Annonce
Livsstil

Sektskat, vinfabrikker og flaskegæring

Tyskernes glæde ved deres egne bobler gav kejser Wilhelm II en solid skatteindtægt, som han blandt andet brugte til at finansiere Kielerkanalen. I 1900 blev der produceret 12 millioner flasker sekt i Tyskland - i dag produceres flere end 500 millioner flasker mousserende vin i Tyskland. Arkivfoto: Deutsches Weininstitut
Næste gang du kører sydpå i bil og krydser Kielerkanalen, kan du sende en tanke til kejser Wilhelm II og hans landsmænds kærlighed til mousserende vin. De to ting hænger nemlig tæt sammen.
Annonce

I de første årtier af 1800-tallet begyndte tyskerne at efterligne franskmændenes champagne, og den tyske sekt, som vinen blev kaldt, udviklede sig til en god forretning for de talrige ”fabrikker”, som specialiserede sig i at lave mousserende vin efter champagne-metoden, men på basis af vin fra tyske druer.

Frem mod 1900 voksede produktionen til imponerende 12 millioner flasker om året, og sådan en guldgås kunne den tyske kejser ikke ignorere. Der blev lagt en særlig skat på sekt, og pengene brugte han til at finansiere flåden og Kielerkanalen, som åbnede i 1895.

Få år senere blev beskatningen ændret, så den blev tiltagende højere, jo dyrere en flaske sekt var, og det fik selvfølgelig blot markedet for de billigste vine til at vokse, mens incitamentet for at lave bedre (og dyrere) vine sivede væk. De to verdenskrige underminerede den tidligere så succesfulde sekt-industri i Tyskland, og først da store producenter som Henkell og Kessler i 1950’erne fandt på at sælge sekt i små flasker, som de fleste havde råd til, kom der atter gang i forbruget.

Men det gik, som det jævnligt gør, når der går storproduktion i skidtet: Kvaliteten blev ofret for hastighed og pris. Det var både nemmere og hurtigere at fremstille den boblende vin ved at gære den på tank - den metode, som også anvendes til blandt andet prosecco.

Der kan laves udmærket vin ved at gære mosten i en tank, men for at holde priserne nede begyndte de tyske sektproducenter at købe stille vin fra andre områder i Europa. Når vinen var færdiggæret på tank, blev den sprøjtet ud i den anden ende af fabrikken som en billig, ofte halvsød, mousserende vin, som de tyske forbrugere drak råt.

Annonce

Seks kategorier af bobler

Først inden for de seneste cirka 30 år er der kommet nyt fokus på at højne kvaliteten af sekt. En lovændring i 1988, som tillod tyske vinbønder at lagre sekt uden at blive beskattet af vinen, mens den udviklede sig i deres kældre, betød, at flere fik mod på at lave sekt efter den traditionelle (og langsommere) metode, hvor vinen får sine bobler gennem en andengæring på flaske.

I dag opererer tyskerne med seks kategorier af mousserende vine: schaumwein, sekt, deutscher sekt, sekt b.A. (bestimmter Anbaugebiete, dvs. fra en af de 13 tyske vinregioner), winzersekt og crémant. De fire sidstnævnte skal fremstilles af tyske druer, og både winzersekt og crémant skal fremstilles efter den traditionelle metode.

Tankmetoden egner sig særlig godt til vine på druesorter, som i sig selv har kraftige aromaer og smage, eksempelvis riesling og muscat. Det skyldes, at druens egne karakteristika ikke ”forstyrres” af de sekundære aromaer, som udvikler sig, når en flaskegæret vin lagrer med gærresterne - det er det autolytiske præg, som man finder i en champagne, der både kan dufte og smage af (ristet) brød, brioche, kiks, dej og ost.

I en variant af tankmetoden, som kaldes transfermetoden, andengæres vinen på flaske, hvor den også lagrer med gærresterne, ligesom i den traditionelle metode, men i stedet for efterfølgende at bruge tid på at fjerne gærresterne fra flaskerne en for en tømmes alle flasker over i en tank, som lukkes. I tanken filtreres gærresterne væk, vinens tørhed justeres med en passende dosage, og den tappes atter på flaske.

Annonce
Odense

Her er de nyeste corona- og vaccinetal

Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Coronasmitten stiger stadig i Vollsmose: Politikere afviser at lukke bydelen helt ned

Annonce