Annonce
Fyn

Seks timers fartkontrol nær Storebæltsbroen koster bilister over en kvart million kroner

En automatisk trafikkontrol på Vestmotorvejen ved Korsør blitzede mandag morgen og formiddag 282 bilister med en tung speederfod. Arkivfoto: Jørgen Hansen.
Blitzen blev udløst 282 gange, da politiet mandag morgen og formiddag kontrollerede hastigheden på motorvejen ved Korsør nær Storebæltsbroen. I løbet af en uges fartkontroller har politiet i hele landet udskrevet flere end 10.000 bøder.

Storebælt: Mandag fortalte transportminister Benny Engelbrecht, at der kommer en permanent fartkontrol på Storebæltsbroen, hvor hver anden bilist ifølge en måling kører for hurtigt. Men heller ikke på motorvejen på den sjællandske side af broen kan alle bilister holde speederfoden i ro.

På knap seks timer fik 5993 bilister mandag målt deres hastighed i en automatisk trafikkontrol på Vestmotorvejen ved Korsør. Kontrollen begyndte klokken 5.40, og da den sluttede klokken 11.31, var 282 bilister blevet blitzet, fordi de kørte hurtigere end de 110 km/t, som er tilladt på strækningen.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som stod for hastighedskontrollen, blev den hurtigste bilist målt til at køre 149 km/t. På en strækning, hvor grænsen er 110 km/t, udløser det en bøde på 3500 kroner og et klip i kørekortet.

Den mindste bøde ved en overskridelse af den tilladte hastighed er på 1000 kroner, uanset hvad den tilladte hastighed er. Hvis overskridelsen er så stor, at den udløser et klip i kørekortet, skal bilisten også betale et gebyr på 500 kroner til Offerfonden. Med andre ord har kontrollen mandag udløst bøder for over 282.000 kroner.

Kontrollen på motorvejen ved Korsør blev gennemført, fordi der på strækningen mellem Slagelse og Storebælt sker forholdsmæssigt mange færdselsuheld, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Annonce
Når man tager et aktivt valg om at køre for hurtigt, tager man ligeledes et aktivt valg om at udsætte sig selv og andre for fare.

Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter

Bøder for 10 millioner kroner

Fartkontrollen kommer efter en uge, hvor politiet i hele landet har haft særlig fokus på hastigheden, ikke blot på motorvejene, men også på landeveje og i byer. Fra 30. september til 6. oktober har politiet målt flere end 10.000 overskridelser af den tilladte hastighed på vejene.

En uges fartkontroller har dermed sendt mere end 10 millioner kroner i statskassen.

Knap 2200 bilister blev taget i at køre for hurtigt på en motorvej, mens nær ved 4000 bilister kørte for hurtigt på veje, hvor den tilladte hastighed blandt andet var sænket på grund af vejarbejde.

- Med så mange sigtelser kan der vist ikke være tvivl om, at dette område fortsat kræver politiets opmærksomhed, siger Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

- Når man tager et aktivt valg om at køre for hurtigt, tager man ligeledes et aktivt valg om at udsætte sig selv og andre for fare. Der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne, siger Christian Berthelsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce