Annonce
Odense

Se video: 7. klasse laver mad med råvarer, der ellers var smidt ud

Kok Klavs Styrbæk ser interesseret til, hvordan Abdirahman Mohamed og Abdirahman Said fra 7. klasse på Roser Skolen kllarer udfordringen med at lave rizza med mad, der ellers er kasseret. Foto: Nils Svalebøg

"Smag for Livet" og kokkene Klavs og Pia Styrbæk uddanner en flok unge smagsambassadører fra Tarup og Roser Skolen. De mere end 30 elever fra syvende klasse skal gøre andre unge interesseret i smag og mad, og hvordan vi mindsker vores alt for store madspild. Vi var med, da de lavede mad med "affald".

Annonce

Hvordan gør man begrebet "madspild" begribeligt for en 7 klasse?

Tovholdere i projekt Smag for Livet, Pia og Klavs Styrbæk har besluttet at tage de 11 elever fra Roser Skolens med i Rema 1000 i Søhus, så de ved selvsyn kan se, hvad det handler om. Og hvorfor vi i Danmark smider alt for meget mad ud, også selv om vi prøver at lade være.

Netop ankommet til Rema 1000 går eleverne ind i det kølige baglokale, hvor der står en indkøbsvogn fyldt med madvarer. På gulvet er stablet et par kasser med frugt og grøntsager. Alt sammen skal smides ud i dag.

Kødet har overskredet sidste salgsdato, men eleverne har svært ved at forstå, hvorfor de ellers fine grøntsager skal smides ud.

- Prøv at se her, forklarer den lokale uddeler. Bladene på de her radiser er begyndt at blive gullige, og så vil folk ikke købe dem. Derfor kan vi lige så godt fjerne dem nu - de er umulige at sælge. Selv om de så er de sidste tilbage, køber folk dem ikke.

Et forslag om at sælge dem billigere, ligesom man for eksempel forsøger med kød, der er meget tæt på sidste salgsdato, er imod Remas koncept med, at grøntsagerne skal være friske. Og så er der ingen anden vej end forbrændingen.

Det vil sige, lige i dag er der en anden vej, for syvende klasse fra Roser Skolen skal lave mad med affaldet - det af det, de har lyst til at bruge.

Smag for livet

Smag for Livet er et forsknings- og formidlingscenter, der arbejder med smag i forskellige sammenhænge - også videnskabeligt - og har fokus på børn og unge i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.7. klasse på Roser Skolen og 7.a på Tarup Skole tilhører under en håndfuld klasser på landsplan, som er med i det tre-årige projekt, der skal undersøge, hvordan smagsoplevelser påvirker os, og lære de unge at tage kritisk stilling til den mad, de spiser. Meningen er, at deres erfaringer skal danne grundlag for nyt undervisningsmateriale, andre klasser skal kunne bruge.

Smag for Livet er et samarbejde mellem forskere, formidlere, kokke og undervisere fra Syddansk Universitet, Styrbæks, UC Lillebælt, Aarhus Universitet og Københavns Universitet (mere på www.smagforlivet.dk).

En rizza med peberfrugt, asparges og koriander i små mundrette bider. Foto: Nils Svalebøg
Et af løgene er begyndt at spire, og radisernes grønne top er begyndt at blive gul. Derfor bliver grøntsagerne smidt ud i supermarkedet - så er der nemlig ingen, der vil købe dem. Foto: Nils Svalebøg
Annonce

For gammelt ingen hindring

De syv piger og fire drenge fra syvende klasse i Roser Skolen er begyndt dagen med at blive klogere.

Klavs og Pia Styrbæk har haft dem i skole en times tid forinden for at fortælle om de tre måder, madvarer bliver "for gamle". Det handler om datomærkningen, der enten taler "sidste anvendelsesdato", "bedst før" eller "mindst holdbar til".

- Nogle fødevarer skal man kassere på grund af bakterier, som ikke altid er til at opdage. Det gælder for eksempel kød. Her står "sidste anvendelsesdato", og det skal vi respektere, forklarer Pia Styrbæk.

- Men de fødevarer, som er over den dato, hvor der står "bedst før" eller "mindst holdbart til", kan man godt spise, vel at mærke hvis man smager på det først og lugter til det, og det virker i orden.

Ting med mug på skal kasseres - det er ikke nok at skære muggen væk, da den trækker "rødder" ned i resten - men hvis dele af en grøntsag er blød eller rådden, kan man godt skære det dårlige væk og spise resten.

Og tilbage i Rema 1000 er der ingen tvivl om, at såvel tomater, som løg, kartofler, agurk, radiser, champignon, salat og krydderurter er gode nok.

- Jeg vil endda sige, at hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg have taget de her supermodne tomater, siger Klavs Styrbæk og holder en mørkerød klase op.

De tre piger (fra venstre mod højre), Nour Houda Farhat, Asmaa Al-assadi og Marwa Ahmed fra 7. klasse på Roser Skolen er gode til at lave rizza, og de kan godt lide dem chili-stærke. Foto: Nils Svalebøg
Annonce

Til kamp mod spildet

Så skal eleverne i gang med at lave mad med de kasserede fødevarer, som de har fået lov til at tage med i dagens anledning.

Pia og Klavs Styrbæk har fundet et universal værktøj i kampen mod madspild, og det bliver eleverne nu repræsenteret for - rizzaen. Dertil et par enkle dogmeregler.

Rizza laves med et stykke vietnamesisk rispapir, der skylles med vand på den ene side, og velanbragt på panden pensles det med et letpiske æg tilsat lidt salt. Og så kan man stort set smide det fyld på, man vil.

Dogmereglen er, at det skal være overskudsmad - i dagligdagen vil det typisk være det, der står i køleskabet fra dagen før. Det tilsættes så et par gode smagsgivere i form af krydderier, krydderurter, frisk chili eller hvidløg - hvad man nu har lyst til.

Klavs Styrbæk viser, hvordan man gør, og så er det op til eleverne selv at kokkerere. De vælger selv, hvad de vil bruge af overskudsmaden fra Rema, og der bliver snuppet flere af de små stærke chilier, som kokkene har stillet frem, end når deres søsterklasse i Smag for Livet-projektet fra Tarup Skole laver mad.

Selv om det mest er pigerne, der har erfaring med madlavningen, holder drengene sig ikke tilbage. De er koncentreret under tilberedningen og har travlt med at spise, så snart deres mad er færdig.

Et par elever faster indtil klokken 21 på grund af ramadanen. De er også med, men må nøjes med at se på, når deres kammerater smager på de små pandekagelignende snacks, som er faldet godt ud.

Annonce

Ambassadører på dyrskuet

Det hele slutter med, at eleverne får lidt rispapir med hjem, så de selv kan prøve at lave en ny rizzasmag til næste gang, de mødes.

- I er med til at lave ny viden om, hvad man kan gøre med overskudsmad, for jeg er sikker på, at I har mange gode idéer til, hvad man kan gøre, siger Klavs Styrbæk til klassen.

Næste gang de mødes, støder 7.a fra Tarup Skole til, og så skal de lave mad til hinanden. Den store finale bliver på Det Fynske Dyrskue, hvor alle eleverne skal være ambassadører og være med til at lære andre elever, hvad de selv har lært. Dels om smag, dels om madspild.

Da eleverne har forladt køkkenet, gør Klavs og Pia Styrbæk dagen op. Og de er godt tilfredse.

- Det her projekt skal munde ud i noget, andre rundt om i landet kan bruge, siger Pia Styrbæk. Og rizzaen er noget meget konkret, overskueligt og børnevenligt, som gør "madspild" vedkommende og kan bruges ude i klasserne.

- Og så smager den tilmed godt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Annonce