Annonce
Debat

Seks forslag til at tale om kulturforskelle med børn

Camilla Kaj Paulsen

Integration: 500 børn. Så mange vil regeringen tvinge i institutioner, for at 'integrere' dem i det danske samfund. I Gyldendals store danske står der bl.a. ved gensidig integration: skal flertalsbefolkningen og de etniske minoriteter gensidigt påvirke hinanden, uden at de etniske minoriteters kultur helt forsvinder.

Det harmonerer som sådan fint sammen med, at regeringen vil lære børnene om demokrati, hvilket indebærer at vi alle er lige meget værd.

Men er børnene det? Er de lige meget værd, når man i de fleste institutioner kan farve med en tusch der kaldes hudfarvet, som har de hvides hudfarve? Fejrer kristne højtider? Og man i nogle kommuner endda kræver, at der bliver serveret svinekød. Det er hverken lige eller gensidigt.

Og når de ovenikøbet er blevet tvunget til at være der, er det diskrimination.

Så ligger opgaven hos os, og den er vigtig. Erin N. Winkler, som er professor på Universitetet i Winconsin-Milwaukee påviser, at når børn er et halvt år kan de kende forskel på hudfarver, og fra de er 3 år, begynder de at bruge etnicitet til at inkludere og ekskludere andre i deres lege. Her er 6 forslag baseret på Winklers forskning til, hvordan man giver sit barn en anti-racistisk opdragelse.

1) Bliv komfortabel med at tale om kultur og diskrimination. Hvis man ikke kan tale med andre mennesker om det, kan man heller ikke tale med sin 4-årige om det.

2) Stil spørgsmål, hvis dit barn siger noget forudindtaget om etnicitet/kultur, så du forstår, om det er fordomme i samfundet, der får barnet til at sige som det gør.

3) Spørg derpå dit barn om det er fair, for det går børn meget op i. Og de kan godt se mønstre i samfundet og tale om retfærdighed.

4) Vær rollemodel. Børn tror på hvad man gør, ikke hvad man siger. Hav venner med forskellig etnicitet. Og sig tydeligt fra over for etniske stereotyper.

5) Nuancer samtalen og vær ikke bange for at sige, der er noget du ikke ved. Det skaber en respektfuld og eftertænksom måde at tale om de her emner på og vend så tilbage når du har researchet.

6) Giv børn følelsen af, at de kan skabe forandring. Fortæl dem, at der altid har været nogen, der kæmper imod. Og vis dem, at de selv kan gøre en forskel.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];