Annonce
Assens

Se video: Henrik vil redde hjerter

På Drejervænget i Assens er iværksætteren Henrik Holm-Nielsen flyttet ind med sit firma, der laver intelligente skabe til hjertestartere, der kan tjekke om hjertestarteren bliver fjernet, mister strømmen eller på anden vis bliver sat ud.

Men vi ved godt, at man ikke kigger i det skide skab hver dag, selvom man burde. Det er hele pointen med det her firma

Henrik Holm-Nielsen, direktør Cabix A/S

Cabix

Cabix A/S er en virksomhed, der producerer intelligente hjertestarterskabe, der blinker og hyler, hvis den eksempelvis opdager at hjertestarteren fjernes, temperaturen er forkert eller strømmen går.Cabix A/S er oprettet i 2015 af 52-årige Henrik Holm-Nielsen fra Torø Huse. Firmaet er støttet af Medidyne, og har indtil videre to ansatte, hvoraf den ene er Henrik Holm-Nielsens kone.

Skabene er designet og produceret i Danmark, og i 2017 sendte virksomheden de første 100 skabe af sted.

Cabix A/S bor på Drejervænget i Assens, hvor virksomheden Interacoustics tidligere lå.

Et eksempel på, at det kan være svært at læse displayet til højre på hjertestarteren, når sollyset står direkte på. Derfor kan et skab, der kan måle om hjertestarteren rent faktisk virker være løsningen. Foto: Henrik Holm-Nielsen

Assens: Et tomt skab uden hjertestarter. En anden, der var lappet med gaffatape og hang uden strøm og varme. Det var, hvad der på en ferie til Bornholm fik iværksætter Henrik Holm-Nielsen til at få den idé, der for fremtiden forhåbentlig skal sikre, at ingen kommer løbende forgæves til en hjertestarter, der ikke virker.

Den idé er i dag, tre år senere, blevet til virksomheden Cabix A/S i Assens. Her har Henrik Holm-Nielsen sammen med to tidligere kollegaer startet virksomheden, der producerer intelligente hjertestarterskabe, der lyser, blinker og giver høje lyde, hvis der er problemer med hjertestarteren i skabet.

- Jeg opdagede, at der kan være 1000 ting galt med hjertestarterne. Derfor er det ikke nok, at eksempelvis den lokale fiskeklub tjekker deres hjertestarter hver torsdag, faktisk skal man tjekke skabet hver dag, for at være sikker på, at den ikke er fjernet eller strømmen er gået, siger Henrik Holm Nielsen, og fortsætter:

- Men vi ved godt, at man ikke kigger i det skide skab hver dag, selvom man burde. Det er hele pointen med det her firma, det skulle gerne være en hjælp til at få at vide, når noget er galt, siger Henrik Holm-Nielsen.

For det intelligente skab kører hele tiden en selv-test, der måler temperaturen i skabet, om strømmen er sat til og om hjertestarteren stadig sidder i skabet. Det skal hjælpe ejerne af hjertestarteren til at opdage, hvis noget er galt.

Annonce
Et eksempel på en hjertestarter, der hænger frit udenfor og ikke er beskyttet mod vind, vejr og frost. Foto: Henrik Holm-Nielsen

Rengøringsdamen tog strømmen

- Sådan noget som en hjertestarter skal bare virke. Men mange steder er problemet simpelthen, at man glemmer at tjekke den, siger Henrik Holm-Nielsen.

Og det er dét, hans skab skal gøre noget ved. Henrik har solgt hjertestartere i over ti år, og er igennem sin karriere stødt på mange steder med problemer. Blandt andet har han oplevet, at der var så dårligt skiltet, at han ikke kunne finde hjertestarteren, og at et skab stod uden strøm, så elektroderne, der sættes på brystkassen risikerede at fryse og gå i stykker. Det opdagede Henrik var tilfældet med en hjertestarter ingen havde opdaget stod uden strøm i Rønne på Bornholm, efter rengøringsdamen på kontoret var kommet til at hive stikket ud.

- De fleste gør det ikke med vilje, men man glemmer for eksempel at tjekke hjertestarteren, når den bliver hængt udenfor.

Henrik Holm-Nielsen forklarer, at et problem også kan være, at det er svært selv at mærke, om der er varme på skabet eller at se om hjertestarteren lyser grønt, når der står direkte sollys på skabet.

Henrik Holm-Nielsen har ikke selv prøvet at redde et liv med hjertemassage, men påpeger, at alle hver dag kan være med til at redde liv, hvis man sørger for at tjekke om hjertestarterne omkring en virker. Her er hans kone, Marianne, igang i produktionen, der også ligger i Assens. Foto: Laura Kold

Drømmer om overskud

Nu er de første hundrede skabe til indendørs brug sendt af sted, og Henrik Holm-Nielsen har ansat to medarbejdere i produktionen i Assens. Nu arbejder firmaet med de sidste detaljer på et udendørsskab.

- Jeg har altid haft den der drengedrøm om at opfinde noget, og mange opfindelser kommer jo, når man opdager et problem, siger han.

Henriks eget hjerte drømmer om, at virksomheden i fremtiden bliver en overskudsforretning.

- Vi vil gerne kunne leve af det og skabe nogle flere arbejdspladser i Assens, siger han.

Henrik Holm-Nielsen har et hjerte, der brænder for at nørde med detaljen. Eksempelvis har han testet 20 forskellige slags tape, for at være helt sikker på, at det var den rigtige, der blev brugt til hans opfindelse, et intelligent hjertestarterskab. Foto: Laura Kold
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce