Annonce
Mad og drikke

Seks juleøl i test: Den bedste koster 18 kroner

Den første fredag i november er også kendt som J-dag - dagen hvor mange bryggerier sender årets julebryg på gaden med nisseklædt festivitas. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.
J-dag er overstået, og nu er der halvanden måned til at gå på jagt efter sjove juleøl. Vi har fundet seks, som alle giver value for money.

De sidste græskar er trillet ud af butikkerne, og vi skal i gang med en ægte dansk tradition: juleøl.

Vikingerne holdt ikke jul, de drak jul, når de i januar fejrede, at årets mørkeste tid var overstået. Tager man en tur i byen den første fredag aften i november, når de store bryggerier frigiver deres juleøl, kunne man godt tro, at vi i dag blot har rykket vikingernes juledruk et par måneder frem.

Der sendes langt over 1000 nye øl på markedet i Danmark hvert år, og en stor del af dem er juleøl. Det er ingen kunst at finde specialøl med næsten alt, hvad en tørstig sjæl kan begære af julede ingredienser; eksempelvis appelsinskal, nelliker, kanel, vanilje og chokolade.

Derfor har vi været på indkøbstur i en helt almindelig Fakta og Føtex for at finde øl, der holder sig nogenlunde til opskriften på en normal øl - malt, humle, gær og vand - og som i øvrigt er til at betale.

I dagens felt er der både india pale ale, bock, undergæret julebryg, ale og brown ale, og blandt dagens fire flasker og to dåser er der særligt to, som fortjener at blive fremhævet.

For vi er jo ikke vikinger mere - vi lever vores liv i forholdsvis velisolerede huse og lejligheder og har ikke brug for at drikke os fra sans og samling for at holde resten af livet ud. Derfor er Svaneke Bryghus’ IPA med grapefrugt-bitterhed og citrus-sommerstemning et forfriskende anderledes bud på en juleøl, som ikke drukner i mørke toner og overdreven sødme.

Har du mere lyst til en traditionel, mørk juleøl, fås den også med et tvist. Fur Bryghus’ Vulcano Julebryg dufter behageligt af blomster og nybagt rugbrød, og den friske eftersmag er i særklasse den længste blandt øllene i dagens test. Det er en god hyggeøl.

Øllene er indkøbt i ugen op til fredag den 1. november, og de vil i den kommende tid få selskab på hylderne af endnu flere juleøl fra både danske og udenlandske bryggerier. Der kan være forskel på de enkelte forretningers udbud af juleøl.

Annonce

FAKTA Vikingerne fejrede lysets genkomst med øl

Vikingerne drak øl fremstillet af byg i anselige mængder, fordi det var mere sikkert end at drikke vand, der kunne være forurenet. Vikingernes øl blev fremstillet både med lav og høj alkoholstyrke, så der også var øl, som børn kunne drikke.

Vikingerne var formentlig blandt de første til at brygge en særligt kraftig øl til jól-festen i januar, hvor man - også med indtagelse af den krydrede og søde mjød - fejrede, at den mørkeste tid var overstået, og lyset begyndte at vende tilbage. Vikingerne “drak jul” og skålede for guderne i håb om et godt, nyt år.

Forbilledet for nutidens julebryg (og i øvrigt også påskebryg) så lyset i sidste halvdel af 1600-tallet, da Paulaner-munkene i München begyndte at brygge en dobbelt-bock med navnet Salvator (frelser). Den betragtes som forbilledet for danske højtidsøl. De Forenede Bryggerier i København fremstillede i 1891 en bock-juleøl, som fik navnet Julebryg Salvator.

En bock var oprindelig en overgæret øl (se fakta-artiklen), men i dag brygges typen med undergær og dermed ved en lavere temperatur. Den har tydelig maltsødme og en moderat bitterhed.

Kilder: Videnskab.dk og Nationalmuseet

FAKTA Undergær og overgær

Undergær arbejder ved en lav temperatur, 10-16 grader, og omdanner næsten alt sukkeret i malten til alkohol og kuldioxid. Når gæringen er slut, synker gæren til bunds i bryggen. Pilsner og lagerøl er blandt andre kendte typer af undergæret øl.

Typisk har en undergæret øl mindre sødme i smagen og mere tydeligt humlepræg. Der er selvfølgelig undtagelser, fx Willemoes Julebryg fra Bryggeriet Vestfyn, som er en undergæret øl. Den har tydelig sødme i smagen og holder i øvrigt 7,5 procent alkohol, som også bidrager til mundfylden og sødmen.

Til overgæring bruges andre gærstammer, og gæringen foregår ved en temperatur mellem 18 og 25 grader. Ved overgæring er det ikke alt sukker i malten, som omdannes til alkohol og kuldioxid, og øllen får derfor mere sødme og fylde i munden.

De mørke, sødmefulde og ofte alkoholrige juleøl, som brygges i dag, er typisk overgærede øl - det gælder blandt andet de belgiske klosterøl, stout, barley wine og porter (der dog også kan brygges som undergæret) - samt ipa hvis mest fremtrædende kendetegn dog ikke er sødme, men bitterhed fra en generøs mængde af humle. En undtagelse er dansk julehvidtøl, som er mørk og har megen sødme, men ikke meget alkohol - disse øl er typisk undergæret.

Hvedeøl er en anden undtagelse; selvom de oftest er lyse og har en moderat alkoholprocent, brygges de med overgær som fremkalder den karakteristiske duft og smag af banan, koriander og nelliker.

Kilder: Bl.a. Ølakademiet og Carlsberg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart For abonnenter

Lukket feriecenter tæt på åbning: Oprørte husejere stempler lejeaftale med feriecenter som ulovlig

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Slut med togdrift om søndagen

1995 Ritt Bjerregaard har i hvert fald lært én ting af sin sag med lejligheden på Vesterbro i København: Prisen for at fastholde nogle principper kan blive for stor. Derfor valgte hun i går at meddele finansminister Mogens Lykketoft, at hun giver afkald på 166.000 kroner årligt i ministerpension oven i de godt 1,2 millioner lavt beskattede kroner, som hun får som EU-kommissær. Til Fyens Stiftstidende siger Ritt Bjerregaard, at hun dybest set er modstander af, at man skal rette sig efter tilfældige stemninger, eller hvad der tidligere har været praksis. Når jeg gav affald på pensionen, var det fordi, at situationen efterhånden var blevet så hysterisk, at den skyggede for alt det, jeg skulle lave som kommissær. 1970 Det er radioens udsendelser, der trods alt vinder i konkurrencen om lytter/seernes bevågenhed, måske fordi radiolytning er lettere at kombinere med andre gøremål. Sådan lyder konklusionen af en lytter- og seerundersøgelse, som Danmarks Radio har offentliggjort. Undersøgelsen viser blandt andet, at lytterne uhyre sjældent lukker for en radioudsendelse, fordi de finder den kedelig, Det gør derimod en del seere. Tv har dog stadig meget store seertal. Over to millioner mennesker ser aftenens første tv-avis, hvorimod den sene udgaves seertal er meget afhængig af, hvilken udsendelse, der ligger umiddelbart forud. Hvis det er et populært program, er der mange, der også ser tv-avisen bagefter. 1945 Den længe ventede nedskæring af statsbanetrafikken bliver nu til alvor. I går aftes udsendte statsbanerne meddelelse om, at nedskæringen skal træde i kraft den 1. februar, og at den reducerer toggangen til 20 procent af den normale trafik før krigen. Den almindelige regel for hverdagstrafikken bliver, at der kører et tog om morgenen og et om aftenen, og om søndagen vil der slet ikke køre damptog. Forbindelsen mellem landsdelene bliver efter den nye køreplan meget vanskelig, idet der kun bliver én forbindelse daglig i hver retning – og om søndagen kan man overhovedet ikke rejse. Færgebilletterne til Storebæltsoverfarten genindføres fra 1. februar og udleveres kun i begrænset omfang.

Nordfyn

Ungt ægtepar overtager kendt Bogense-spisested

Annonce