Annonce
Odense

Seks børn og unge-direktører i Odense siden 2007

Den senest fratrådte direktør i Odenses Børn- og Ungeforvaltning, Peter Pietras, fik 4,5 millioner kroner med, da han stoppede.

Det kostede senest Odense Kommune 4,5 millioner kroner, da direktør fratrådte.

Det er ikke kun blandt socialrådgiverne, at udskiftningen det seneste år har været stor i Børn- og Ungeforvaltningenr.

Dokumentationen af planlagte og systematiske lovbrud har også ført til store ændringer blandt de øverste chefer. Der har i øvrigt siden 2007 været seks direktører, inklusive konstituerede, så det er ikke noget nyt, at der er gang i svingdøren.

Senest fratrådte direktør Peter Pietras med øjeblikkelig virkning, da BDO og Kromann Reumert leverede en ekstern redegørelse om den måde, forvaltningen behandlede sager på.

- Jeg mangler tilliden og troen på, at han er den rigtige til at stå i spidsen for forvaltningen, forklarede rådmand Susanne Crawley Larsen (R).

Og så blev Pietras sendt ud ad døren. Han fik 4,5 millioner kroner med, fordi han var ansat på åremål og skulle have et beløb på tre års løn.

Det kostede også penge, da to yderligere chefer - efter en høringsperiode - fratrådte.

- Der er rigtig mange konstituerede chefer lige nu, og vi må stå ved, at det ikke gør opgaven nemmere, siger Poul Anthoniussen, der selv er konstitueret som direktør.

Om han er afsender på en ansøgning til direktørjobbet, har han endnu ikke svar på:

- Det vil jeg bruge min juleferie på at overveje, siger han.

Direktøren kan forvente en løn på omkring 1,3 millioner kroner - plus 19,05 procent i pension.

Den ny direktør bliver den sjette i rækken af børn og unge-direktører - inklusive de konstituerede af slagsen - siden 2007, hvor den mangeårige direktør Peter Steen Jensen gik på pension.

Læs mere i Fyens Stiftstidende søndag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce