at tage hjem, og er man heldig, kan man se det, når det blomstrer med sine beige og røde hun- og hanblomster i Bjergskovhuset.

Det specielle ved bjergskovenes klima er, at det er samme klima året rundt, men med stor variation mellem de varme dage og kolde nætter, fordi de ligger så højt oppe. Luftfugtigheden er høj, og det er noget af det vigtigste for gartneren at holde styr på.

- Den relative luftfugtighed er over 75 procent. Så om sommeren kræver det, at vi bruger vandslange til at overbruse eller vande stierne, så de kan afgive fugt. Her er frodigt, og planterne gror mere eller mindre året rundt, når man er i det tropiske klima, siger Bjørn Bjerre Lang.

- På grund af luftfugtigheden findes her planter, der ikke har rødder i jorden. Vi har nogle orkidéer, der har luftrødder og trækker den fugt, de skal bruge, direkte ud af luften, siger Birgitte Bergmann.

Nætternes kølighed gør, at planterne i bjergskovene aldrig bliver meget høje. Det gør de til gengæld, hvis man bevæger sig ned i lavlandet i troperne, eller ind i tropekuplen i Botanisk Have.

4 Troperne

I det tropiske klima vokser masser af kulturplanter, vi nyder godt af at få sejlet her til Norden. Vanilje, bananer, ingefær, sort peber, kanel og sukkerrør er de første planter, man møder i tropekuplen. Her vokser mange saftige eller stærke frugter og nødder både over og under jorden.

- I troperne er luftfugtigheden høj, varmen konstant, og der er relativt meget vand. Det giver gode vækstbetingelser hele året rundt. Der er ikke skiftende sæsoner, de fleste planter er stedsegrønne, og når de alligevel taber et blad i ny og næ, bliver det omsat med det samme på grund af den høje varme, og så er der ny næring til planterne, siger gartneren.

Den største udfordring for tropeplanterne i væksthuset er den manglende sol i den danske vinter.

- Vi er på så nordlig en breddegrad, at ingen af disse planter ville vokse naturligt her. Og selv om vi er i et drivhus, bærer de præg af, at sollyset er fraværende hele vinteren. Udvalgte steder har vi vækstlys til at give lys helt ned i bunden og over lotusplanterne, for det er vigtigt at de får ekstra lys om vinteren. Hvis de skal overleve her, er vi nemlig nødt til at bilde planterne ind, at det er sommer hele året rundt, siger han.

Det er begrænsninger på lys, som tropeplanterne har tilpasset sig efter. Derfor vokser mange af dem op i 12-15 meters højde. Bliver de højere, skal de beskæres, inden de rammer loftet oppe i 20 meters højde. I troperne er der også mange slyngplanter og klatreplanter, der kæmper for at komme op til solstrålerne.

- Regnskoven er en biotop, hvor vand og næringsstoffer kører rundt i ring. Men det betyder også, at når man rydder regnskovsområder, bliver det bar ørken, hvor intet kan vokse, for næringen er ikke i jorden, men i planterne. Det ser meget frodigt ud, men det er kun så længe, det får lov til at leve, siger gartner Bjørn Bjerre Lang.

Smukke lotusblomster har hevet sig op over vandspejlet. Sommerfugle flagrer rundt. Og der er små, fascinerende historier alle steder, man kigger hen. Om sojamarkernes ødelæggelse, palmeoliens konsekvenser, om lotusbladene, der inspirerede til nanocoating af regntøj. Formålet med væksthuset er også at lade de besøgende få et dybere indblik i, hvordan hele vores natur, klima og klode er afhængig af hinanden.

- Vi vil gerne åbne folks øjne for planternes tilpasninger, og hvorfor de ser ud, som de gør. Og når man går herinde og ser, hvor fantastisk naturen er, så kan det være, at man også får lidt mere lyst til at passe på det, når går ud herfra igen, siger Birgitte Bergmann.

Der er gratis adgang til Botanisk Have og til væksthusene. Der er åbent mandag til fredag fra klokken 9 til 17 og weekend og helligdage fra 10 til 17. Hele sommeren er der desuden aftenåbent onsdag til klokken 22. 

Annonce
Odense

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Nyborg For abonnenter

Sygeplejerske fra Nyborg undrer sig over regeringens plan om nærhospital i hendes hjemby: - Det er helt malplaceret

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Det begyndte med en legetøjsgravemaskine for tre år siden: Nu er firmaet på byggepladser i hele verden

Nordfyn For abonnenter

Daniella blev kørt ned - og folk kører stadig for stærkt: Bøderegn på ulykkesstrækning

Fyn

Tatovør-hær troppede op i Miljøstyrelsen: - De har vist forstået, at vi står over for et problem

Middelfart

Fire vindere er fundet: Se alle læsernes opfindsomme græskar-værker

Faaborg-Midtfyn

Er det valgets største bommert? Han efterlyser bedre skoler, men hans valgplakat skæmmes af stavefejl

Navne For abonnenter

Hov, hvad er nu det for nogle sjove små skilte: Torben tager kampen op mod fartdjævlene

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Kerteminde

Det kommende valg handler om at passe på Kertemindes DNA

Assens

Michelle og Jonas har byens mest mærkværdige bil: - Så kan jeg da finde den, hvis folk stjæler den

Fyn

Går dit kryds til den rigtige fynbo? Tag testen og se, hvilken politiker der vil det samme som dig i din kommune

Nyborg

Ups! Uheld på køreteknisk anlæg: Elev-lastbil væltede om på siden

OB For abonnenter

Svært at se at noget bliver bedre: OB mangler at rykke sig bare en meter

Kerteminde

Grillos-Mike stopper på 'Hovedet': - Nogle gange er det jo ikke altid godt, når det går godt

Annonce