Annonce
Odense HC

Selv mod bundhold kommer tilskuerne

Jessica Quintino er på vej tilbage mod banen efter overstået gravitet. Her jubler brasilianeren - til venstre - over en scoring i sidste sæsons DM-semifinale mod Esbjerg. Til højre Freja Cohrt. Foto: Robert Wengler
Odense Håndbold har været i stand til at trække masser af folk til Odense Idrætshal i stort set alle kampe. Selv om Aalborg ventes 1600-1800 tilskuere.

HÅNDBOLD: Odense Håndbold er megafavorit i onsdagens hjemmekamp mod EH Aalborg, men klubben forventer alligevel 1600-1800 tilskuere i Odense Idrætshal.

- Vi har åbenbart et produkt, som tiltaler folk, og vi har også 350 tilmeldt i VIP-lokalet før kampen, siger direktør Lars Peter Hermansen til Sport Fyn.

Mange kunne frygte, at de imponerende mange kampe i løbet af en sæson til tider ville påvirke tilskuertallet negativt. Der er allerede diskussioner om størrelsen af ligaen, der lige nu har 14 hold, men kritikere lægger mærke til, at eksempelvis Skanderborg har valgt ikke at køre med forsikringer og formelt kan gøre på grund af lave lønninger.

Så mener kritikerne, at det er et argument for at skære ligaen ned.

- Det er jo et dilemma, for det er godt, at kvindehåndbolden bredes ud i mange kroge af landet, men omvendt er det vigtigt, at vi kan levere et produkt, der på flere fronter kan levere varen. Dels skal kampene være så gode og spændende, at tilskuerne tiltrækkes, dels skal det kunne trække gode seertal på tv, og dels skal det være så attraktivt, at vi kan få erhvervsfolk til at investere i produktet, siger Lars Peter Hermansen - uden i øvrigt at tage stilling til dilemmaet.

Annonce

En totaloplevelse

Nu er Odense Håndbold - trods de mange profiler fra diverse landshold - til tider i stand til at lavere så svingende præstationer, at kampene kan blive overraskende spændende, men meget tyder på, at publikum tiltrækkes af netop det samlede produkt.

Klubben har arbejdet meget på at skabe en samlet og total oplevelse, når man går til håndbold med en del tamtam før og efter kampene, og samtidig kan publikum komme tæt på stjernerne efter kampen i eksempelvis after-match arrangementerne.

Rent sportsligt råder træner Jan Pytlick igen over det meste af spillertruppen. For nylig kom den alternative venstre fløj Suzanne Bækhøj tilbage fra overstået skade, og nu den brasilianske højrefløj Jessicia Quintino på vej tilbage på banen efter overstået graviditet.

- Jessica har indledt træningen, men er dog ikke med i spiltræningen endnu. Men hun er på vej, og så er det svært at sige, hvornår hun lige er helt klar., siger Odense-direktøren, der også med glæde ser en af klubbens største profiler være godt på vej tilbage.

Mette Tranborg er under genoptræning efter korsbåndsskaden.

- Genoptræningen forløber planmæssigt, siger Odense-direktøren, og det normale forløb ville være, at Tranborg så småt kommer på banen i ugerne eller de første måneder inde i det nye år, hvis alt fortsat går vel.

Overraskende bundkampe

I forrige runde fik EH Aalborg besøg af Skanderborg Håndbold i Nørresundby Idrætscenter. Gæsterne lå inden kampen på sidstepladsen, men vandt 29-14, så Horsens overtog sidstepladsen, mens Aalborg ligger fjerdesidst. En af de større sensationer i nye håndbold-tidsregning fandt samtidig sted, da Ajax ude slog Viborg.

Efter Aalborgs nederlag sagde manager Morten Secher:

- Vi spillede kort og godt dårligt. Den snert, aggressivitet og umiddelbarhed, der ellers kendetegner vores spil, havde vi slet ikke i dag. Det handler ikke om manglende vilje. Mere om, at spillerne skal forstå, at den ro og det overskud, de skal optræde med, vokser ud af hårdt arbejde. Det er vores base, og den sidder altså ikke i skabet endnu, sagde Morten Secher til klubbens hjemmeside.

Første kast i Odense Idrætshal onsdag aften er klokken 18.30.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce